SMV’er er vejen til fremtidens velstand

Politikerne må ikke glemme, hvor nye job og fremtidens velstand kommer fra. Derfor skal erhvervspolitikken i højere grad anerkende, understøtte og udvikle SMV’erne, lyder det fra SMVdanmarks vicedirektør Jakob Brandt.

De små og mellemstore virksomheder med op til 100 ansatte, SMV’erne, er rygraden i dansk erhvervsliv. Mere end 90 pct. af alle virksomheder i Danmark er SMV’er. Halvdelen af alle lønmodtagere på det private arbejdsmarked er ansat i en SMV, og det er SMV’er, der leverer hovedparten af de nye private job, der skabes rundt omkring i landet.

Når man taler om, hvem der skal levere fremtidens vækst, er det derfor helt afgørende, at barriererne for udvikling i SMV’erne fjernes. Der skal ganske enkelt fokuseres på at give SMV’er og nye virksomheder de bedst tænkelige vækstvilkår.

”Når politikerne skaber rammerne for fremtidens Danmark, må de ikke glemme, hvem der leverer fremtidens vækst og velstand. Derfor er der brug for et stort politisk fokus på at skabe bedre vilkår for at starte, drive, udvikle, innovere og afhænde små virksomheder. Hvis vi skal sikre os det bedst tænkelige udgangspunkt for fremtidens vækst og velstand, så må vi helt overordnet se på, hvilke initiativer, der kan forbedre SMV’ernes vilkår – og hvilke der lægger hindringer i vejen”

Udfordringer er der nok af

Rundt omkring i landet oplever SMV’erne blandt andet udfordringer med at rekruttere faglært arbejdskraft, med at skaffe finansiering til virksomhedens vækst, med store virksomheder, der kræver lange betalingsfrister og med både tossede og menings­løse indberetninger til myndighederne. Det skal der, ifølge Jakob Brandt, laves om på.

Det skal være lettere for virksomheder at skaffe sig kapital til vækst. Vi skal have en lovgivning der sikrer en maksimal ­betalingsfrist på 30 dage og kampen mod de administrative byrder skal gå langt hurtigere end i dag
Jakob Brandt

”Det skal være lettere for virksomheder at skaffe sig kapital til vækst. Vi skal have en lovgivning der sikrer en maksimal betalingsfrist på 30 dage og kampen mod de administrative byrder skal gå langt hurtigere end i dag,” siger han og fortsætter:

”Når det kommer til manglen på kvalificeret arbejdskraft, må vi sørge for, at den er til at få, når virksomhederne har brug for flere ansatte. Erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive, vi må belønne virksomhederne for at uddanne elever og motivere til efteruddannelse af både medarbejdere og ledere,” siger han og supplerer med, at SMV’er også skal have lettere ved at ansætte højtuddannede på prøve, at ansætte udenlandsk arbejdskraft og at få hjælp til at erstatte hænder med robotter, hvis udfordringen skal løses.

Digitalisering og adgang til ny viden er væsentlig

Alle taler om digitalisering. Men alt for mange SMV’er er ikke kommet tilstrækkeligt med på vognen. Både når det handler om mulighederne ved at anvende digitale og automatiske løsninger til at forbedre og effektivisere driften. Men også når det handler om digitaliseringens skyggeside omkring et styrket behov for IT-sikkerhed.

”Heldigvis bliver der sat rigtig mange initiativer i gang for at hjælpe SMV’erne med at blive mere digitale. Og i mange tilfælde kan man som virksomhed også få støtte til det fra det offentlige. De nye Erhvervshuse har fået opgaven med at hjælpe alle typer af virksomheder bl.a. med digitalisering, så det forventer jeg mig meget af,” siger Jakob Brandt og påpeger, at man som medlem også kan få råd og vejledning om digitalisering af SMVdanmark.

SMV’erne skal anerkendes og understøttes

Mindre virksomheder må i stigende grad opgive at byde ind på offentlige opgaver, fordi opgaverne samles i for store udbud, og alt for mange kommuner vælger selv at udføre opgaver, der burde udbydes til det lokale erhvervsliv.

”Vi er selvfølgelig helt med på, at skattekronerne skal forvaltes bedst muligt, men det er da at save den gren over, man selv sidder på, når vi fx udbyder vores nye supersygehuse i så store kontrakter, at ingen danske virksomheder kan byde på dem. Store udbud holder SMV’erne ude fra at løse opgaver for det offentlige. Dermed kommer det til at koste både lokale job, skatteindtægt og lærepladser, hvis den udvikling fortsætter,” siger han.

Og så er der spørgsmålet om forskelsbehandlingen af virksomhedsejere og lønmodtagere, når det kommer til de sociale vilkår.

”Som ejerleder lægger man utroligt mange timer i sin virksomhed. Det gør man, fordi man brænder for det. Men bliver man syg, gravid, eller vil på efteruddannelse, så er der ikke refusion eller fradrag for udgiften. Så må man klare sig selv og det mener jeg ikke er i orden. Så bliver det for bøvlet at drive virksomhed og står gevinsten ikke mål med indsatsen, så risikerer vi, at færre vælger livet som selvstændig. Det skal kunne betale sig – ikke mindst, hvis vi i fremtiden gerne vil have flere selvstændige af begge køn,” siger ­Jakob Brandt.