"Man behøver ikke at være velhavende for at have god økonomi. Det vigtigste er at få tilrettelagt sin økonomi, så man har til dagen og vejen og måske indimellem kan forsøde tilværelsen lidt" - Ann Lehmann Erichsen.

Hver fjerde dansker har ondt i økonomien

De er blevet færre siden finanskrisen, men mange danskere har stadig svært ved at få pengene til at slå til, og en ­uventet regning vil udløse problemer i en del husstande. Det tærer på livskvaliteten, mens det giver frihed i ­dagligdagen at have styr på sine pengesager, siger forbrugerøkonom.

Den gode nyhed er, at pengene slår til hos tre ud af fire danskere ifølge den seneste måling om livskvalitet og økonomi fra Danmarks Statistik. Den dårlige nyhed er så, at næsten hver fjerde dansker har enten lidt svært, svært eller ligefrem meget svært ved at have balance mellem de løbende indtægter og udgifter.

I takt med opsvinget er gruppen med anstrengt økonomi dog blevet mindre; den toppede med knap 30 procent i 2014, da finanskrisen stadig åndede os i nakken og fjernede især mange private job.

”Offentligt ansatte havde overordnet set stabil indtægt under finanskrisen, mens mange privatansatte oplevede fyringer rundt omkring dem, og det kan have skabt utryghed,” siger chef­konsulent Jarl Quitzau fra Danmarks Statistik.

Tallene viser også, at folkepensionister og efterlønsmodtagere har lettest ved at få økonomien til at hænge sammen – ifølge Danmarks Statistik formentlig en kombination af opsparing og lavere behov for forbrug.

Til gengæld har hver sjette studerende og mere end hver fjerde uden for arbejdsmarkedet – fx førtidspensionister og modtagere af kontanthjælp – svært ved at få enderne til at mødes.
Tærer på livskvaliteten

Samlet vil hver fjerde af os alle sammen være ude af stand til at betale en uventet regning på 10.000 kroner, fx til tandlægen eller bilværkstedet – uden at skulle låne pengene.

Undersøgelsen gennemføres hvert år som led i Eurostat-samarbejdet under EU. Den seneste måling viste en tydelig sammenhæng mellem økonomi og livskvalitet, påpegede Danmarks Statistik i en kommentar, da talmaterialet blev offentliggjort kort før jul:

”Ni procent havde ”svært” eller ”meget svært” ved at få pengene til at slå til i hverdagen, og blandt (den) gruppen angav 23 procent samtidig at de havde lav tilfredshed med livet. Blandt de 18 procent af befolkningen, der havde ”meget let” ved at få pengene til at slå til, var under to procent utilfredse med tilværelsen,” skrev Danmarks Statistik.

”Der er ingen tvivl om, at dårlig økonomi tærer på livskvaliteten, fx når der er ting, som trænger til at blive skiftet ud, men man ikke har råd. Det stjæler tid og opmærksomhed,” siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

Frihed i dagligdagen

Omvendt er det en stor styrke at have styr på sin økonomi, som langt de fleste da også har i større eller mindre omfang.

”Man behøver ikke at være velhavende for at have god økonomi. Det vigtigste er at få tilrettelagt sin økonomi, så man har til dagen og vejen og måske indimellem kan forsøde tilværelsen lidt. Det øger livskvaliteten, at man kan ringe efter en taxa, hvis man har været ude og ikke orker offentlig transport, eller hvis man kan få bragt mand, selv om det er lidt dyrere, hvis man ikke orker at lave mad. Det giver noget frihed, og man er mere tilfreds,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Reagér på problemer

Hun opfordrer til, at danskere med ondt i økonomien ser problemerne i øjnene – og jo før, desto bedre.

”Mange har nok en tendens til at stikke hovedet i busken ligesom strudsen, men det er meget bedre at være aktiv, hvis man kan se et problem i horisonten, fx hvis man er blevet sagt op på sit job. De fleste er for passive, men måske kan der være en løsning,” lyder det fra Ann Lehmann Erichsen.

Mange har nok en tendens til at ­stikke hovedet i busken ligesom strudsen, men det er meget bedre at være aktiv, hvis man kan se et problem i horisonten
Ann Lehmann Erichsen

Særligt vigtigt er det for boligejere at reagere, hvis de kan se, at det bliver svært at finde penge til terminen.

”Frem for at ryge ud i misligholdelse af lånene er det meget bedre selv at kontakte realkreditselskabet, som har en værktøjskasse, det kan tage frem, når kunder har problemer. Og hvis det skulle nå dertil, er det meget bedre at sælge sin bolig frit end at ryge på tvangsauktion. De fleste kreditorer er professionelle og vil gerne have pengene tilbage, så ofte kan løsningen være at lægge en plan med mindre afdrag. Hvis man ingenting gør, risikerer man, at et snefnug vokser sig til en stor snebold,” påpeger Nordeas forbrugerøkonom.