Sponseret af Interroute

"Virksomheder skal turde blotte sig og invitere eksperter som os ind i maskinrummet, så vi kan evaluere og rådgive, for det har de sjældent selv kompetencerne til". - Søren Wiinholt Petersen, der er Managing Director hos Interoute i Danmark.

Erhvervslivet glemmer infrastrukturen i den digitale transformation

Danske virksomheder glemmer at kigge på deres netværks­infrastruktur, før de begynder deres digitale transformation, og telebranchen, der burde hjælpe, har fokus andetsteds. Det har skabt stor efterspørgsel blandt netværk og cloud-eksperter som Interoute.

På landets direktionsgange har der i lang tid været et kapløb om at komme først i mål med digitaliseringen, men midt i kapløbet har flere virksomheder måtte sande, at de i deres iver for at komme først, har udeladt et centralt element i den digitale transformation, nemlig netværksinfrastrukturen.

Det kan den globale cloud- og netværksudbyder Interoute, som er ekspert på området, bekræfte. I mange år har man hjulpet det danske og internationale erhvervsliv med at muliggøre den digitale transformation ved hjælp af netværks- og cloudløsninger.

”Alle vil gerne i mål med deres digitale transformation, men i deres iver negligerer de infrastrukturen og netværket, som er rygraden i enhver succesfuld digital transformation. Fremtidens erhvervsliv bliver endnu mere foranderligt på grund af de digitale muligheder, og hvis erhvervslivet skal kunne navigere i det, kræver det et solidt netværk,” siger Søren Wiinholt Petersen, der er Managing Director hos Interoute i Danmark og fortsætter:

”Ved at opbygge en netværksinfrastruktur kan man løfte virksomheden til næste niveau. Cloud-tjenester er skalerbare, så når kapacitetsbehovet stiger, er det vigtigt at oprette en infrastruktur, hvor alle forskellige komponenter kan skalere samtidigt og efter virksomhedens behov. På den måde er man sikret i både op- og eventuelle nedgangstider.”

Alle vil gerne i mål med deres digitale transformation, men i deres iver negligerer de infrastrukturen og netværket, som er rygraden i enhver succesfuld digital transformation
Søren Wiinholt Petersen, der er Managing Director hos Interoute i Danmark

Interoute ser en stigende efterspørgsel for hybride netværk, hvor SD-WAN (software defineret netværksløsning) sikrer virksomheden det grundlag, der giver fleksibilitet, hvilket er nødvendigt under digitale transformationer og som sikrer ydeevne til virksomhedens applikationer. Hybride netværksløsninger er fremtidens måde at drive digital transformation på, men virksomhederne har haft svært ved at identificere en leverandør, der kan forbinde det hele og sikre virksomheden adgang til globale applikationer i skyen uden begrænsninger.

Ingen hjælp hos teleselskaberne

En af årsagerne til at virksomhederne har udfordringer med at starte den digitale transformation ved at evaluere deres netværksinfrastruktur, skyldes blandt andet udviklingen i branchen, hvor teleselskaberne i en årrække har fokuseret på content og privatkunder fremfor erhvervslivets udfordringer.
”Det er et kæmpe paradoks. Virksomheder skal have hjælp til netværk og prøver at fokusere på det, men teleselskaberne, der burde levere på det punkt, har travlt med at udvikle sig til medieselskaber,” siger Søren Wiinholt Petersen og uddyber:

”Det er en stor problematik i branchen disse år, og danske virksomheder ender med at falde mellem to stole. Et af de basale fundamenter for enhver succesfuld digital transformation er en solid og gennemtænkt IT og teleinfrastruktur, men de traditionelle teleskaber kæmper for at blive førende inden for content, streaming og film til den private bruger.”

Selvom det har skabt stor efterspørgsel hos Interoutes cloud- og SD-WAN-løsninger, så oplever eksperterne stadig en vis tilbageholdenhed. En undersøgelse fra netværks- og cloud-leverandøren selv viser, at hver tredje CIO har svært ved at få ledelsen ombord.

”Virksomheder skal turde blotte sig og invitere eksperter som os ind i maskinrummet, så vi kan evaluere og rådgive, for det har de sjældent selv kompetencerne til. Det er nødvendigt, at vi fysisk kan vurdere deres IT- og telekom infrastruktur, for at finde ud af hvorledes vi kan understøtte virksomhedens fremtidige strategier,” slutter Søren Wiinholt Petersen.

Søren Wiinholt Petersen. Foto: Jonas Pryner Andersen