Sponseret af Revision Linfjorden

Foto: Shutterstock

Revision er vejen frem for fremtidens transportbranche

Den danske transportbranche er i rivende ­udvikling i disse år. Men det er også en branche under pres af et stigende antal billige, udenlandske chauffører. Det er derfor vigtigere end nogensinde at have den forretningsmæssige indsigt i virksomheden, som kan sikre overlevelse og fortsat vækst. En indsigt Revision Limfjord er i besiddelse af.

Revision er en gennemgang af virksomhedens regnskaber. Således er den gængse opfattelse. Men revision er meget mere end det. Det er også en unik indsigt i den enkelte virksomheds styrker og svagheder – og en enestående mulighed for at optimere forretningen og ruste den til fremtiden.

Der ligger et uforløst potentiale i mange af ­disse virksom­heder, men så længe de udelukkende ­betragter revisorer som tal­knusere, frem for sparrings­partnere, ­forbliver dette uforløst
Mads Bjørndal

Hos Revision Limfjord har man mere end 30 års erfaring med revision samt rådgivning af små og mellemstore virksomheder. Typisk indenfor transport- og produktionsvirksomheder, detailhandel, landbrug og fiskeri. Og netop indenfor transportsektoren har man opnået stor succes.

 

Mads Bjørndal er partner i Thisted

Det fortæller partner Mads Bjørndal: ”Gennem årene har vi opbygget et tæt forhold til vores kunder indenfor netop transportområdet. Det har givet os et ­solidt kendskab til branchen, som har en afgørende betydning for vores arbejde med at udvikle kundernes forretning gennem ­revision og rådgivning”.

Uforløst potentiale i branchen

Alligevel håber han, at endnu flere fra transportbranchen får øjnene op for de åbenlyse fordele, der er ved at benytte en revisor:

”Der ligger et uforløst potentiale i mange af disse virksomheder, men så længe de udelukkende betragter revisorer som talknusere, frem for sparringspartnere, forbliver dette uforløst”, siger han.

Og der kan være god grund til at overveje en revisor. For ud over regnskaber kan en revisor også hjælpe med at udvikle forretningen i den rigtige retning, hjælpe med værdiansættelse i forbindelse med finansiering eller salg og ikke mindst være behjælpelig, hvis der er et generationsskifte i udsigt.

”Netop i forbindelse med transportbranchen ligger en eventuel værdiansættelse meget på transportvirksomhedens biler og øvrige materiel.

Vi, hos Revision Limfjord, er ikke vurderingsmænd på lastbiler, så derfor trækker vi meget på de lokale forhandlere, som ved alt om den side af sagen,” fortæller Mads, og han fortsætter:

”Drejer det sig om generationsskifte, så er det ikke noget, man bare gør fra den ene dag til den anden. Det kræver planlægning, og vi anbefaler derfor vores kunder, at de tænker omkring fem år frem. Det giver dem ikke blot mulighed for at gennemtænke alle aspekter af et skifte, men også for at opnå en række skattemæssige fordele.”

Fælles forståelse – fælles fodslag

Det handler om at skabe en fælles forståelse. For at opnå denne ser man hos Revision Limfjord ikke blot på de enkelte områder, men også på hele flowet igennem virksomheden:

”Vi adskiller så at sige tingene. Hvor går det godt – og hvor gør det måske lidt ondt? Hvor mister ejeren penge? Er chaufførerne dygtige nok? Køres der optimalt? Vi giver kort sagt det overblik, der kan være med til at skabe værdi for kunderne, og som i sidste ende er med til at drive virksomheden, skabe den fornødne omsætning og indtjening.”

Ved at vælge Revision Limfjord får man ikke bare et revisionsfirma. Man får en uvurderlig sparringspartner i alle dele af forretningen:

Det handler om mennesker

”Vi har nok en lidt anden indgangsvinkel og tilgang end mange af vores kollegaer i revisionsbranchen. Det er kendetegnende for os hos Revision Limfjord, at vi altid ser på kunden, på mennesket – og ikke kun på selve virksomheden. Vi kender virksomheden og gør os meget umage med at sætte os grundigt ind i den, men vi ser det også som vigtigt at have et godt kendskab til menneskerne bag. Det tror vi på, er med til at gøre en stor forskel. Ikke blot for vores kunder, men også for vores arbejde og ikke mindst samarbejdet med kunderne”, forklarer Mads Bjørndal.

Han påpeger samtidig, at mange af Revision Limfjords kunder, er kunder gennem mange år, og at den tætte, personlige relation og det indgående kendskab betyder, at begge parter ved, hvordan de skal tilgå hinanden, og det i et tæt sammenspil internt hos Revision Limfjord.

”Det giver en bedre og tættere dialog, når man kender hinanden. Det betyder, at man bedre kan tale om alt – både de gode og de mindre gode ting. Og det er en af forudsætningerne for, at kunne guide dem på rette vej, og det gælder også for vores kunder i transportbranchen”, slutter Mads.

Tilbage til Transport & Logistik