Sponseret af Mobile Industrial Robots

Med mobile robotter er det slut med at skulle flytte på fastmonterede transportbånd, og lave nye baner til dine AGV’er – du skal blot ændre kortet i robottens brugervenlige software, når du ændrer dit fabrikslayout. Foto: Mobile Industrial Robots.

5 grunde til at automatisere logistikken med autonome mobile robotter

Mange danske produktionsvirksomheder beror fortsat på klassiske transportløsninger til at håndtere den interne logistik: linjeførte AGV’er, palleløftere, trucks, manuelle transportbure og transportbånd. Det betyder, at de går glip af de mange optimeringsmuligheder, som mobile robotter for længst har skabt.

1. Autonome mobile robotter øger fleksibiliteten i din logistik. Vi lever i en foranderlig og kompleks tid, og konkurrenceevne er lig med omstillingsevne. De fleste virksomheder skal i dag kunne producere en stor produktvarians i mindre oplag. Det kræver en agil produktion, og derfor er det en stor fordel med en logistikløsning, der smidigt tilpasser sig skiftende produktionslayout. Med mobile robotter er det slut med at skulle flytte på fastmonterede transportbånd, og lave nye baner til dine AGV’er – du skal blot ændre kortet i robottens brugervenlige software, når du ændrer dit fabrikslayout. Samtidig kan du tilpasse robotterne efter dit behov. Har du brug for, at de er det fleksible link mellem transportbånd, kan en rullebane nemt integreres ovenpå robotten. Det samme kan reoler, palleløftere, en krog til at flytte transportbure, en robotarm og mere. Der er en løsning til alle dine transportscenarier.

2. Autonome mobile robotter forkorter gennemløbstiden. Disse robotter er i stand til at beregne den hurtigste rute fra A til B, og hvis de støder på forhindringer, omdirigerer de eller kalder på hjælp. På den måde sikrer autonome mobile robotter, at materialer altid leveres til tiden, både til og fra produktionen, og hermed reduceres flaskehalse og ventetid.

Foto: Mobile Industrial Robots.

3. Autonome mobile robotter frigør medarbejdere til mere værdiskabende opgaver. Moderne produktion handler om at bruge de menneskelige ressourcer i virksomheden klogt, og om at bruge robotter til det, de egner sig bedst til. Autonome mobile robotter overtager den monotone og ikke-værdiskabende opgave at transportere dine varer fx i produktionen eller mellem lager og produktion, og derved kan medarbejderne fokusere på deres egentlige arbejde. I en tid med mangel på arbejdskraft i industrien, er der sund fornuft i at skabe et effektivt samarbejde mellem ansatte og robotter.

4. Autonome mobile robotter giver dig hurtig tilbagebetaling. Autonome mobile robotter er brugervenlige og kan programmeres uden programmeringserfaring, de kræver ingen ændringer i dit fabrikslayout, og derved sikres en hurtig og nem implementering, og du kan tage fuldt ejerskab over dine robotter. Dette kombineret med det arbejde, robotterne udfører, medvirker til at autonome mobile robotter har en kort tilbagebetalingstid, som ofte er under et år.

5. Autonome mobile robotter giver arbejdsmiljøet et løft. Autonome mobile robotter er kollaborative, og kan køre side om side med mennesker uden sikkerhedsforanstaltninger. De vil altid køre uden om forhindringer- inklusive mennesker – og stopper hvis man kommer for tæt på. Autonome mobile robotter er derfor et sikkert alternativ til indendørs kørsel med gaffeltrucks, stablere og palleløftere, som traditionelt set er skyld i mange påkørsler og andre arbejdsskader. Medarbejdere kan desuden spare skridt og opslidende løft og reducere stress, når robotter aflaster på logistikfronten. At robotterne er kollaborative og skabt til at samarbejde med mennesker betyder ikke kun noget for sikkerheden, men også for brugervenligheden af robotterne. Med et nemt og intuitivt interface, kan de mobile robotter programmeres uden tidligere erfaring, så de giver ejerskabet til medarbejderne, og alle kan nu lære at programmere robotter.

Tags: ,
Køb dansk

Verdens førende producent af autonome mobile robotter er en dansk virksomhed med hovedkontor i Odense, Mobile Industrial Robots (MiR), der siden 2015 har leveret mobile robotter til en bred vifte af kunder i ind- og udland, og kunderne tæller både mellemstore og store produktionsvirksomheder og hospitaler. Robotterne bruges i høj grad af multinationale virksomheder som Toyota, Faurecia, Hitachi, Flex, Nidec og Unilever, som har automatiseret deres interne transport med MiRs mobile robotter på flere globale lokationer med stadig større flåder af de unikke danske robotter.

Tilbage til Teknologi-Industri