Industriel designer Nina Frederikke Thomasen Jensen er den kreative kraft bag Eden Outcast. Virksomheden designer og producerer interiørdesign fra bunden af og har på nuværende tidspunkt 31 forskellige designs.Foto: Business Kolding.

”Enhver krone i en lille virksomhed er vigtig”

Iværksættervirksomheden Eden Outcast fra Kolding har løbende brug for likviditet til sin vækst. Men da bankrådgiveren skiftede job, sagde banken pludselig nej. I stedet gik virksomheden til SMVerhvervslån.

At være producerende interiørdesignvirksomhed kræver likviditet. Varerne produceres ofte på fabrikker i udlandet og der skal leveres en vis forskudsbetaling for at få sat produktionen i gang. For den relativt nye virksomhed Eden Outcast fra Kolding betyder det, at der løbende er et behov for mellemfinansiering – og indtil for nylig forløb det uden problemer i virksomhedens bank.

Begyndte med loppemarkedsfund

Drømmen om egen designvirksomhed begyndte tilbage i 2013, hvor parret Nina Frederikke Thomasen Jensen og Lars Jensen i weekenderne tog rundt på loppemarkeder og videresolgte loppefund. I 2016 skabte de deres eget interiørbrand og lancerede med stor succes den første designkollektion under navnet Eden Outcast i august 2017.

Eden Outcast deltager jævnligt på forskellige messer i både indland og udland for at få kontakt til nye kunder. Her er fra Formlandmessen i slutningen af januar 2020.
Foto: Eden Outcast.

Siden er sortimentet blevet bredere og succesen stor. Ikke mindst har en række nye internationale kunder fået øje på Kolding-virksomhedens produkter. Men flere kunder betyder flere ordrer, og det betyder et større behov for kapital.

Trods fyldte ordrebøger blev ­banken besværlig

Derfor gik parret i banken, fremviste den fyldte ordrebog og bad om et beløb til mellemfinansiering af varerne, der jo var ’solgt’ på forhånd.

”Vi troede egentlig bare, at der var tale om en ren formssag i banken. Vi havde tidligere fået at vide mundtligt, at vi sagtens kunne låne både 300.000 og 400.000 kr., men nu havde vores bankrådgiver fået nyt job,” fortæller Nina Frederikke Thomasen Jensen.

Da banken ikke kunne finde nogen skriftlig aftale på forhåndstilsagnet, begyndte den at trække i land. Parret skulle på ny godkendes til et lån, og her fokuserede banken udelukkende deres privatøkonomi og ikke virksomhedens overskud eller ordrebog.

Ingen tid at spilde

For Eden Outcast var tiden en afgørende faktor. Risikoen for at miste en masse nye internationale kunder, fordi varerne ikke kunne leveres til aftalt tid, kunne koste dyrt.

”Var ordrerne ikke blevet til noget, så havde de 30 pct., som vi havde betalt vores leverandører på forskud, jo været spildt, og i en lille virksomhed som vores er enhver krone jo sindssyg vigtig. Man sidder og drejer hver enkelt krone og forsøger ikke at bruge dem på noget unødvendigt,” siger Nina Frederikke Thomasen Jensen, der med udsigten til en langvarig proces med banken søgte råd hos Business Kolding, der tidligere havde hjulpet virksomheden med en investor.

Blev godkendt til lån på to dage på SMVerhvervslån

Business Kolding rådede parret til at kigge på SMVerhvervslån – og det gjorde de.

”Vi fik simpelthen så fin en behandling af SMVerhvervslån. Det var en ret smidig proces, og vi blev godkendt på bare to dage. Vi havde pengene på kontoen inden for to uger,” fortæller Nina Frederikke Thomasen Jensen, der godt kan lide konceptet med, at det er andre virksomhedsejere, der låner til hinanden – og på platformen tjekker låneprojekterne ud.

”Det er en fed oplevelse, at andre ser på din virksomhed og spørger ind til din forretning. Du kan mærke, at nogle synes, det er nogle fede produkter, du har. Og så er det fedt, at de vælger at investere i den, fordi de selv er overbeviste om, at det vil være en god forretning,” siger Nina Frederikke Thomasen Jensen, der anbefaler andre virksomheder at bruge SMVerhvervslån, hvis de lander i en usikker situation i banken.

Tags: ,
Lån eller ­invester med SMV­erhvervslån

SMVdanmark står bag SMV­erhvervslån, der er en crowdlending platform, der drives i samarbejde med Flex Funding. Ideen er, at virksomheder og private kan låne penge ud til små og mellemstore virksomheder med et lånebehov.

Om lånene:

Bred låneramme:
200.000 – 5.000.000 DKK
Fast rente:
4,25 – 9,70 % p.a.

Fleksibel løbetid:
6-60 måneder
SMVkroner:
Andel i årligt overskud

Du kan også investere dine penge i andre SMV’er:
Invester fra 200 kr. og op
Afkast på årligt over 7 %
Ingen afgifter eller gebyrer
Spred investering over mange virksomheder
Gratis medlemskab af SMVdanmark

Vil du vide mere?
Læs mere på SMVerhvervslån.dk