Foto: Stian Faber, CEO hos Business Insights

Nyt mediehus vil arbejde for dansk vækst

Business Insights er fællesbetegnelsen på en række nye fagmedier, der gennem samarbejde med udvalgte brancher og vækstområder vil arbejde for at styrke væksten i dansk erhvervsliv.

I en tid, hvor vi døgnet rundt bombarderes med information fra alle sider, er der behov for en type medier, der både går et spadestik dybere end de daglige nyheder og er skræddersyet til beslutningstagere inden for udvalgte brancher. Det er ideen bag et nyt koncept, der til september lanceres af fagmediet Business Insights. Ambitionsniveauet er højt og to nye Insights har allerede fundet vej til udgivelsesplanen, nemlig Fintech og Grøn Vækst, mens flere kommer til løbende.

”Business Insights er et B2B fagmedie, der arbejder for synliggørelsen af nøje udvalgte brancher og vækstområder. Ideen er gennem målrettet journalistik at skabe opmærksomhed, sammenhold og vidensdeling med henblik på at fremme mulighederne for vækst i det danske erhvervsliv,” siger CEO Stian Faber.

”Vi kommer til at tale med erhvervsledere, politikere og alle andre, der er med til at sætte deres fingeraftryk på de brancher, vi beskæftiger os med. Målet er at motivere samt inspirere til fremdrift, ligesom vi ønsker at være med til at koble stakeholdere, førende brancheprofiler, beslutningstagere og andre interessenter sammen i en relevant kontekst”, siger Stian Faber videre.

Vil støtte dansk vækst

Således skal Fintech blandt andet beskrive den digitale udvikling inden for den finansielle sektor, mens Grøn Vækst vil fokusere på, hvorledes grøn omstilling og vækst kan gå hånd i hånd.

”I vores Insights vil vi fokusere på udviklingen i udvalgte brancher, eksisterende som nye, krydret med tematiske fokusområder, der går på tværs af industrierne og alle taler ind i vækst”, siger Stian Faber, der allerede driver virksomheden Reach Media, hvor man ligeledes arbejder med nichemedier. Det nye fagmedie er imidlertid et drømmescenarie, hvor missionen er at støtte op om væksten i dansk erhvervsliv.

Målrettet og målbart 

Fagmedierne skal både udkomme som trykte magasiner i direkte distribution til en nøje udvalgt målgruppe af beslutningstagere inden for de respektive brancher og på en digital platform. I den sammenhæng bliver det digitale værktøj Data Insights en del af det nye koncept, hvilket giver mulighed for at ramme finmasket og præcist med indholdet, samt skabe større digital indsigt for kunderne.

“Med vores Data Insights vil vi kunne støtte op om vores partneres arbejde med den digitale kunderejse. Vi har længe ønsket at kunne levere et målrettet, indsigtsfuldt og målbart produkt, hvilket vi med Data Insights kommer et stort skridt nærmere. Ydelsen er baseret på kunders efterspørgsel over de seneste år, som er præget af et ønske om eksklusivitet, garanti for ROI og dermed value-for-money,” siger Stian Faber.

Bred opbakning 

Allerede fra start er der blevet taget godt imod initiativet fra Business Insights, og de første partnere er allerede på plads. Således udgives Fintech sammen med brancheorganisationen Copenhagen Fintech, som man i forbindelse med andre udgivelser har samarbejdet med i en årrække. Her glæder direktør Thomas Krogh Jensen sig over ambitionen om at udbrede kendskabet til finansiel teknologi og dansk innovation på området.

Som brancheforening er vores mission at udbrede kendskabet til finansiel teknologi, og udgivelserne har både høj troværdighed og et undervisende perspektiv. Her er plads til fordybelse
Thomas Krogh Jensen

Grøn Vækst udgives i tæt samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv og CLEAN, der er Danmarks miljøteknologiklynge. Communications Manager i CLEAN, Sisse Meier, ser frem til at bakke op om det nye medie, der blandt andet skal være med til at beskrive, hvorledes dansk erhvervsliv og den offentlige sektor kan støtte op om grøn vækst og dermed være med til at accelerere fremtidens bæredygtige samfund.

Fakta om Business Insights

Business Insights er etableret af Stian Faber, Ditte Dyhr og Jesper Krogen. Alle med en fælles fortid hos Reach Media, hvor de gennem de seneste 5 år har arbejdet med udvikling af nichemedier indenfor brancher som finans, sundhed, detail, transport og logistik, byggeri samt life science. Hertil med særlig interesse for den digitale og grønne omstilling. Dette er sket i samarbejde med blandt andre Berlingske, Jyllands-Posten, Computerworld samt Børsen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

CEO Stian Faber på tlf. 50809160, stian@businessinsights.dk
COO Ditte Dyhr på tlf. 50809157, ditte@businessinsights.dk

Hvis du vil vide mere om Business Insights, så se mere her.