Har du styr på din pension?
Sparer du for lidt op? Sparer du for meget op? Risikerer du modregning i din pension? Der kan sjældent gives entydige svar, men der er nogle ting, det er værd at være opmærksom på.
Ens pensionsforhold kan være svære at overskue. Mange forhold spiller ind. Er du gift? Ejer du din bolig? Er du selvstændig, eller indbetaler din arbejdsplads til din pension? For langt de fleste er det en god ide at tale med en rådgiver i banken eller pensionsselskabet. Eller få en uvildig rådgiver til at kigge på tingene.
Vi har talt med Brian Stjernholm, der er direktør i Uvildige.dk. Som navnet antyder, er det et uafhængigt rådgivningsfirma. Hos ham håber vi at få nogle gode råd om, hvad man skal være opmærksom på i forhold til sin pension. Hans første input viser sig dog et at være et spørgsmål.
”Hvor mange penge ønsker du at have til rådighed, når du går på sin pension, er det første, du skal spørge sig selv om,” siger Brian Stjernholm og fortsætter:
”Hvis du vil have nogenlunde det samme rådighedsbeløb, som inden du går på pension, så opererer mange banker og pensionsselskaber med en tommelfingerregel om, at man skal have cirka 80 pct. af sin hidtidige løn udbetalt løbende. Men det kan være en sandhed med modifikationer.”
Han peger blandt andet på, at en del danskere med ejerbolig har afdraget al gæld på i deres bolig, når de nærmer sig pensionsalderen, og så kan man sagtens ende i en situation, hvor man med 80 pct. af sin hidtidige løn får en del flere penge til forbrug, end man havde, mens man var på arbejdsmarkedet. Det samme kan gøre sig gældende, hvis man regner med at sælge huset og flytte i noget mindre, eller ens udgiftsforhold på anden måde ændrer sig væsentligt.
Råd til rejser
”Nogle får brug for flere penge imellem hænderne, når de går på pension, fordi de har tid til at rejse mere. Rejsebudgettet er en af de ting, man skal have med i overvejelserne, når man vurderer, hvor meget man løbende vil have udbetalt,” siger Brian Stjernholm.
Men forudsætningen for at lade rejsefeberen rase, tage en stor snaps til silden eller et ekstra godt glas rødvin til middagen, når man har forladt arbejdsmarkedet, er at sikre, at man har fået sparet tilstrækkeligt op.
Her er Brian Stjernholms råd, at man senest omkring trediveårsalderen får skabt sig en solid base via en indbetaling til pension. For de flestes vedkommende vil en indbetaling på ca. 12 til 15 pct. af ens indtægt være et fornuftigt udgangspunkt. Mange indbetaler automatisk til pension via lønnen, men er man selvstændig, eller har job uden pension, skal man selv sørge for at spare op.
Vurdér tingene undervejs
At få skabt en god base er dog ikke ensbetydende med, at man ikke skal forholde sig til sine pensionsforhold, før man er ved at stemple ud fra arbejdsmarkedet.
”Mange har selv en vis indflydelse på, hvordan deres pensionsopsparing placeres, selv om det er arbejdspladsen eller en overenskomst, der fastsætter de overordnede rammer,” fortæller Brian Stjernholm.
Brian Stjernholm, direktør i Uvildige.dk
”Ofte er der mulighed for at forholde sig til, hvor risikovillig man er i de investeringer, som skaber opsparingen. Som hovedregel giver det god mening at have en større del placeret i mere risikofyldte papirtyper som fx aktier tidligt i opsparingsforløbet p.g.a. den lange horisont. Når man så nærmer sig pensionsalderen reduceres de risikofyldte papirer løbende” siger direktøren for Uvildige.dk og fortsætter:
”Hvornår og hvor meget man skal ændre på sammensætningen af investeringerne, afhænger også af ens øvrige økonomi, da en stor formue ud over pensionerne, kan tale for en højere risiko, da et tab ikke vil ramme lige så hårdt, som hvis pensionerne er din eneste formue.”
Aktier, obligationer og omkostninger
Normalt afhænger risikoen af vægtningen imellem investeringer i henholdsvis aktier og obligationer. Sidstnævnte giver normalt en relativt lav, stabil forrentning, mens aktierne kan have store udsving.
Det bedste råd, man kan give, i forhold til pensionsinvesteringer er, at man spreder risikoen
Brian Stjernholm, direktør i Uvildige.dk
”Det bedste råd, man kan give, i forhold til pensionsinvesteringer er, at man spreder risikoen. For aktiers vedkommende betyder det, at man skal sørge for at investere med en spredning i geografi, brancher og valutaer,” forklarer Brian Stjernholm og understreger, at man under alle omstændigheder skal være opmærksom investeringsomkostningerne.
”Kan du nedbringe omkostningerne med 0,75 pct., så bliver det til rigtig mange penge på 40 år. Derfor kan det give god mening at investere via indeksfonde, der passivt følger aktiemarkedet, fremfor aktivt forvaltede investeringspuljer,” siger han.
Risikerer jeg modregning?
Sidste år indgik regeringen og DF en aftale om at løse det såkaldte samspilsproblem, hvor det for nogle ikke kan betale sig at spare op til pension de sidste år, før man forlader arbejdsmarkedet. En del af opsparingen ville nemlig blive modregnet i de offentlige ydelser, man får som pensionist.
Brian Stjernholm mener langt fra, at aftalen har løst problemet for alle:
”Især hvis du ligger under topskattegrænsen og har forholdsvist kort tid til pension, skal du ikke bare kaste ekstra penge ind på dine pensionsordninger. Så sent som i sidste uge havde vi rådgivningsmøder med flere kunder, som reelt tabte penge på deres ekstra indbetalinger. ”
