Sponseret af Brobizz

Med EuroBizz kan lastbiler og busser rulle gennem fasttracken i store dele af Europa. Løsningen udrulles i samarbejde med den store, sydeuropæiske spiller Telepass S.p.A., og dækker fra start i Central- og Sydeuropa samt BroBizz’ eksisterende områder i Skandinavien. ”Det letter administration, ventetid ved betalingsanlæg – og i det hele taget gør det bare det hele nemmere og simplere,” siger Kasper Ørtvig.

Nu kan lastbiler og busser køre gennem Europa med bare én ’bizz’

Det er slut med et hav af apparater i forruden til betaling af broer og veje, når turen går gennem Europa. Med EuroBizz samles det hele i én løsning, som gør det nemt både at køre uforstyrret og administrere afgifterne.

Hvis en lastbil skal en tur gennem Europa, bliver foruden hurtigt fyldt med betalingsapparater fra forskellige leverandører, hvis man vil slippe for at holde i kø til den manuelle betaling ved hver bro, betalingsvej eller færge. Men det problem er nu løst med EuroBizz, som sørger for automatisk betaling i det meste af Europa med én samlet løsning.

”Det er et problem, vi længe har forsøgt at finde en god løsning på, for det fylder meget i transportbranchen med de mange forskellige bizz-enheder, når man skal have en flåde af lastbiler rundt i Europa. Det er dyrt for vognmændene, fordi det skal installeres, det er besværligt at håndtere og ikke mindst tungt at administrere så mange aftaler med udbydere i forskellige lande,” siger Kasper Ørtvig, adm. direktør i BroBizz A/S, som står bag den nye EuroBizz.

Med EuroBizz kan lastbiler og busser rulle gennem fasttracken i store dele af Europa. Løsningen udrulles i samarbejde med den store, sydeuropæiske spiller Telepass S.p.A., og dækker fra start i Central- og Sydeuropa samt BroBizz’ eksisterende områder i Skandinavien.

”Det letter administration, ventetid ved betalingsanlæg – og i det hele taget gør det bare det hele nemmere og simplere,” siger Kasper Ørtvig.

Testet intensivt blandt vognmænd

BroBizz har allerede stor erfaring fra sin betalingsløsning til det Skandinaviske område, men udvidelsen til store dele af Europa stiller nye krav. Derfor er virksomheden også gået til markedet med en grundig test af den nye EuroBizz.

En af dem, der har været med til at teste løsningen siden nytår, er vognmand Michael Jepsen. Fra basen i Vojens kører forretningens 18 biler med blandt andet mælk, korn og byggematerialer til Danmark, Sverige og Tyskland.

Det gode ved EuroBizz er, at i ­stedet for at du skal til at have flere apparater i køretøjet, så kan du samle det meste af det i ét
Michael Jepsen, ejer af vognmands­forretningen Jepsen & ­Fredsholm.

”Det gode ved EuroBizz er, at i stedet for at du skal til at have flere apparater i køretøjet, så kan du samle det meste af det i ét. Det betyder for det første, at din forrude ikke skal klistres til med en masse brikker, men administrativt bliver det helt klart også nemmere, når man får ikke regninger fra syv forskellige steder,” siger Michael Jepsen, som ejer vognmandsforretningen Jepsen & Fredsholm.

Vognmandsforretningen har længe brugt BroBizz til blandt andet broer, færger og de store logikstikcentre i Danmark, og Michael Jepsen er glad for nu at få Europa med i løsningen. Og han ser også en stor værdi i, at løsningen kan hjælpe vognmænd som ham, der har det meste af forretningen i Danmark, med at holde sig opdateret på betalingsområder rundt omkring i Europa.
”Hvis der kommer en skrivelse om en vejskat fra et sted i Europa, så har det tidligere været på det lokale sprog. Er det i Østrig, er det på østrigsk, og er det i Italien, er det på italiensk. Men fremadrettet får vi det fra EuroBizz på dansk, og det er alt andet lige nemmere,” siger han.

“Det gode ved EuroBizz er, at i stedet for at du skal til at have flere apparater i køretøjet, så kan du samle det meste af det i ét. Det betyder for det første, at din forrude ikke skal klistres til med en masse brikker, men administrativt bliver det helt klart også nemmere, når man får ikke regninger fra syv forskellige steder” – Michael Jepsen, som ejer vognmandsforretningen Jepsen & Fredsholm.

