Investering i robotteknologi er ikke længere kun for de store spillere

Robotindustrien har oplevet stor vækst over de seneste par år. Robotterne er blevet moderniseret til at kunne passe ind i mange forskellige miljøer, så det ikke længere er virksomheder med store budgetter og store lagre der kan anvende robotter.

Denne modernisering går vi i dybden med i denne artikel, så du som virksomhedsejer kan komme i gang med at investere i robotter.

Hvad er jeres undskyldning?

Med moderniseringen af robotterne, betyder det som nævnt at robotter er for alle. Og det viser sig da også at de danske virksomheder har vist interesse i industrirobotterne. Og det er med god grund.

Cobots fra Universal Robots har fået dette navn, fordi de er kollaborative. Man har kigget på hvilke udfordringer andre virksomheder med robotter havde, og fundet at mange robotter ofte krævede meget plads. Der var ikke plads til at personale kunne arbejde omkring robotten, og af sikkerhedsårsager var dette heller ikke muligt.

Dette ændres dog med nye industrirobotter, der nemt og sikkert kan indgå i arbejdsopgaverne på enhver arbejdsplads. Om det er fødevarer, elektronik, teknik, mekanik eller laboratoriearbejde din virksomhed laver, så er der en god chance for at robotter kan hjælpe med en af dine mange opgaver, eksempelvis automatisering af produktion.

Det skyldes at moderne robotter optager mindre plads, og er blevet meget mere sikre. De er tilmed blevet nemmere at programmere, så det ikke længere kræver højtuddannet personale til at tilpasse robotterne til nye opgaver. Automatisering kan i øvrigt være mange forskellige ting. Robotterne kan nemt tilpasses fra dag til dag, afhængigt af hvilken opgave der står for døren den pågældende dag.

Robotter kan nu leases

For at understrege at robotter er for alle firmaer, har Universal Robots valgt at lancere et initiativ der gør det muligt at finansiere og lease deres robotløsninger. Det gør simpelthen at der snart ikke længere er en undskyldning for ikke at overveje en investering i robotter.

Med leasing får virksomheder med mindre budgetter endnu bedre forudsætninger for at komme med på bølgen. Cobots har en høj return of investment, hvilket gør at en investering i robotter hurtigt vil betale sig selv tilbage. De fleste robotinvesteringer har faktisk betalt sig selv ind, allerede efter et år.

Dette leasing-initiativ fjerner bekymringer for producenter der eksempelvis har sæsonmæssig produktion. På denne måde kan man optimere sin produktion, uden at skulle bruge større beløb på det. Med en leasing aftale undgår virksomheder at begrænse sig, og det udligner feltet for virksomheder så alle kan være med.