Sponseret af Damvig

På billedet ses Jesper og Susanne Damvig.

Designerbrillerne produceres på 3D-printer

Innovation, hurtigere produktion og større fleksibilitet er nogle af de fordele danske MONOQOOL oplever når de får­ ­produceret deres innovative briller hos danske Damvig.

Hos MONOQOOL handler det om innovation når der udvikles nye brillemodeller. Den danske virksomhed har en ambition om at være det mest innovative brillefirma i verdenen.
Det kræver en stor grad af fleksibilitet, både i prototypefasen og ikke mindst i produktionsfasen.

”Vi startede for små seks-syv år siden med at bruge 3D-print til vores prototyper. Det var oplagt, og 3D-print er en god måde at teste brillefaconer af. Men vi tog skridtet videre til produktion, da vi et år havde lidt udfordringer med at få nye ideer til en brillekollektion til en messe i Paris. Så vi fik ideen at 3D-printe færdige briller for at spare tid, og det var en stor succes, og vi har siden holdt fast i den produktionsform,” fortæller Allan Gröndahl Petersen, grundlægger af brillevirksomheden MONOQOOL.

Det danske designfirma gik sammen med Damvig, som de tidligere havde brugt til at lave 3D-prototyper sammen med. Men nu skulle der udvikles en egentlig produktion til at lave 3D-printede briller.

Det var en rejse som de to virksomheder foretog sammen, og Allan Gröndahl Petersen fortæller, at Damvig har været en fantastisk samarbejdspartner.

”Vi er rigtig glade for vores samarbejde med Damvig, de siger aldrig nej, og er altid villige til at presse teknikken. De prøver altid og går med på vores mærkelige ideer. Det har været med til at gøre hele vores 3D-eventyr til en fænomenal rejse,” siger Allan Gröndahl Petersen.

Et stort eksperimentarium

For MONOQOOL er 3D-teknologien mere end blot en måde at producere briller på. For dem er den et eksperimentarium, hvor de hurtigt, og uden værktøjsomkostninger, kan afprøve nye faconer og designs.

”En af de store fordele ved at producere med 3D-print-teknologien er, at vi ikke er bundet til et produktionsapparat der er dyrt og besværligt at ændre på,” siger Allan Gröndahl Petersen.
3D-print passer rigtig godt til en virksomhed som MONOQOOL, ikke mindst fordi det hele bliver så fleksibelt, ikke mindst produktionsstørrelser.

Traditionelt bliver brillestel produceret i østen, og her er der ofte en meget lang produktionstid, du skal vælge store produktionsserier for at få en god pris, og hvis du skal have produceret ekstra, er der også ventetid der.

”Det betyder også, at andre brilleproducenter ofte får produceret for mange briller, som de så ender med at skulle smide ud, hvilket både er spild af ressourcer og en negativ klimapåvirkning.,” forklarer Allan Gröndahl Petersen.

Det er noget helt andet med 3D-print. Her er ventetiderne korte, og der kan produceres præcist det antal der er behov for.

”Men det har været uvurderligt at have Damvig som samarbejdspartner. Udover deres store viden og ekspertise på 3D-print, så har de formået at sætte et produktionsapparat op, der gør at vi kan 3D-printe briller. Derefter rengør Damvig brillefronten og polerer den i sten så den får en flot overflade,” pointerer Allan Gröndahl Petersen.

Hos MONOQOOL har de også oplevet, at Damvig er hurtige til at rette, hvis der er noget der ikke kører helt stabilt.

”De reagerer lynhurtigt og det betyder at vores produktion i dag kører super stabilt,” siger Allan Gröndahl Petersen, og slutter af med at sige at 3D-print i dag er en del af deres DNA, og en produktionsform de er rigtig glade for.

Tags: ,
Om Damvig

Damvig er en af Nordeuropas mest erfarne 3D printvirksomheder, og har siden 1995 hjulpet de største danske virksomheder til innovativ udvikling med 3D-printede emner.

Damvig er et tæt, erfarent og sammentømret team, der sætter en ære i at levere de bedste 3D-print emner, hvad enten om det er som prototyper, modeller eller til produktion, til deres kunder.

Damvig har en stor, alsidig og innovativ flåde af 3D-printere. Damvig arbejder tæt sammen med de største danske industrivirksomheder og forstår vigtigheden i hurtig levering, ekstrem præcision og komplet fortrolighed med deres opgaver.

Takket være Damvigs store erfaring kan de rådgive og støtte deres kunder i valg af materiale og klargøring af filer til print. En erfaring, der også betyder, at Damvig i dag fungerer som særlig testsamarbejdspartner for de mest innovative 3D-printerproducenter.

Damvig’s værdier

Kvalitet: Hos Damvig sættes en ære i at levere de bedste 3D printede emner – hver gang!
Tillid: Hos Damvig udvises der stor tillid og respekt for kundens arbejde – ALT bliver behandlet fortroligt.
Effektivitet: Damvigs arbejdsmetoder er med til at fremskynde ­processen til kundens fordel.
Passion: Damvigs medarbejdere lægger al deres passion og engagement i arbejdet.