Kan et nyt skrivebord ødelægge dit klimaregnskab?
Hvordan måler vi klimaaftrykket af kontorindretning på en ensartet måde? Potentialet ved at gøre det er stort, men det kræver data, fælles beregningsmetoder og færre blinde vinkler.
Ingen bæredygtighed uden digitalisering – for det er svært at træffe bedre valg, hvis vi ikke har data på det klimaaftryk vi sætter. Det gælder også for indretning af erhvervslejemål, og lige nu sker der interessante tiltag hos fremsynede udlejere, indretningsarkitekter og deres bæredygtighedsteams. Her har man indset, at hvis lejere og udlejere skal kunne vælge mere ansvarlige løsninger, skal de kunne sammenligne klimaaftrykket på tværs af indretningsløsninger.
I et ConTech Lab projekt, har man sammen med branchen udviklet et modul til den digitale klimaberegner SpeckleLCA, som gør det muligt at indhente og beregne CO2-udledning på løst inventar. Det er blevet startskuddet til vigtige samtaler om, hvad man putter ind i sit erhvervslejemål, hvor længe det bliver stående og hvordan man bedst beregner dets klimaaftryk.
Hvis man beregner klimaaftrykket for indvendig ombygning og indretning ud fra devisen om, at det kan holde i 30 år, men det ændres efter 5 år, så går regnestykket ganske enkelt ikke op. I projektet har vi belyst den slags udfordringer og udviklet et første bud på et beregningsmodul, som flere i branchen kan benytte og bygge videre på.
Regitze Kjær Zimmermann, postdoc hos Aalborg Universitet – Institut for Byggeri, By og Miljø
En hjælp til bæredygtighedsdokumentation
I dag har vi relativt godt styr på klimaaftrykket af fast inventar. Der findes data og metoder til at vurdere CO₂-udledningen fra f.eks. vægge, elinstallationer, vvs og andre permanente løsninger. Men når det kommer til løst inventar – såsom møbler, hvidevarer, belysning og specialbyggede løsninger – står vi med en udfordring.
Her mangler der enighed om, hvilken beregningsmetode, der kan give det mest retvisende tal for klimaaftrykket.
”Hvis vi vil tage ansvar for klimaet, så skal vi kunne måle vores aftryk – også når det gælder indretning af erhvervslejemål. Med dette projekt har vi taget de første skridt mod at gøre klimaaftrykket af inventar synligt, sammenligneligt og anvendeligt i praksis. Det er afgørende, hvis vi vil træffe bedre beslutninger og skabe mere bæredygtige erhvervslejemål fremadrettet,” siger Dan Skovgaard Jensen, Innovationskonsulent i ConTech Lab og forklarer metodevalget.
”PEF – eller Product Environmental Footprint – er en europæisk standardiseret metode til at vurdere et produkts samlede miljøpåvirkning gennem hele dets levetid, fra råmateriale til bortskaffelse. Metoden er ikke særlig udbredt i Danmark, men mange kender principperne fra deres arbejde med at beregne LCA (livscyklusanalyse).”

Anders Rønne-Skall, designdirektør i Jeudan
Svært tilgængelige tal
Med i pionerprojektet er Jeudan – en virksomhed som sidder på en stor portefølje af erhvervslejemål. Hos Jeudan ønsker man at yde en ansvarlig service over for kunder, og det indebærer bl.a. at give indsigt i klimadata på inventaret.
“Ved ombygning og indretning af erhvervslejemål udgør udskiftning af løst inventar som møbler, skillevægge, køkkener, gulve m.m. også en stor del af klimaaftrykket – men de konkrete tal er svært tilgængelige, og det er på tide, vi laver om på dét.” siger designdirektør i Jeudan, Anders Rønne-Skall.
”Vi ser et klart behov for en systematiseret tilgang til at medregne inventar i bæredygtighedsrapportering – det vil både være værdiskabende for os som udlejer og for vores kunder. Derfor er det interessant at være i gang og udforske mulighederne i praksis.”
Visualisering og sammenlignelighed skal præge beslutninger
Ansvarlig indretning handler ikke kun om at vælge materialer med et lavt CO₂-aftryk, men i høj grad også om at forstå og medregne inventarets faktiske levetid og anvendelsesmønster.
”Hvis man beregner klimaftrykket for indvendig ombygning og indretning ud fra devisen om, at det kan holde i 30 år, men det ændres efter 5 år, så går regnestykket ganske enkelt ikke op. I projektet har vi belyst den slags udfordringer og udviklet et første bud på et beregningsmodul, som flere i branchen kan benytte og bygge videre på,” siger Regitze Kjær Zimmermann, postdoc hos Aalborg Universitets – Institut for Byggeri, By og Miljø.
I beregningsmodulet kan man indsætte modeller af lejemål, beregne og så trække den samlede udledning – dels til brug for rapportering og dels til at danne grundlag for indretningsbeslutninger. Og netop visualiseringen er en vigtig forudsætning for at skabe reel adfærdsændring.
Digitale værktøjer, der kan visualisere og sammenligne klimaaftryk på tværs af forskellige indretningsscenarier, kan skabe værdi både for dem der rådgiver, og dem, der skal træffe indretningsvalg, lyder det fra samarbejdspartnerne i pionerprojektet.
I det store billede, udgør inventar kun en lille del af byggebranchens samlede CO₂-udledning. Men hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, skal vi tænke bæredygtighed ind i alle led – også de små.


Hvis man beregner klimaaftrykket for indvendig ombygning og indretning ud fra devisen om, at det kan holde i 30 år, men det ændres efter 5 år, så går regnestykket ganske enkelt ikke op. I projektet har vi belyst den slags udfordringer og udviklet et første bud på et beregningsmodul, som flere i branchen kan benytte og bygge videre på.