Foto: hi-messen

Hi-messen handler om mennesker

Hi-messen i Herning er igennem årene blevet samlingspunkt for store som små i hele industrien, der mødes til tre intense dage, hvor netværk, inspiration og viden trækker mere end 20.000 mennesker til det midtjyske.

Mange virksomheder står i dag på kanten af digitaliseringen. De mangler det sidste skub før de kaster sig ud i en omstilling, hvor dataanalyse og automatisering skal sikre lavere omkostninger, optimeret produktion og en bedre konkurrenceevne.

Derfor er det også naturligt, at Skandinaviens største industrimesse fokuserer på at være et springbræt for alle virksomheder – stor som lille. Den administrerende direktør for Messecenter Herning, Georg Sørensen inspirere, vil formidle viden og motivere gæsterne til at søge nye muligheder og samarbejder samt styrke relationer og skabe nye.

Foto: hi-messen.

”Messen skal være tiden og turen værd. Godt messehåndværk er, når du har hele pyramiden med. Fra lille til stor. Messen skal afspejle kreativitet og vækst, som præger det danske erhvervsliv i dag,” siger Georg Sørensen, der kunne fejre 35-års jubilæum i Messecenter Herning sidste år.

Messen skal til enhver tid afspejle det samfund vi lever i. Det handler for mig om at sikre at industrimessen afspejler markederne, tiden og trends der tegner industrien fremadrettet”
Georg Sørensen

“Messen skal til enhver tid afspejle det samfund vi lever i. Det handler for mig om at sikre at industrimessen afspejler markederne, tiden og trends der tegner industrien fremadrettet. Derfor glæder jeg mig også over indholdet på messen for kvaliteten og niveauet er enormt højt,” siger Georg Sørensen.

Det personlige møde går aldrig af mode

Det er vigtigt at holde sig opdateret på den digitale udvikling. Men det er lige så vigtigt at fokusere på dem, der skal drive udviklingen. Nemlig menneskerne i virksomhederne. Og det er et yndet formål for Georg Sørensen.

”For os handler hi-messen om mennesker og vi vil værne om det personlige møde. Det er vores mål at skabe de perfekte rammer. Med respekt for en digitaliseret og automatiseret verden, hvor globalisering brager frem, så er det vigtigt, at vi holder fast i at det personlige møde mellem leverandører og kunder er vores metier og vores passion,” siger han.

Industrien er også præget af de største samfundsændringer i nyere tid og det sætter også sit præg på industrien.

Foto: hi-messen

”Bæredygtighed er blevet mere end en trend. Det er blevet et vilkår og et felt, hvor virksomheder bør søge så meget indflydelse som muligt. Det er vigtigt for virksomheder og det er vigtigt for messen at vi kan arbejde sammen om at opfylde bæredygtighedsmålene.”

I år uddeles en hi Sustainable Development Award, der skal præmiere de mest bæredygtige produkter og ideer.

Mere end 700 udstillere viser deres produkter og løsninger frem på messen.

”Messen skabes i samspil med vores partnere. De er medvirkende til at vi kan have alt fra produktion til uddannelse og over til de store globale industrier repræsenteret. Der er store forskelle mellem industrierne, som vi formår at omfavne takket være vores samarbejdspartneres hjælp. Den er uvurderlig.”

Foto: hi-messen

Tags: ,
Det siger deltagerne:

Technomania-universet er et kig ind i fremtidens teknologi

Lene Christensen, Direktør for Teknologi ­Netværk og Kompetence.

Mange af IDA’s medlemmer deltager ved Industrimessen og for interesse- og fagforeningen er Industrimessen en god platform til at komme i dialog med både medlemmer og industrien.

Målet for IDA er at inspirere og sætte fokus på emner, de finder vigtige. Og Lise Christensen, der er områdedirektør i IDA, mener også, at man kan tilbyde andet end de klassiske samarbejder, som industrimessen ellers har.

”Vi vil gerne have en dialog med virksomhederne om, hvordan de kan skabe en positiv effekt med en mere bæredygtig dagsorden. Hvilket i høj grad også er noget, vi mærker, har vores medlemmers interesse. Hele IDA’s vision bygger i høj grad på FN’s bæredygtighedsmål,” siger Lene Christensen og fortsætter:

”I dag er der et større fokus på ’bigger purpose’. Det handler ikke længere udelukkende om omsætning og vækst. Vi har en fælles forpligtelse overfor hinanden og det er blevet slået fast, at klimaudfordringerne er en realitet og et vilkår, som virksomhederne skal tage højde for.”

