Danskerne går glip af afkast på milliardformue
Hver voksen dansker har i gennemsnit over 200.000 kroner stående i banken. Men renten er nærmest nul, så formuen bliver udhulet, og derfor bør langt flere investere, siger to eksperter.
980 milliarder kroner. Så meget havde danskerne stående i banken ved nytår – svarende til 215.000 kroner for hver eneste voksen her i landet. Det fremgik i januar af en pressemelding fra Finans Danmark, med afsæt i tal fra Nationalbanken, og med det meget lave renteniveau var det faktisk en tvivlsom idé, påpegede banksektorens interesseorganisation:
”Det kan være fordelagtigt for mange danskere at investere flere af deres penge, for på den måde er der mulighed for at få et større afkast over tid,” udtalte Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering & Opsparing i Finans Danmark.
Snyder sig selv
Vurderingen får fuld opbakning fra to privatøkonomiske eksperter. Renteniveauet er nemlig så lavt, at mange konti slet ikke udløser rente – og i horisonten lurer, at private måske ligefrem skal til at betale for at have penge stående i banken, ligesom en del virksomheder allerede gør. Men foreløbig har ingen banker turde indføre det for private. Bankerne må selv betale til Nationalbanken, når de jævnligt placerer overskydende kapital dér.
”Mange snyder sig selv, for deres penge bevarer ikke status quo, men mister værdi år efter år på grund af inflationen. Hvis man fx satte 100.000 kroner ind i banken i 2008, skulle der ti år senere stå 114.000 kroner, hvis værdien eller købekraften skulle være den samme. Mange er bange for tab ved investeringer, men hvis de ikke gør noget – altså lader pengene stå i banken – får de også et tab, nemlig til inflationen,” fastslår Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.
Mange er bange for tab ved investeringer, men hvis de ikke gør noget – altså lader pengene stå i banken – får de også et tab, nemlig til inflationen
Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.
En måde at komme i gang på er ifølge Ann Lehmann Erichsen at dele opsparingen i to.
”Har man fx 250.000 kroner, så lad de 125.000 kroner stå i banken og investér de andre 125.000 kroner fx i puljer eller investeringsbeviser.”
Ok med risiko
Også Kim Valentin, administrerende direktør og partner i Finanshuset i Fredensborg, anbefaler at investere.
”Med de meget lave renter skal man vælge noget andet end at have penge stående i banken. I stedet bør man tage en risiko og desuden betragte aktier som likvider, så man sælger nogle af dem, når man skal bruge penge – ligesom når man hæver fra sin konto.”
Med de meget lave renter skal man vælge noget andet end at have penge stående i banken
Kim Valentin, administrerende direktør og partner i Finanshuset i Fredensborg.
Kim Valentin opfordrer samtidig til at kigge nøje på omkostningerne.
”Så vidt muligt bør man investere via sit eget depot, det er en god måde at begynde på. Det giver de laveste omkostninger, hvis man selv vælger en fordeling af aktier og måske obligationer. Nogle steder er omkostningerne så lave, at man i princippet kan have mange aktier i sin portefølje, så risikoen bliver spredt.”
Han betegner den nye aktiesparekonto ”som værd at tage med”. I år er det muligt at indskyde op til 50.000 kroner, og det beløb ventes også at blive gældende for de kommende år. Afkastet gøres op hvert år og beskattes kun med 17 procent.
”Det er en lavere skat end på andre investeringer, og du kan hæve pengene, når du vil. Og lad du investeringen stå, kan aktiesparekontoen stige pænt over årene,” siger Kim Valentin.
Hjælp fra robotter
Som en mulighed for nogle investorer peger begge eksperter i privatøkonomi på de forskellige digitale rådgivere, investeringsassistenter, investeringsrobotter, apps, og hvad de ellers kaldes. Blandt de mest kendte er måske June fra Danske Bank og Nora fra Nordea.
”Det kan være en god idé for mange. Og man behøver jo ikke at være ekspert i aktier for at investere, ligesom man ikke behøver at være mekaniker og vide alt om motorer for at have en bil. Med de digitale investeringsassistenter bliver man hjulpet på vej, og man kan investere selv ret små beløb,” fremhæver Ann Lehmann Erichsen.
”Man skal bare huske, at investeringsrobotterne typisk er salgskanaler for bankerne, og det er vigtigt at se på nøgletallet ÅOP, de årlige omkostninger i procent af investeringen,” lyder det fra Kim Valentin.
Kig på gælden først
Inden man kaster sig over investeringer med penge fra arveforskud eller andet, så er det dog værd at se nærmere på sin gæld, lyder opfordringen fra Kim Valentin.
”Hvis man har bankgæld, kan det næsten altid betale sig at indfri den først og på den måde spare renteudgifter. Det er mere individuelt med realkreditlån. Hvis man har en lav gæld, er bidragene typisk lave, og så kan det ikke betale sig at indfri gælden. Men hvis gælden i ens bolig er stor, så betaler man normalt en højere bidragssats på sit realkreditlån, og så kan det måske svare sig at indfri noget af lånet.”
Kim Valentin, administrerende direktør
og partner i Finanshuset i Fredensborg.
Ann Lehmann Erichsen,
forbrugerøkonom i Nordea.