Derfor mener han også, at EuroBizz er en løsning, der kan være med til at gøre det nemt for vognmænd at tage ture uden for landets grænser – også selvom de ikke har faste ruter uden for landet.
”Hvis man som vognmand normalt kun har en BroBizz og kører fast i Danmark, så er der lige pludselig en masse vejskatter man skal sætte sig ind i – og søge om forskellige bokse. I EuroBizz ligger det hele bare ét sted – og det er jo nemt. Jeg har efterlyst det, og det er jeg også sikker på, at mine kolleger har. Jeg hilser den i hvert fald meget velkommen,” siger han.

På vej mod et mere samlet Europa

At en løsning til hele Europa var efterspurgt blandt vognmændene stod da også klart, da EuroBizz blev lanceret 1. marts. For allerede samme dag blev den første aftale landet.

Derfor tager Kasper Ørtvig det også som et bevis på, at selskabets vision og rejse mod at blive et sammenhængende transportkoncept for hele Europa, er den rigtige – og skal fortsætte.

”Det er et meget komplekst projekt at lave, fordi der er så mange forskellige lande med lige så mange forskellige betalingsanlæg og lokale forhold, man skal have med i løsningen. Men det kan spare vognmændene for en masse, og vi kan mærke, at det er noget, markedet har ventet på. Derfor er vi også tilfredse med, at vi kan være det første, skandinaviske selskab, der kan åbne for det her koncept på tværs af Europa,” siger Kasper Ørtvig.

Kasper Ørtvig, adm. direktør i BroBizz A/S.

Han understreger samtidig, at det ikke er noget der bliver tvunget ned over hovedet på nogen – det er blot et ekstra tilbud til de kunder, der har brug for det.

”Ved at tilføje EuroBizz kan vi nu servicere de forskellige behov. Dem der kører i Danmark og Skandinavien kan få den almindelige BroBizz, og de vogne, der kører internationalt, kan få en EuroBizz. Så nu kan de få dækket hele behovet i én aftale,” forklarer han.

Projektet har allerede været flere år på vej, men nu hvor samarbejdet er sat på skinner, forventer BroBizz A/S at kunne tilføje flere lande til EuroBizz-løsningen allerede i år. På den lange bane er visionen nemlig at skabe en autopilot til hele Europa, som sørger for betaling af alt fra broer og tunneller til vejafgifter og parkeringsanlæg.

Vi er på vej mod et helstøbt koncept, hvor man med en løsning er serviceret hele vejen rundt
– det er målet
Kasper Ørtvig, adm. direktør i BroBizz A/S.

”Løsningen vil udvikle sig over tid. Teknologien muliggør en masse ting, der gør det nemmere for chauffører at få en lidt nemmere vej rundt i Europa, hvor man slipper for kreditkort og ekstra tilkøb. Vi er på vej mod et helstøbt koncept, hvor man med en løsning er serviceret hele vejen rundt – det er målet,” siger Kasper Ørtvig.

På nuværende tidspunkt har BroBizz A/S fokus på at rulle EuroBizz ud til den tunge trafik, dvs. køretøjer over 3.500 kg. Selskabet har dog en klar ambition om at tilbyde en lignende løsning til privatkunder i fremtiden.

Tags: ,
Fakta om EuroBizz
  • Med EuroBizz skal man kun bruge én Bizz til at betale vejafgifter i store dele af Europa. Det faktureres samlet fra én udbyder – nemlig BroBizz A/S.
  • Aftalen er fleksibel, og det er muligt at til- og framelde lande på den enkelte EuroBizz.
  • EuroBizz dækker i øjeblikket Danmark, Sverige, Norge, Belgien, Frankrig, Italien, Polen, Portugal, Spanien og Østrig. Tyskland og Slovenien forventes at blive tilføjet i løbet af 2019.
  • EuroBizz vil blive præsenteret på årets ­Transportmesse, hvor deltagerne kan høre mere om løsningens muligheder.
  • I dag har BroBizz over 900.000 kundeaftaler og udstedt over 1 mio. BroBizz® til privat-og erhvervskunder.