Vi kan se, at det ikke længere kun er billigt nips, der kommer ind fra de kinesiske netbutikker. Der er også flere og flere dyrere produkter, især elektronik, som undgår moms og told”, siger Henrik Hyltoft.

International e-handel sætter pres på eksisterende regler

E-handlens tocifrede vækstrater de seneste år er ikke alene gået til danske netbutikker. Hver tredje netkøb foretages i dag i en udenlandsk netbutik. Samtidig udfordres den traditionelle myndighedskontrol af de nye handelsmønstre.

Danskernes køb i udenlandske netbutikker er på det nærmeste eksploderet over de seneste år. Ifølge tal fra Dansk Erhverv steg e-grænsehandlens andel af den samlede e-handel fra en femtedel i 2012 til en tredjedel i 2017. Vel at mærke samtidig med, at den samlede e-handelsteg fra 61 milliarder til 123 milliarder kroner.

”Danskerne er nogle af de mest digitale forbrugere i Europa, og vi er ikke bange for at handle i udenlandske netbutikker. Derfor er vi blandt de absolut mest e-grænsehandlende i hele EU – og det kommer kun til at fylde mere fremover”, siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv, og peger på, at det især er de yngre aldersgrupper, der e-grænsehandler.

”Vi har intet imod udenlandsk konkurrence. Men problemet opstår, når man ikke konkurrer på lige vilkår”, fortsætter Henrik Hyltoft.

Beregninger fra Dansk Erhverv, på baggrund af Skatteministeriets oplysninger om momsindbetalinger fra udenlandske netbutikker, viser, at staten kan gå glip af op mod 500 mio. kroner årligt som følge af ubetalt moms fra udenlandsk e-handel.

Tallet dækker over en lind strøm af pakker til danske forbrugere fra lande uden for EU, bl.a. Kina. Ifølge PostNord modtog danske forbrugere 10 mio. pakker fra kinesiske afsendere i 2017; et antal der er steget fra stort set ingenting på relativt få år.

Systemet inviterer til snyd

Når de såkaldte ”kinapakker” kan gå under radaren for momsbetaling, skyldes det blandt andet, at der er en momsbagatelgrænse på 80 kroner, så modtagere af pakker med en værdi under 80 kr. ikke opkræves moms. Dansk Erhverv har flere konkrete eksempler på, at værdien af en pakke angives for lavt, for dermed at komme under bagatelgrænsen.

”Momsbagatelgrænsen er et eksempel på en regel, der blev indført længe før, at man kunne forestille sig international e-handel i den skala, som vi ser i dag. Hvis kontrollen ikke følger med, inviterer man simpelthen til snyd med systemet. Især når man har en relativ høj momssats som Danmark. Derfor opfordrer vi til, at Danmark følger Sverige og fjerner momsbagatelgrænsen”, siger Henrik Hyltoft.

Men ifølge Dansk Erhverv er det kun et element af de udfordringer, som grænseløs e-handel skaber.

”Vi kan se, at det ikke længere kun er billigt nips, der kommer ind fra de kinesiske netbutikker. Der er også flere og flere dyrere produkter, især elektronik, som undgår moms og told”, siger Henrik Hyltoft og peger på dyre kameraer, som eksempel på produkter, der er begyndt at komme told- og momsfrit til Europa ved at udnytte huller i systemet.

Kina fylder mere og mere

I sidste måned fremsatte EU’s antisvindels-enhed, OLAF, et formelt krav til Storbritannien om tilbagebetaling på ca. 20 mia. kroner for manglende opkrævning af told på importerede varer, især tøj og sko, fra blandt andet Kina. Anklagen lød, at Storbritannien igennem flere år havde ladet importvarer indregistrere uden at opkræve den korrekte told. Varerne var herefter blevet videredistribueret i resten af det Indre Marked.

”Når først en vare er kommet inden for det Indre Marked, er der ikke meget at gøre. Det er derfor, at vi er nødt til at kunne stole på, at varer fortoldes og beskattes korrekt ved grænsen til EU”, siger Henrik Hyltoft og fortsætter: ”Det siger sig selv, at det er svært at konkurrere mod nogen, der starter med at være 20 procent billigere – før vi overhovedet har snakket produktsikkerhed eller noget andet.”

Lige præcis Storbritanniens fremtidige forhold til resten af det Indre Marked er fortsat uklart, men sagen understreger ifølge Henrik Hyltoft behovet for fokus på en ensartet håndhævelse af regler inden for EU.

”Man kan nogle gange stå med oplevelsen af, at e-handlen er kommet en smule bag på de europæiske myndigheder. Selvom mere handel flytter online, er kontrolindsatsen stadig fokuseret på de fysiske butikker”, afslutter han.

E-grænsehandel 2011-2017 og scenarie 2018-2022, mia. kr.

Tilbage til Retail