For fremtiden bliver selve det at blive transporteret sat i førersædet i stedet for transportmidlet. Fokus flytter til behovet for at komme fra et sted til et andet, på et tidspunkt og en måde, som man selv definerer. Foto: Colourbox.

Fremtidens intelligente trafikløsninger

Tidens helt store emne er fremtidens infrastruktur og vores daglige mobilitet. Der er brug for nytænkning, hvis vi skal sikre, at vi følger med den stigende urban- og metropolisering, så vores veje og skinner ikke sakker håbløst bagud.

Det er dog ikke altid nødvendigt at bygge og anlægge på klassisk vis, selvom det også er en absolut nødvendighed som følge af danskernes stigende behov for mobilitet. Den teknologiske udvikling har taget en meget stejl opadgående kurve, der heldigvis ikke ser ud til at flade ud lige foreløbigt. Det betyder at teknologien begynder at komme med realistiske løsninger på noget af trængselsudfordringen. Disse løsninger vedrører både køretøjer og infrastruktur samt ikke mindst forbindelserne mellem disse. Samlet kaldes dette ITS (Intelligent Trafikstyring).

Denne udvikling stiller nye krav til vores folkevalgte i Folketing og Kommuner, der nu også skal have fokus på teknologien når trængslen skal bekæmpes.

Dansk Erhverv har længe efterspurgt en langsigtet, finansieret plan for ny fysisk infrastruktur. På samme måde efterspørger vi strategiske planer og konkrete projekter på ITS-området. Vi kan ikke længere nøjes med at sætte årlige beløb af på Finansloven. Der er behov for at vi overgår fra den kortsigtede taktik til en mere holistisk og strategisk planlægning, der spænder over en længere årrække og potentielt skiftende regeringer og nationale paradigmer.

Dansk Erhverv har tidligere peget på Sverige som et forbillede, når det kommer til fremsynethed. Deres Riksdag har sat et anseeligt beløb af til realisering af projekter over de næste 10 år fra nu.
Pengene sættes af år efter år efter en fastlagt plan, der binder eventuelt skiftende regeringer. Prioriteringerne kan ændre sig, men når først projekter er startet op, så er der en forpligtigelse til at se det til ende.

Fremtidssikring af vores infrastrukturprojekter

Så langt, så godt. For vi taler ikke bare om beton, asfalt og autoværn. Og heller ikke kun ITS. Infrastrukturprojekter er langsigtede projekter. Selve anlægsarbejdet tager lang tid og det endelige resultat vil være i brug i mange årtier.

Derfor skal vi tænke teknologien ind i projekterne helt fra starten af. Planlægningen skal både tage højde for, hvor vi står lige nu og, hvor vi er på vej hen. Det er her ITS og Mobility as a Service (”MaaS”) for alvor kommer ind.

ITS kommer i mange former. I den lettere ende har vi de ”intelligente” lystavler, der, ved hjælp af sensorer i vejkanten, tilpasser hastighedsbegrænsningerne til det optimale for at få trafikken til at glide og undgå køer samt uheld.

Tager vi den anden ende af spektret, så taler vi om veje, der kan vende kørselsretningen i myldretider, som vi ser det flere steder i tyske tunneller, så man dæmmer op for trængslen, og vejbaner, der kan oplade de passerende elbiler via induktion.

Noget af det kan lyde som science ­fiction, men de teknologier nærmer sig et punkt, hvor de kan blive udrullet i løbet af en kortere årrække. I Sverige har man allerede forsøg med induktionsløsningen på et par motorvejsstrækninger, løsninger med biogasbusser og -lastbiler, selvkørende biler mv.

Tænker vi ikke disse ting ind, og planlægger på en måde, der gør det muligt at ændre anlægsplanerne undervejs, så kommer vi i fremtiden til at stå tilbage med en række dyre infrastrukturprojekter, der er forældede på åbningsdagen og skal laves om på flere punkter med det samme.

Mere mobilitet for pengene

Teknologien er også vejen frem, når det vi skal gøre op med vores trængselsproblematikker, den stigende forurening og gentænke den måde vi kommer rundt i vores dagligdag.
De fleste, der interesserer sig bare lidt for de ovenstående områder har efterhånden hørt om MaaS. Begrebet er fællesbetegnelsen for den udvikling, der sker indenfor vores rejsemønster i disse år. Tidligere har alt fokus ligget på, at man valgte én eller flere mobilitetsformer for en længere periode af gangen. Det kunne fx være et pendlerkort kombineret med indkøb af en bil og/eller cykel. En stor samlet udskrivning, der definerede en families transportmønster i en længere årrække.

Jesper Højde Stenbæk, Fagchef for ­Transport og Infrastruktur, Dansk Erhverv.

For fremtiden bliver selve det at blive transporteret sat i førersædet i stedet for transportmidlet. Fokus flytter til behovet for at komme fra et sted til et andet, på et tidspunkt og en måde, som man selv definerer.

Har man travlt, så kan man finde en delebil i sit umiddelbare nærområde i stedet for at bevæge sig til en station, har man ikke travlt, så kan man tage en billig tur og hvis man er lidt magelig, så punger man det ekstra ud.

Hvis det skal fungere, så skal der skabes brugervenlige elektroniske løsninger, der giver fuldt overblik og valgfrihed. De to største faldgrupper vi kan vælte ned i er, at der kommer en kæmpe underskov af udbydere, der ikke har nogen form for integration imellem deres platforme eller, at der ender med at være ét monopol, som man kan tage eller lade være.

På nuværende tidspunkt foregår der et stort arbejde hos Rejseplanen og Rejsekortet. Det ser ud til at blive en fuldt integreret løsning, der både har land, vand og luft med. Det er en rigtigt god start, men intet er så godt, at der ikke kan arbejdes lidt videre med det. Blandt andet kan prisen for at være med i ordningen skræmme flere udbydere væk. Hvis alle skal have incitament til at være med, så skal der laves et neutralt display, så udbyderne kan være sikre på, at de kommer op, hvis de opfylder de kriterier som brugerne har tastet ind. Derudover er der det allestedsnærværende spørgsmål om økonomien. Det kommer naturligvis ikke til at være gratis at udbyde sine tjenester, men det skal heller ikke ende et sted, hvor virksomheder vælger løsningerne fra på grund af økonomien. Så er vi lige vidt.

Vi har en spændende vej foran os, der kan føre os ind i en fremtid med effektiv infrastruktur og mobilitet. Vi afgør selv om det en retning vi vil gå
Tilbage til Transport & Infrastruktur