Bilfabrikanten Ford’s ansatte får hjælp af et exoskellet, der er en form for cobot, som medarbejderne tager på for at få ekstra styrke og undgå skader, når de samler køretøjerne på fabrikkerne.

Robotterne får sanser – og det fastholder arbejdspladserne

De kollaborative robotter også kaldet cobots, der arbejder tæt på mennesker vinder mere og mere frem, og markedet vil vokse med over 50 procent om året frem mod 2022, vurderer International Federation of Robotics. Nye tal viser, at dansk industri tager godt imod robotter, og der er et stort potentiale for især produktionsvirksomheder i Danmark.

Cobots giver produktionen helt nye muligheder.

Det giver samtidig mennesker et bedre arbejdsliv, når de fleksible robotter bliver en integreret del af den daglige værktøjskasse. Dermed fungerer de som din forlængede arm – ofte helt bogstaveligt talt. Cobots bevæger sig rundt i produktionen og kan hurtigt omstilles og omprogrammeres til nye opgaver. De kollaborative robotter passer særligt godt ind, hvor der er fokus på lav volumen og behov for stor fleksibilitet. Indtoget af cobots giver virksomheder nye muligheder for at flytte grænserne for, hvad der kan automatiseres, og det er interessant for mange danske fremstillingsvirksomheder.

Det var på baggrund af danske forskningsresultater i Odense, at den første kollaborative robot så dagens lys på markedet i 2008. Sidan da har cobots åbnet op for et helt nyt kapitel indenfor robotteknologi og skabt en nyt, spirende epicenter for robotteknologi med udspring i Odense.

Derfor følger vi i MADE – Manufacturing Academy of Denmark – den teknologiske udvikling inden for produktion helt tæt, så vi kan dele viden med industrien, GTS’erne og universiteter. Som det nationale netværk for produktion er vi med til at fremme nye, innovative løsninger, hvor cobots spiller sammen med andre produktionsløsninger, herunder f.eks. 3D-print, smarte fabrikker, modularisering og forretningsmodeller.

Cobots fastholder arbejdspladser

De samarbejdende robotter er ikke udviklet for at overtage job, men for at øge fleksibiliteten i produktionen, og samtidig kan det hjælpe med nedslidende opgaver. Faktisk fastholder robotterne produktion og dermed arbejdspladser i Danmark, så de bør anskues som en kilde til vækst.

Cobots og innovative automatiseringsløsninger er en del af løsningen for fortsat at udvikle verdensklasse produktion i Danmark. En produktion, der er kendetegnet ved, at virksomheder i Danmark leverer ydelser og produkter, som markedet er villig til at betale en høj pris for. Netop fordi danske virksomheder har positioneret sig med høj kvalitet, stor fleksibilitet og leveringssikkerhed.

En undersøgelse blandt 551 af Dansk Metals medlemmer viser, at de selskaber, der investerer i nye robotter og teknologi, både producerer mere, ansætter mere, eksporterer mere og modtager flere ordrer.

F.eks. har 54 pct. af de virksomheder, der selv mener, at de ”i høj grad” arbejder med at investere i ny teknologi, ansat flere medarbejdere i det forgange år. Samme tal lyder på 31 pct. for dem, der ”i begrænset omfang” arbejder med at investere i ny teknologi. Derfor er Dansk Metal nu i offensiven for at få de danske industrivirksomheder til at skyde penge i robotter.

Det går da også den rigtige vej: Danmark ligger globalt set i toppen, når det gælder om at anvende robotter, viser en ny beregning fra Dansk Metal, som er baseret på data fra World Robotics – Industrial Robots 2018.

Teknologien skal ikke kun gavne den enkelte virksomhed, men være med til at booste Danmarks internationale konkurrenceevne ved at fastholde job og dermed sikre yderlige innovation. Cobots kan nemlig anvendes på tværs af brancher, fordi de er billige og meget fleksible, så både inden for industri, transport og fødevare vil de ændre spillereglerne.

Og hvad med sikkerheden?

