Besøg HI 1-3 oktober og kom på forkant af den teknologiske udvikling!
Hi messen – eller hi Technology & Industry Expo, som den officielt hedder, finder sted i Messecenter Herning fra den 1. – 3. oktober. I over 50 år har denne messe været af afgørende betydning for dansk industri. Det er her alle nyhederne bliver vist, og det er her man finder løsninger, så man hele tiden kan være på forkant med udviklingen.
Den digitale transformation øger behovet for fleksible løsninger som minimerer ressourcer, når der er udsving i produktionen eller der er specielle kundekrav som skal indfries. Løsninger der desuden skal være på rette teknologiske niveau, forberedt for fremtiden, have lang levetid og være kost effektive og nu er også bæredygtighed kommet med på listen.
Selvom man i dag kan finde næsten alt på internettet, er det når mennesker mødes og taler sammen, at de mest optimale løsninger findes. Via dialog og udveksling af erfaringer og ideer, kan man sammenstykke produkterne på en måde, der kan optimere ens produktion, maskine eller delprodukt og endda oftest både billigere og mere bæredygtigt
Hi messen spænder i år meget vidt. Automation dækker 3-4 haller, og i denne afdeling er industrielle robotter rigt repræsenteret. Og alt det udstyr, der omkranser robotterne findes lige ved siden af.
Svejsning, værktøj og produktionsudstyr er også i fokus. På samme måde er intern logistik.
Flere haller med underleverandører til dansk industri er som sædvanlig en vigtig brik i messe.
Som et add- on til basismessen er der igen i år mange interessante events, det drejer sig om bl.a.:
International FOOD Contest – et mødested for hele fødevarebranchen, og udstillingen finder sted i forbindelse med hi-messen. IFC handler om netværk, nye produkter, teknologi og maskineri til hele fødevareindustrien. I 2017 oplevede kategorien FOOD stigende interesse fra et bredere spænd af produkter, og flere virksomheder har tilmeldt nye produkter, som ikke tidligere har været en del af International FOOD Contest.
IDA slår dørene op til årets største teknologi-event Technomania, som er en del af hi Tech & Industry Scandinavia 2019. Technomania er et fremtidsunivers på 3.386 m2 fyldt med den sidste nye teknologi, fascinerende konferencetalere, startups, demolabs, medlemszone og meget mere.
WIND ENERGY DENMARK er den mest betydningsfulde vind-event i Danmark med fokus på sammenhængen mellem industri og forskning. Fagfolk fra ind-og udland samles til en fælles konference og udstilling, der fusionerer teknologi, innovation, forskning og forretningsudvikling – i år med et stort fokus på onshore.
Som noget helt nyt har vi på dette års messe indført en Award for bæredygtige produkter. Der er 5 nominerede til prisen, og vinderen kåres umiddelbart efter åbningen den 1. oktober.
Der er mange gode grunde til at besøge HI i Herning de 3 første dage i oktober.