Det er tredje år, at IDA har deres fremtidsunivers ’Technomania’ med til messen. Her vil man kigge i krystalkuglen og sætte fokus på fremtidens teknologiske løsninger.

”Vi vil gerne være kendte for vores tilgang til teknologi – og gerne fremadskuende. Hvis man vil flytte sig og være konkurrencedygtig, så er det vigtigt at bevæge fokus en smule væk fra driften, og i stedet spejde ud i horisonten for at studere de trends, der tegner sig. Der har vi som organisation en oplagt mulighed. Vores særlige afsæt er jo, at Technomania i højere grad handler om at dele viden om morgendagens teknologier end om at sælge produkter.”

I løbet af industrimessen vil man i Technomania-universet også fokusere på dem, der skal drive den digitale bølge; nemlig menneskene – og i særdeleshed de fremtidige generationer.

”Vi skal især kigge på hvilke kompetencer, der er brug for i fremtiden og hvilke medarbejderprofiler, der er behov for. De digitale kompetencer er vigtigere end nogensinde før, fordi udviklingen går så stærkt som den gør og konstant udfordrer os. Man kommer meget hurtigt til at halte bagefter. Konkret tilbyder vi faglige netværk og kursustilbud, hvor vi fokuserer på fremtiden, ligesom vi taler for, at der er et stort behov for at fokusere på STEM kompetencerne,” siger Lene Christensen og fortsætter:

”Industrimessen formår at samle hele miljøet på ét sted. Derfor er det oplagt at lave et fremtidsevent som Technomania på hi-messen, som jo netop samler teknikere, ingeniører og industrifolk. Med andre ord: Nogle af de faggrupper, som i deres daglige arbejde er med til at forme fremtiden.”

Vil inspirere virksomheder til at udnytte digitalisering

Henrik-Daugbjerg-Pedersen, Salgsdirektør for Eltronic.

Blandt årets 700 udstillere er også en virksomhed med store ambitioner fra Hedensted. Eltronic deltager på årets Industrimesse for at præsentere deres nye løsning DIAP.

”I Eltronic har vi i snart 20 år leveret store løsninger til forskellige industrier. Derfor er Industrimessen også den mest naturlige messe at deltage i for os. Det er den største danske messe og det er her, vores kunder er,” siger Henrik-Daugbjerg-Pedersen, salgsdirektør i Eltronic.

Eltronic er skal hovedsageligt promovere deres nye DIAP-platform, der skal gøre det let for virksomheder at komme med på industri 4.0-bølgen. For mange virksomheder er der stadig lidt berøringsangst overfor digitalisering, og det er på trods af, at man i en periode har fokuseret på at producere så meget som muligt.

”Vi har bygget en løsning, der både ligger på et attraktivt prisniveau og så er det en nem løsning med et færdigt produkt, der kun kræver WiFi, Ethernet eller 4G, før virksomhederne kan håndtere data i skyen.”

Ifølge Henrik-Daugbjerg-Pedersen, så er industrien stadig lidt konservativ. Og ifølge ham tager man heller ikke nye løsninger ind bare fordi de er ny og smarte. Robotindustrien er ved at være godt masseret ind de fleste steder, men det har taget noget tid, inden det blev modnet og før industrien har forstået, hvordan de skal bruge det.

”I dag er digitalisering blevet billigere og det er blevet lettere at arbejde med data. Det stiller større krav til de løsninger, der skal understøtte udviklingen og med vores en abonnementsmodel er vi hele tiden til eksamen hos kunden. Vi skal bevise, at vores produkt har sin berettigelse årlig,” siger Henrik-Daugbjerg-Pedersen og fortsætter:

”Flere og flere virksomheder sætter faste ressourcer og ansætter nye kolleger der skal drive digitaliseringen. For der er meget at hente på digitalisering. Hvis du kan forbedre din produktion med fem til ti procent, så kan du ændre og optimere din koststruktur i forhold til dine konkurrenter. Derfor skal produktionsvirksomhederne især blive bedre til at udnytte deres digitalisering, for at gøre det helt tydeligt, hvor de skal sætte ind. Derfor glæder jeg mig til at vise, hvad vi kan tilbyde. Vi skal inspirere og vise hvor industrien er på vej hen og hvordan vi kan støtte dem til at tage de fornødne skridt mod en mere digitaliseret produktionskæde.”