Sponsoreret af Columbus

Speed of change - Columbus

Forretningskritiske beslutninger skal træffes på et splitsekund

Den digitale transformationsproces i de danske virksomheder er for alvor kommet op i gear – eller burde i hvert fald være det – og ledelsen skal være parat til at kaste høj grad af risikovillighed ind i processen.

At virksomhederne arbejder aktivt med den transformationsrejse, der for alvor skal ruste dem til den digitale tidsalder, er der for så vidt ikke noget nyt i. Det nye er til gengæld, at omstillingsparatheden skal være mere agil end nogensinde før, samt at selve nødvendigheden af rejsen i dag er tydelig for alle typer af virksomheder. Uanset størrelse og uanset branche.

Det stiller krav til virksomhedens ledelse, og hvis man spørger erhvervspolitisk konsulent Christian von Stamm Jonasson fra Dansk Erhverv, er han ikke i tvivl om, præcis hvilke krav, der er de væsentlige. Det er digital risikovillighed, forståelsen for, at der skal være plads til at prøve nye forretningsideer af samt ikke mindst evnen til at give slip på fortidens mantra om, at ”sådan plejer vi ikke at gøre”.

Det gælder om at turde

”Udviklingen går så stærkt i dag, at hvis ikke virksomhedens ledelse er parat til at turde noget nyt, er det måske konkurrenten, som render med den gode idé”, siger Christian von Stamm Jonasson. I Dansk Erhverv arbejder han med, hvorledes medlemsvirksomhederne bedst muligt udnytter mulighederne i det digitale forretningsunivers, og han bakkes op af Thomas Johansson, der er salgschef i it-virksomheden Columbus Danmark.

”Som leverandør til dansk erhvervsliv har vi ligeledes fokus på området. I vores daglige kundekontakt kan vi både mærke, at udviklingen går stærkt og en tydelig parathed til at gribe de nye muligheder. Ofte er virksomhedslederne dog i tvivl om præcis, hvordan det skal ske, så her kommer vi ind i billedet”, siger Thomas Johansson. Han understreger dog vigtigheden af, at ledelsen lytter til medarbejderne.

Se eksperternes gode råd: Fremtidens forretning er digital… kan du lede den?

Medarbejderne med på råd

”Samspillet med de medarbejdere, der i det daglige skal anvende de nye, digitale teknologier, er utrolig vigtigt. Det at give medarbejderne plads til inden for givne rammer at prøve nye processer af er en lederegenskab, som netop i denne tid er essentiel”, siger Thomas Johansson videre. I modsat fald forsvinder de måske også over til konkurrenten, konstaterer han. Christian von Stamm Jonasson er ganske enig.

I gamle dage, som i virkeligheden ikke er så gamle endda, var tærsklen for risikovilligheden lavere. Den går ikke længere. Virksomhederne er nødt til at tage chancer og søsætte nogle testprojekter uden udelukkende at spørge til rentabiliteten”,
Christian von Stamm Jonasson

Det er med andre ord vigtigt, at der sker et holdningsskift i virksomhederne, for stilstand er den sikre vej mod tilbageskridt.

Fra historik til realtid

Christian von Stamm Jonasson føjer til, at nysgerrigheden efter at prøve noget nyt ofte også vil være med til at give større arbejdsglæde, hvilket er med til at give en værdi ud over den, der eventuelt kan noteres på bundlinjen. Hvis det således er muligt både at skabe nye forretningsmuligheder og at gøre det sammen med dedikerede medarbejdere, er meget nået. Et af de store benspænd kan imidlertid være manglende kompetenceniveau.

Tidligere stolede en virksomhedsleder ofte på en blanding af mavefornemmelse og historisk erfaring, f.eks. i forhold til, hvorledes bestemte produkter sælger på bestemte tider af året. Det er meget anderledes i dag, hvor al forretning er drevet af data, og hvor der skal tages beslutninger i realtid”,
siger Thomas Johansson fra Columbus Danmark, idet han understreger, at konkurrencen ikke blot vedrører virksomheder, der kender hinanden.

Det går forrygende stærkt

”Store, kendte aktører inden for givne områder ser i dag, at konkurrencen ofte kommer fra en helt uventet kant. Disruption kaldes det, men i virkeligheden er det jo et begreb, vi har kendt til i årevis. Måske meget udmærket illustreret ved Matador og Mads Skjern, der som manufakturhandler først tager konkurrencen op med Damernes Magasin og senere tager konkurrencen op med Korsbæk Bank”, siger Thomas Johansson.

I Matador universet udviklede dette konkurrenceforhold sig imidlertid over en årrække, mens nye typer af konkurrenter i dag popper op i form af opstartsvirksomheder i en mængde, vi ikke har set magen til tidligere. Dermed er nødvendigheden af digital transformation blevet en øjenåbner for de etablerede virksomheder og et meget konkret faktum, som ledelsen er nødt til at forholde sig til.

Få input til at lede den digitale transformation: Fremtidens forretning er digital… kan du lede den?

 

Tags: , , ,
Om Columbus

Columbus er en global IT services- og konsulent virksomhed med mere end 2.000 medarbejdere på verdensplan. Vi tilbyder en omfattende portefølje af egne og partnerbaserede løsninger og branchens måske bedste konsulenter, specialister og projektledere. Vi er kendt for at besidde dyb branche-, forretnings- og processforståelse kombineret med stor viden om de nyeste digitale teknologier og løsninger. Vi er eksperter i at designe, udvikle, implementere, opgradere, vedligeholde og drifte forretningskritiske applikationer, der sikrer din virksomheds succes. Vores konsulenter har erfaring fra og med mange forskellige brancher og funktioner. De har bevist deres evne til solid værdiskabelse gennem de sidste 30 år i mere end 8.000 projekter for mere end 5.000 kunder globalt.

 

Kontakt os her for at høre mere:

Kontakt.dk@columbusglobal.com
www.columbusglobal.dk