Selvom vi endnu aldrig har haft nogen ulovligt inde i vores systemer, så skal vi basere os på den antagelse, at det vil ske på et tidspunkt. Lene Weldum, Direktør - Drift & ­Compliance, Bankdata.

Hvordan genvinder den finansielle sektor tilliden igen?

I kølvandet på finanskrisen kom først den omfatte sag om skatteunddragelse “Panama Papers”, og senest har hvidvask­skandalen og en paneuropæisk sag om udbytteskat igen sået mistillid til den finansielle sektor.

Det er et enormt ­problem for en sektor, der i høj grad lever af kundernes tillid. Så hvad kan branchen gøre, for at genvinde ­tilliden? Vi har bedt Bankdata og Finansforbundet give deres bud.

 


Finanssektoren lever af tillid. Det er hele fundamentet for alle de produkter og ydelser, finansielle virksomheder har på hylderne – og i en tid med så stærk digitalisering og konkurrencepres, også fra virksomheder uden for sektoren, er tillidsforholdet mellem sektoren og vores kunder og omverden ekstremt afgørende.

Kent Petersen, formand for Finansforbundet

Vejen frem fra de mildest talt ærgerlige sager, der har verseret den seneste tid, er simpelthen det lange, seje træk fra sektorens side: At gøre en positiv forkel for kunderne og være ekstremt bevidst om den rolle, vi spiller for det omkringliggende samfund.

Grundlæggende er vi simpelthen nødt at løfte blikket – det gælder også både aktionærer, analytikere og investorer. Man er nødt til at se mere langsigtet på driften og på forventningerne, så alting ikke handler om næste kvartalsregnskab. Det skal i højere grad handler om at gøre en forskel. Om – på fornuftig vis – at skabe muligheder for kunder og vækst og jobs for erhvervs­livet. Altså kort sagt om i højere grad tage ansvar for vores samfund og for at agre bæredygtigt. Det behøver på ingen måde være en modsætning til forretning. Faktisk er jeg overbevist om, at det er en forudsætning.

 


Der er helt usædvanlig meget bankforretning, som er lig med IT, og da vi står for at levere næsten alt IT til bankerne, så er vi en helt central spiller i at hjælpe med at passe godt på bankkunders data og penge.

Rent sikkerhedsmæssigt har vi et meget stort ansvar, og det præger selvfølgelig hele vores DNA. Vi arbejder med, at alt skal være sikkert. Lige nu er det meget cybersikkerhed, der tales om, fordi det er stigende og er en type kriminalitet af nyere dato. Men trusselsbilledet er mangfoldigt. Vi bruger f.eks. også voldsomt mange ressourcer på at forbedre og raffinere de filtre og motorer, som screener betalinger for at spotte hvidvask.

Borgerne i det digitale samfund får hele tiden flere flanker, som gør dem digitalt sårbare – adgang fra smartphones, smartwatches eller for den sags skyld IoT-køleskabe. Vi må aldrig undervurdere det og tro, at vi er kommet i mål med sikkerheden. Vi når ikke ”i mål”; vi kan ikke bliver stående i mere end 3 sekunder, så skal vi videre, for hackerne bliver hele tiden dygtigere. Det er professionelle folk, vi er oppe imod, så vi skal hele tiden holde os på forkant med nye teknologier, der kan give os et forspring. Det er et eskalationsgame, og derfor skal vi hele tiden have ny viden ind.

Selvom vi endnu aldrig har haft nogen ulovligt inde i vores systemer, så skal vi basere os på den antagelse, at det vil ske på et tidspunkt. Vi skal forberede systemet til det, så vi kan få dem ud igen og sørge for, at de ikke forvolder skade. Det er noget vi bruger rigtig meget tid på.

Selv om cybersikkerhed fylder mest i mediebilledet, så er pålidelighed og tilgængelighed altså fortsat vigtigt for at bevare kundernes tillid. Når kunderne gerne

Lene Weldum, Direktør – Drift & ­Compliance, Bankdata.

vil betale en regning, skal systemet virke, og det skal være de rigtige oplysninger, de får frem på skærmen. De digitale forventninger bliver skruet op, og hvis ikke de indfries, er det dræbende for tilliden.

Vi er ejet af vores banker, og vores mission er, at de har pålidelig og relevant IT, så de kan levere solide og konkurrencedygtige ydelser til deres kunder. Det er egentlig helt uinteressant for slutkunden, at vi er til. Så man kan godt sige, at vi har en ambition om ikke at blive bemærket; hvis vi kommer på forsiden af avisen, så vil det nemlig forventeligt være fordi, vi har udsat vores kunder eller kunders kunder for forstyrrelser i den IT-forsyning, de er så afhængige af. Vi lever hellere stille bagved, og ser det som et succeskriterie at det forbliver sådan.

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til Finans