Digitale oplevelser skal hjælpe bankerne med at nå deres kunder
Digitaliseringen og det kontantløse samfund har gjort det sværere for børn og unge at lære om værdien af penge. Det har det unge fintech startup, MyMonii, sat sig for at lave om på gennem meningsfulde digitale oplevelser. Samtidig vil de hjælpe danske og europæiske banker med at nå ud til den yngste generation af fremtidige kunder.
MyMonii er en lommepenge app designet til at lære børn mellem syv og fjorten år, om værdien af penge. Børn og deres forældre kan oprette sig som en familie, og sammen holde styr på børnenes indkomst, opsparing og forbrug.
Forældrene kan gennem appen udbetale lommepenge, eller oprette opgaver, som børnene kan løse til gengæld for ekstra lommepenge. I samarbejde med Dankort, kan børnene også selv betale med deres lommepenge i mere end 25.000 butikker.
“Med tilføjelsen af vores nye betalingsløsning, MyMonii Pay, får børnene ikke bare et overblik over deres økonomi. Når de selv betaler med deres mobil ude i butikkerne, får de også en solid forståelse for hvad det vil sige at bruge penge,” siger Louise Ferslev, Direktør og grundlægger af MyMonii.

Det er vigtigt for os at skabe værdi for de danske familier gennem praktikalitet i hverdagen. Men det er endnu vigtigere for os at uddanne børn i økonomisk ansvarlighed, hvad det vil sige at tjene penge, og hvad der sker når man bruger dem igen.
At børnene får fuldt overblik over indkomst og udgifter i en tidlig alder, kan ifølge Louise Ferslev være med til at avle sunde forbrugsvaner senere i livet.
“Det er vigtigt for os at skabe værdi for de danske familier gennem praktikalitet i hverdagen. Men det er endnu vigtigere for os at uddanne børn i økonomisk ansvarlighed, hvad det vil sige at tjene penge, og hvad der sker når man bruger dem igen.”
Meningsfulde digitale oplevelser avler tillid
Det er MyMoniis vision at hjælpe bankerne med at nå ud til de helt unge fremtidige kunder. En aldersgruppe som bankerne har haft mindre fokus på, men som MyMonii har specialiseret sig i. Louise Ferslev har derfor valgt at holde fokus på at skabe værdi for målgruppen gennem digitale oplevelser. Det mener hun er nøglen til at opbygge et tidligt og langt forhold til de helt unge. MyMonii har netop indgået deres første whitelabel aftale med Arbejdernes Landsbank.
Med en løsning der fokuserer på økonomisk ansvarlighed for unge, kan man som bank understrege sit standpunkt til en helt ny generation af kunder
“Markedet er fyldt med digitale løsninger, og det gør det svært at bryde igennem med sit budskab – især til den yngste generation, hvor mange, som f.eks. spil og sociale medier, kæmper om opmærksomheden. For at slå igennem, kræver det en gennemtestet brugeroplevelse, og vi har derfor brugt de seneste tre år på at udvikle MyMonii i tæt samarbejde med de mange familier, der allerede bruger appen. Det har sikret vores relevans ude i børnefamilierne”.
Men det er ikke kun brugeroplevelsen, som der skal fokus på for at bryde igennem til den unge generation. Ifølge Louise Ferslev, handler det om at skabe løsninger der giver mening i en samfundsmæssig kontekst.
“I et årti hvor bankernes image kontinuerligt har fået nogle gevaldige hak i tuden, er det vigtigt at bankernes kunder har et positivt billede af bankernes samfundsansvar. Med en løsning der fokuserer på økonomisk ansvarlighed for unge, kan man som bank understrege sit standpunkt til en helt ny generation af kunder. Det mener vi kan være med til at skabe tillid til sektoren i fremtiden”