”Den største effekt ved at vælge biogas er klima­effekten, og den største effekt ved at vælge el er, at der ­ingen luftforurening er". - Tore Harritshøj, E.ON. Foto: Sund & Bælt.

Hvad er visionerne for fremtidens infrastruktur? 

Fremtidens trafikale infrastruktur i Danmark er afgørende for, at vores industri, økonomi og samfund fungerer optimalt. Infrastrukturen skal moderniseres og tilpasses til nye krav, men hvordan? Det er der flere bud på, alt efter hvilken branche man spørger.

Tags: ,

Minister: Investering i infrastruktur har høj ­prioritet

Ole Birk Olesen, transport-, bygnings- og boligminister.

På Christiansborg lyder der for tiden fuld opbakning til at sikre fremkommeligheden på vejene for borgere og erhvervsliv, ifølge transport-, bygnings- og boligministeren.

”Transportbranchen har været under stort pres de seneste år. Den øgede trængsel på vejene og manglen på økonomisk råderum til nye investeringer har forårsaget lange bilkøer og ikke mindst stor frustration hos den enkelte trafikant. Det kan jeg godt forstå, ” siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

”Det ligger regeringen meget på sinde at finde midler til og løsninger på de trafikale udfordringer, som præger trafikken nu, og som kun vil vokse sig større med årene, hvis vi ikke griber ind i tide.”

”Jeg ser derfor frem til, at de kommende langsigtede investeringer i vores infrastruktur vil skabe positive effekter og mærkbare resultater for transportbranchen, så vi kan skabe en bedre hverdag og arbejdsdag for danskerne, erhvervslivet og samfundet generelt, når trafikanterne kommer til at spilde mindre tid på at holde i kø på vejene, ” siger Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Snart vil vi ”sjat”-lade overalt

Tore Harritshøj, E.ON.

Teknologien tillader snart, at personbiler og meget offentlig trafik kan drives af el, i takt med at lademulighederne er i kraftig produktudvikling, lyder det fra E.ON.
”Der skal ske nogle markante forandringer i den måde, vi transporterer os på de næste år og årtier. Både af hensyn til luftkvaliteten og trafiklarmen. Den gode nyhed er, at vi er godt i gang med at nedbringe brugen af olie, og erstatte den med især strøm. Vi kender også vejen frem på den længere bane, ” siger direktør Tore Harritshøj fra E.ON, der er landets største ladenetværk.

”Først bilerne. Der er for alvor kommet rigtigt gang i produktion af elbiler fra alle de store fabrikanter. Vi får en stor forbedring af modeludvalget og rækkevidde de kommende år.  Nu gælder det om at sikre bilerne strøm uanset hvad. Her ligger en opgaven hos os og andre private aktører, der skal sikre langt flere og forskellige lademuligheder.”

”Vi kender godt løsningen. I en overskuelig fremtid skal vi oplade vores biler på jobbet og hjemme, men også på alle mulige offentlige steder, eksempelvis når vi er på indkøb. Der er en række nye ladere på vej, som på 10 minutter kan give en elbil yderligere 50 km at køre på. Der er også lynopladere langs motorvejene på vej. Her bliver det muligt at oplade i en halv time for derefter at køre op til 400 km yderligere. ”

”Når det gælder den tungere trafik, busser og lastbiler, er der to oplagte muligheder; biogas og el. Alt afhængig af hvad man foretrækker, så skal infrastrukturen tilpasses til det. Den største effekt ved at vælge biogas er klimaeffekten, og den største effekt ved at vælge el er, at der ingen luftforurening er.”

”I København har vi de seneste år bidraget til at sætte strøm til kommunens elbusser. Det var dog kun en forsøgsordning. Nu er vi ved at opsætte ladeinfrastrukturen til den første rene buslinje på linje 2A, der vil blive idriftsat i december. Busser skal selvsagt ikke stoppe og lade, men det er muligt at oplade elbusser undervejs via pantografopladning (tidligere tiders strømaftager på taget af toge) og ved depotopladning om natten. Mens biogas optankes i hver ende af en buslinje, ” forklarer Tore Harritshøj.

Balancen mellem brændstof og el

Peter Rasmussen, direktør for brændstof hos Circle K i Danmark

Samfundet skal tage stilling til flere afgørende beslutninger om infrastruktur, mener en anden markedsaktør, Circle K. For det første, hvor skal el være drivkraft, og hvor skal el ikke? For det andet, så må samfundet indstille sig på, at flydende brændstoffer også er en del af fremtidsløsningen, men brændstoffet skal produceres ved fossilfri produktion.

”Det helt store spørgsmål de næste årtier er, hvilke energiformer der skal sikre transport af mennesker og varer. Der er næppe tvivl om, at det bliver en balance mellem el og flydende brændstof, ” siger Peter Rasmussen, der er direktør for brændstof hos Circle K i Danmark.

”Vi står med en afgørende diskussion af, hvad el kan, og hvad el ikke kan. Vi får også mange overvejelser af, hvilke slags flydende brændstoffer, der skal drive køretøjer og andet. Electrofuels er for eksempel et dansk bud på en fossilfri produktion af brændstof produceret af el fra f.eks. vindmøller. ”

”Jumbojets og kæmpe containerskibe kræver flydende brændstof også i fremtiden. Det kræver en lastbil også, der skal på tværs af flere lande.  Mens alle slags biler, fra mikrobiler til den solide Volvo, egner sig udmærket til el.  En varevogn, der kører i Københavnsområdet, kan også sagtens operere på ren el, mens en tilsvarende varevogn, der laver distribution i Nordjylland, sikkert vil køre på flydende brændstof. ”

”Om 15 år spår jeg, at vores servicestationer er langt mere forskellige end i dag. I Københavns centrum vil du køre ind på en station, der kun tillader opladning af strøm, og som slet ikke sælger benzin.  Mens en servicestation ved en central motorvej ude i landet, vil tilbyde en kombination af flere slags flydende brændstof og opladninger, ” siger Peter Rasmussen.

Det danske vejnet er bagud

Jesper Wraae-Bess, direktør, Eurostar.

Hos Eurostar, der er en af Danmarks førende virksomheder inden for kørebaneafmærkning og vejmarkering, forholder man sig alene til “konstruktionen” af fremtidens infrastruktur.

Virksomheden vurderer, at det danske vejnet halter bagefter, når det gælder om at tilpasse sig fremtidens krav.

”Den manglende overordnede masterplan for det danske vejnet betyder, at vi er i skiftende regeringers vold, og derved oplever en elevatorøkonomi, der set over en årrække skaber mangel på kvalificeret arbejdskraft,” siger direktør Jesper Wraae-Bess, Eurostar.

Han mener ikke, det danske vejnet er i nærheden af at være klar til de autonome køretøjer, der vil bidrage til at øge trafiksikkerheden.

”Dermed kommer vi til at halte efter de omkringliggende lande.  Vejdirektoratets vejnet skal bl.a. opgraderes med kørebaneafmærkning, og kommunevejnettet skal tage et tigerspring til det samme niveau. Det er bl.a. derfor, de nye vejregler for kørebaneafmærkning stiller øgede krav til den færdige kørebaneafmærkning,” siger han
Eurostar-direktøren forudser udfordringer med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft til at løse opgaverne, og de svingende kommunale og statslige budgetter.