Maskinerne er kommet helt tæt på mennesker, og det stiller løbende nye sikkerhedsudfordringer, så teknologien bliver forfinet, når nye løsninger forlader laboratoriet. Det kan lade sig gøre, fordi cobots bliver mindre følelsesløse og får flere menneskelignende sanser.

Noget af det helt nye er kapacitivt skind, som robotterne iklædes, så de kan mærke, når de kommer helt tæt på noget, f.eks. et menneske eller en ukendt genstand. Det vil sige, de kan interagere i et rum og stoppe deres bevægelse på bare to millisekunder, hvis der er behov for det.

Idéen er altså, at virksomhederne skal kunne højne produktiviteten, da robotterne leverer præcist og kontinuerligt 24/7 – samtidig med, at der skabes et bedre arbejdsmiljø, hvor de ansatte slipper for belastende arbejde. Et eksempel på sidstnævnte er såkaldte exoskeletter, som medarbejdere med manuelt krævende og repetitivt arbejde kan udstyres med, når de skal løfte tunge eller mange genstande igen og igen og dermed skåne ryggen, når exoskelettet tager en del af vægten.

Udvikling indenfor fremfødning

Dér, hvor der især er ved at ske nye, banebrydende tiltag er vedrørende fremfødningsudstyr og supplerende løsninger, der giver cobotten menneskelignende sanser: Bedre ’øjne’ ved hjælp af sensorer eller evnen til at foretage beslutninger. Cobots interagerer typisk ved hjælp af arme, og den dyreste del af processen er selve fødeapparatet, altså korrekt transport af elementer hen til cobotten, der så kan gribe fat om emnet.

I dag er det en udfordring for flere robotter i produktionen at håndtere små serieproduktioner, da løsninger som visionsystemer og vibrationsskåle er dyre eller vanskelige at omstille til at håndtere nye emner. Det er derfor et væsentligt forskningstema i MADE og blandt roboteksperter i Danmark, og det bliver interessant for hele den danske fremstillingsindustri at få indsigt i de nye løsninger og resultater, der er på vej.

Cobots sparer Novo tid

Flere virksomheder i fremstillingsindustrien har glæde af cobots, så automatiseringen hører ikke morgendagen til. Det er Danmarks største virksomhed, Novo Nordisk et godt eksempel på.

Ved MADE’s Open Lab hos Teknologisk Institut i Odense om ’den kollaborative arbejdsplads’ den 27. august fortalte den globale medicinalvirksomhed, hvordan cobots giver dem værdi. I to år har de arbejdet intensivt med at indarbejde cobots i produktionen for at skabe fremtidens fabrik. Det har sparet dem værdifuld tid i produktionslinjen, især når det gælder manuelle processer, hvor ansatte tager mange prøver og transport mellem lager og mennesker. Og så har Novo Nordisk indarbejdet robotløsningen på eksisterende produktionslinjer, hvor det førhen ikke var muligt at installere cobots. Robotterne gør produktionen billigere samtidig med, at de fylder mindre. Derfor er automatiseringen relevant for mange virksomheder – store som små.

I flere virksomheder giver de cobots’ unikke navne, og hvis det står til Dansk Metal skal der investeres mere i teknologien, så erhvervslivet for alvor kommer på fornavn med de automatiske maskiner. Der er nemlig et stort uudnyttet potentiale, da det ifølge fagforeningen kun er hver fjerde SMV i Danmark, der benytter ny teknologi i form af automatisering eller robotløsninger.

Tags: ,
Hvad er en cobot?
  • Cobots – står for collaborative robotter
  • De er kendetegnet ved at kunne interagere fysisk med mennesker på arbejdspladsen
  • Den første cobot blev bragt på markedet i 2008
  • Robotsystemet automatiserer og effektiviserer produktion og muliggør nye fleksible produktionsformer som kan anvendes på tværs af brancher.

Nigel Edmondson er direktør i MADE – Manufacturing Academy of Denmark. Han er ph.d. i robotteknologi fra Loughborough University i England og har tidligere arbejdet otte år hos Grundfos og syv år hos Maersk Line, begge steder med ledende stillinger inden for områder som kvalitetssikring og procesoptimering.

 

 

Tilbage til Tech & Industri