4.000 danskere dør af at trække vejret – hvert år!
Luftforurening er hvert år skyld i et skræmmende højt antal danskeres alt for tidlige død – og koster samtidig samfundet milliarder af kroner. En stor del af denne forurening kommer fra køretøjer, og skal vi komme den til livs, kræver det ifølge en række aktører på området, ikke blot en ændret tankegang, men også større politisk mod.
Trafikken på de danske veje er den næststørste årsag til luftforureningen – kun overgået af brændefyring (brændekedler, brændeovne), der udover at sprede hygge og varme, også spreder en række skadelige partikler til omgivelserne. Trafik er dermed ikke alene medskyldig i luftvejssygdomme samt hjertekarsygdomme cancer og demens, men også skyld i cirka 900 dødsfald hvert år, hvilket er fem gange mere end der dør i forbindelse med trafikulykker.
Teknologierne er der allerede
Vi står altså overfor et alvorligt sundheds- og samfundsmæssigt problem, som Europas ledende energileverandører, E.ON, ønsker at sætte fokus på. Torre Harritshøj, administrerende direktør siger:
”Luftforurening er i dag den hyppigste dødsårsag – kun overgået af rygning og inaktivitet. E.ON kommer fra en branche, der er en del af udfordringen, og derfor interesserer vi os naturligvis for transportsektoren og mulighederne for at minimere luftforurening.”
Og han er slet ikke i tvivl om, at en stor del af fremtiden er elektrisk:
For os er en omstilling af transportsektoren til elektrificerede køretøjer vejen frem
Torre Harritshøj, administrerende direktør, E.ON
”For os er en omstilling af transportsektoren til elektrificerede køretøjer vejen frem. Her er ingen udstødning, og al CO2- og partikelforurening er elimineret. Det samme gælder for så vidt for biogas, som også er et glimrende alternativ.”
Begge teknologier er til stede i dag. Men hvor 20% af alle busser i Sverige i dag kører på biogas, er næsten alle busser og lastbiler i Danmark drevet af fossile brændstoffer – primært diesel. Årsagen skal ifølge Tore findes i vores afgiftssystem:
”Selv om biogas er en CO2-neutral energiform, pålægges den i dag en afgift, som er højere end på diesel. Det spænder i den grad ben for den grønne omstilling.”
Dermed understreger han også vigtigheden af politisk opmærksomhed og opbakning.
Oplysning er vejen frem
En anden vigtig parameter er information. Derfor har E.ON indgået samarbejde med Det Økologiske Råd. Formålet er, at sætte fokus på de sundhedsskadelige og samfundsøkonomiske konsekvenser ved luftforurening.
Jeppe Juul, Det Økologiske Råd, siger:
”Når man tænker på omkostningerne ved luftforurening, har der været forbløffende lidt fokus på området. Lige som luften, der omgiver os, har det nærmest været usynligt og ikke noget man talte så meget om. Det ønsker at vi ændre.”
Med kampagnen ”Ren Luft Nu”, som bl.a. består af en række film, synliggøres problematikken omkring luftforurening, hvor vi desværre halter langt bag efter mange af vores nabolande. Og der lægges ikke fingre imellem i kampen for opmærksomhed, forklarer Jeppe:
Kigger man på de større danske byer, svarer luftforureningen til passiv rygning af op til 7 cigaretter om dagen
Jeppe Juul, Det Økologiske Råd
”Kigger man på de større danske byer, svarer luftforureningen til passiv rygning af op til 7 cigaretter om dagen. Det gælder både børn og voksne, hvor børn tilmed udsættes for op til 60% mere forurening, da meget af denne foregår i ”børnehøjde”.”
Der til kommer en underskriftsindsamling, der skal give kommunerne lov til at forbyde de mest forurenende dieselbiler i miljøzonerne i landets største byer fra 1. juli 2020. Det vil sige biler, der er mere end 8 år gamle, hvilket er de samme krav, som der stilles i Sverige i dag.
En renere fremtid kræver action nu
Men der er også brancher, som er afhængige af dieseltransport – bl.a. transportbranchen:
”En af udfordringerne ved at omstille fra fossile brændstoffer til el eller anden grøn energi, er rækkevidden og antallet af opladningsmulighederne. En anden er, at de lastbiler, der kører på alternative drivmidler er væsentligt dyrere end deres dieselmodparter. Der produceres, blandt andet på grund af det begrænsede salg, Transporterhvervet kan, og vil, blive optimeret, men når man ser overall på CO2-udslippet som en klimaudfordring, så finder man de lavt hængende frugter andre steder, som fx de ca. 2,5 mio. privatbiler, der befinder sig i Danmark. Den teknologiske forskning og udvikling på det område vil vise vejen frem for den tunge transport. Når den er på plads, så er vi i transportsektoren klar til at rykke. Her har bilproducenterne en meget central rolle, som de skal tage alvorligt nu og her. Omstillingen tager tid og vi har ikke tid til at vente meget længere,” siger Christoffer Greenfort, chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Det betyder imidlertid ikke, at man i transportbranchen blot har sat al kørsel på autopilot. Tværtimod vil man gerne tage del i udviklingen – men ikke for enhver pris.
Vi ved, at vi har et ansvar! Vi beder bare om materiel, der kan bruges til noget
Christoffer Greenfort, chefkonsulent i Dansk Erhverv
”Vi ved, at vi har et ansvar! Vi beder bare om materiel, der kan bruges til noget,” forklarer han og understreger, at det ikke er vilje, der mangler.
Således arbejdes der allerede med tiltag på området indenfor tung trafik: Grønne profiler, kortlægning af køremønstre, registrering af brændstofforbrug m.m ligesom chaufføradfærd er også et område, hvor man kan gøre meget. Ved at blive bedre til at læse trafikken, undgå at gasse op blot for at standse for rødt, holde en jævn hastighed og med mindre stop and go, kører man ikke blot længere på literen, men forurener også mindre.
Der er sket enorme fremskridt indenfor diesellastbilers miljøpåvirkning. En lastbil fra 1993 CO2-forurener lige så meget som tre moderne lastbiler og der er mere at hente her fremadrettet.
Men skal man alligevel se mod mulige erstatninger for dieseldrevne lastvogne, er der flere muligheder:
”En af dem, er brint. Vi har allerede teknologien, det kan tankes nøjagtig som diesel og det er muligt at retrofitte den bestående vognpark til at kunne anvende brint, men det er naturligvis kun en nødløsning til teknologien er rullet ud i en funktionel og økonomisk fornuftig form. Alligevel trækker bilbranchen fødderne fra speederen, for de har postet formuer i udviklingen af det nuværende materiale og har tjent godt på det – så hvorfor ændre på det?”
Efter Christoffers mening er derfor afgørende, at stille krav til både producenter og politikere. Og han garanterer, at hvis blot materiellet er i orden, prisen ligeså og der er et incitament – f.eks. i form af et nyt GPS-baseret afgiftssystem, så er han sikker på, at chaufførerne bakker op.
Både han, Jeppe og Tore er da også enige om, at fremtiden ser væsen
tligt mindre luftforurenet ud. Men det kræver action – både fra borgere, erhvervsliv og politikere.