Mangel på kvalificeret arbejdskraft
Hvorfor er det så vigtigt, at vi uddanner folk inden for STEM? Det er fordi, teknologidrevet innovation og vækst er i fokus, og STEM-kompetencer er afgørende. Vi mangler allerede nu medarbejdere med kompetencer inden for teknologi og digitalisering
Behovet for teknologiske hjerner bliver kun større, hvis vi skal nå det ambitiøse mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Det gælder f.eks. de dataloger, der arbejder med kunstig intelligens og de ingeniører, der opfinder nye byggematerialer.
Hver anden virksomhed, som søger efter it-specialister, oplever at rekruttere forgæves, og ledigheden blandt de fleste retninger inden for ingeniører ligger lavt. Og ser man på efterspørgslen efter STEM-kompetencer, er hvert femte nye job, der slås op i den private sektor i dag, et STEM-job. Derfor er det afgørende, at vi får øget tilgangen til STEM-uddannelser. Alternativet er, at virksomhederne må afvise ordrer, og at den innovationskraft og teknologiudvikling, som er nødvendig for den grønne omstilling, taber pusten.
Men vi har nogle store udfordringer, hvis virksomhedernes efterspørgsel skal opfyldes. Der findes desværre en række STEM-uddannelser, hvor ledigheden er lav, men hvor universiteterne paradoksalt nok alligevel afviser ansøgere. Det gælder f.eks. datalogi på KU, hvor næsten 14 pct. kvalificerede førsteprioritetsansøgere blev afvist i 2018, til trods for at dimittenderne havde en ledighed på bare 1,2 pct., og på softwareudvikling på ITU afvises næsten halvdelen af førsteprioritetsansøgerne. Det duer simpelthen ikke.
Virksomhederne efterspørger kandidater fra de pågældende uddannelser, og de unge mennesker gør nøjagtigt, som vi beder dem om. De søger ind på STEM-uddannelser med lav ledighed. Alligevel møder de en lukket dør. Det er yderst uhensigtsmæssigt – både for de unge og for virksomhederne.
Derudover valfarter de unge heller ikke i stort omfang til de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. I 2019 blev der nemlig optaget færre på en STEM-uddannelse end i 2018. Det er et stort problem, som vi er nødt til at få gjort noget ved omgående. Vi skal have flere unge til at søge ind på STEM-uddannelserne, og vi skal motivere de unge allerede i folkeskolen. Det er i den grad en investering i fremtiden, da resultaterne af en indsats i folkeskolen først kan ses om mange år.
Alle har et ansvar
Samtidig skal vi have gjort op med den generelle kønsbias i samfundet, hvor drenge skal lege med robotter, mens piger skal lege med dukker. Det kan lige så godt være piger, der skriver kode eller bygger robotter. Heldigvis er der mange gode initiativer – som f.eks. Girls’ Day in Science, Engineer the Future, DA Åben Virksomhed – som alle på forskellig vis søger at motivere unge til at interessere sig for de tekniske og naturvidenskabelige områder. Vi har alle et ansvar.
Udover udfordringerne med optaget ligger der en ligeså stor eller måske endnu større udfordring med gennemførelsen af en STEM-uddannelse. Hver tredje studerende ender med at droppe den STEM-uddannelse, de var startet på. Det må vi kunne gøre bedre. Det drejer sig både om studiemiljø og de studerendes trivsel på uddannelsen.
Hvis udfordringen med mangel på kvalificeret arbejdskraft med STEM-kompetencer skal løses, er der brug for en hurtig og effektiv indsats på tre områder: Der er behov for en bedre finansiering af STEM-uddannelserne, så der ikke afvises kvalificerede ansøgere. Optaget på STEM-uddannelserne skal øges, og det kræver en indsats allerede i folkeskolen. Endelig skal frafaldet på STEM-uddannelserne reduceres, så flere gennemfører. Men der skal sættes ind nu, inden det er for sent!
