Hans Elmegaard, SGL E-Commerce A/S

E-Commerce ændrer fremtidens ­Supply Chain ­markant… og omvendt!

Logistikbranchen er ikke hvad den har været. Og det er faktisk sundt, for fårene bliver skilt fra bukkene. Logistik har nemlig en mere afgørende rolle nu end nogensinde. Fremtiden ­handler om partnerskaber og strategisk forståelse af supply chain, ikke kun om transport fra A til B. ­Muligheder og behov går hånd i hånd, siger Hans Elmegaard, CEO hos SGL E-Commerce.

E-commerce er eksploderet over de senere år, og viser ingen tegn på at sætte tempoet ned. De nyeste rapporter på området viser blandt andet, at den globale trafik til e-handelssteder er steget med 10 procent – og alene i Norden vækstede e-handlerne deres indtægter med 30 procent i forhold til samme periode sidste år.

Væksten i e-commerce har i vidt omfang disrupted logistikbranchen, der har skullet omstille sig til bl.a. også at spille med om B2C hos de klassiske B2B-kunder, der nu også er gået all-in og satser på at tage deres del af den internationale e-commerce.

E-handel er i sin natur international, og traditionel produktbaseret logistik bliver derfor nu presset af supply chain tilgangen i langt større målestok. Evnen til i en partnerrolle at træde ind, hvor det gavner forretningen fra et end-to-end perspektiv, er afgørende. Som supply chain-partner er det vigtigt at kunne matche kundernes behov her og nu, men samtidig parallelt udvikle og udrulle de løsninger, de har behov for fremover.

Netop et strategisk partnerskab frem for leverandør- og kunderoller, mener jeg tegner fremtiden. Inden for en række brancher er der allerede fokus på strategiske partnerskaber og på at dele viden og information, der kan gavne begge parter – også selvom de to kerneforretningsområder ellers ligger langt fra hinanden. Eksempelvis smartphones og biler.

SGL E-commerce Fashion Distribution Center i Brøndby

I forhold til strategiske partnerskaber, og hvordan der skabes værdi, tilbyder vi hos SGL f.eks. løsninger til vores kunder, der gør det muligt at holde varelager tæt på deres kunder over hele verden. Håndteret på samme platform og med lokal kendskab bag. Dette medfører bl.a. reducerede logistikomkostninger samt at vores kunder vil være i stand til at møde slutbrugerens forventninger til hurtig levering.

Samtidig indeholder vores platformsløsning integrationsmuligheder med en lang række markedspladser og webshops, der giver vores kunder muligheden for at vælge de online salgskanaler, der ønskes at benyttes til de enkelte markeder.

Dette er bl.a. et godt eksempel på, hvordan samspillet mellem flere parametre og ydelser understøtter et kundebehov udover ”bare” logistikdelen. Forventningerne til hvad supply chain-partnere bør tilbyde kunder af ekstra kundeværdi fremadrettet stiger og stiger.

E-commerce disrupted logistik, men nu går det også den anden vej, for ”brands” kan og bør drage fordel af logistik som et strategisk, taktisk og operationelt parameter. Tillid og evnen til også at sætte vores kunders kunde i fokus, er afgørende faktorer.

Supply chain er fremover en ufravigelig del af forretningsmodellen. Ikke mindst fordi forretningsmodeller og strategier ændres i forhold til forbrugernes købsvaner. Slutbrugerne, der handler på nettet forventer at leveringen sker hurtigt og problemløst – uanset hvor i verden de er, og uanset hvor ”brandet”, de køber hos, ligger. De vil bl.a. kunne levere varen retur uden omkostninger, de forventer at de er i centrum hele vejen og at levering også sker med hensyn til sustainability. Ellers bliver der valgt et andet brand.

Det er ikke et nemt marked at operere i, hverken for kunden eller deres supply chain-partner. Faktum er dog, at det ændrede scenarie gør, at supply chain-partnere med den nødvendige forståelse og løsninger inden for alle parametre træder ind langt tidligere i kæden, bliver en del af købsoplevelsen og af det brand promise, der ligger.

Det har ikke rigtigt været til debat før, når vi har talt logistik. Men det tror jeg, at det vil nu. Vi ser tendenserne klart, så fremtiden er her allerede nu.