En situation fra undervisningen på ITU med professor Peter Fisk samt en redaktør fra Financial Times, der interviewer nordiske top-CEO´s foran deltagerne på The Advanced Leadership Program. Foto: Above & Beyond.

Det er på tide at få fikset ’talent-pipelinen’

Kun 7,5 procent af topcheferne i Danmarks 1.000 største virksomheder er kvinder, og i næste organisationslag er der pt. ikke nok at forfremme fra. ­Tallene understreger, at langt flere danske virksomheder bør åbne øjnene for behovet for diversitet og kvindelige ledertalenter, mener CEO i The Above & Beyond Group Tine Arentsen Willumsen. I marts 2020 starter næste hold på lederprogrammet for ambitiøse kvindelige ledere, The Advanced ­Leadership Program.

Årtiers kamp for at få danske virksomheder til at åbne øjnene for de kvindelige kandidater, når der skal udnævnes nye topledere, fik lidt af en lussing, da en ny opgørelse i slutningen af november opgjorde andelen af kvindelige topchefer i Danmark:

Kun 75 af topcheferne i de 1.000 danske virksomheder er i dag kvinder, svarende til 7,5 procent. Samtidig har cirka halvdelen af de største organisationer i dansk erhvervsliv stadig ikke en kvinde i bestyrelsen.

CEO i The Above & Beyond Group Tine Arentsen Willumsen har i årevis været en af de væsentligste stemmer i bestræbelserne på at fremme diversitet og kønsbalance på direktionsgangen. Hun finder de nye tal beskæmmende og ser dem som et udtryk for ressourcespild – også i lyset af, at kvinderne for længst har overhalet mændene i antal, der færdiggør en videregående uddannelse.

Men de uacceptable tal for tingenes tilstand i dansk erhvervsliv på tærsklen til 2020 får på ingen måde Tine Arentsen Willumsen til at resignere – tværtimod.

Jeg har deltaget på The Advanced Leadership Program i 2019, som virkelig blev leveret på et højt uddannelsesniveau, og hvor jeg samtidig fik opbygget et værdifuldt nyt netværk. Vi er blevet stærkere både personligt og professionelt og er blevet motiveret til at sætte barren endnu højere: Ikke bare 10 procent, men 10 gange højere
Marie-Louise Rahbek, CEO, TJM Forsikring, Tryg

”Vi fortsætter for fuld kraft arbejdet med dels at synliggøre, hvilke konsekvenser det har for de danske virksomheder, når de kun i så begrænset omfang skeler til de kvindelige kandidater ved udnævnelsen af nye topledere. Dels fortsætter vi arbejdet med at tilbyde de kvindelige ledertalenter de bedste uddannelser, så de er optimalt klædt på til kampen om de mest attraktive job – både i og udenfor Danmark,” siger Tine Arentsen Willumsen.

Tre grundlæggende fokuspunkter

Hvis ”pipelinen” skal fikses – og det skal den, understreger Tine Arentsen Willumsen – er der tre helt grundlæggende ting, virksomhederne skal have fokus på:

For det første skal de sørge for at fastholde de kvindelige talenter, de allerede har ansat.

Klassen på Advanced Leadership Program 2019 samlet til graduation-fotografering. Der er kvindelige ledere fra PwC Danmark, ­Radiometer, LEO Innovation Lab, Gorrissen ­Federspiel, Saab, Trelleborg Group, PensionDanmark, Combitech Norge og Tryg.

For det andet skal de sørge for, at kvinderne bliver udviklet og uddannet på lige fod med mændene, der oftest udvælges til at sendes på MBA-kurser etc. Investering i talentudvikling er på alle parametre en rigtig sund investering.

Og for det tredje er det ifølge Tine Arentsen Willumsen essentielt, at kvinderne får mulighed for at avancere.

”Fastholdelse, videreuddannelse og forfremmelse er de tre greb, der skal til for at ændre kønsbalancen på direktionsgangen,” fastslår Tine Arentsen Willumsen.

Bliver ledere i verdensklasse

I marts 2020 lyder startskuddet for fjerde gang til Above & Beyond Groups internationale lederuddannelse for kvinder, The Advanced Leadership Program. Programmet gør ifølge Tine Arentsen Willumsen kvindelige ledere, der allerede er særdeles dygtige og har minimum otte års ledererfaring i bagagen, til ledere i den absolutte verdensklasse.

I løbet af fem moduler på campus i København, Financial Times´ hovedsæde i London og IE Business School i Madrid bliver kvinderne blandt andet klædt på med den nyeste viden om digitalisering, global strategi, innovation, bæredygtighed, medietræning og diversitet.

The Advanced Leader­ship ­Program er et unikt og skræddersyet lederprogram. Vi har været en del af programmet helt fra begyndelsen, og vores kvindelige ledere, der har deltaget i programmet, har fået mange nye og vigtige værktøjer, som de kan bruge fremadrettet i deres karriere som ledere
Christian Østergaard, Partner & Head of Human Capital, PwC

”Lederprogrammet er skræddersyet til kvinder med et stort potentiale. Det er baseret på en række studier og research fra blandt andet McKinsey og zoomer ind på, hvad der skal til for at bryde barriererne ned og blive en succesfuld, moderne leder i fremtiden. Undervisningen forestås af en række store kapaciteter, blandt andre professorer fra Cambridge, NYU Stern, London Business School og IE Business School, samt teknologieksperter, bestsellerforfattere og journalister fra Financial Times,” fortæller Tine Arentsen Willumsen.

Netværk med andre talenter

Ud over værdien af selve undervisningen skabes der et unikt netværk som følge af deltagelsen på det årlige Advanced ­Leadership Program.

”De kvinder, der bliver udvalgt af deres virksomheder til at deltage på The Advanced Leadership Program, vil opleve at blive undervist sammen med lige så skarpe kvindelige talenter fra andre store virksomheder. Det vil sige, at de får et nyt og utrolig stærkt netværk med andre professionelle kvinder. Derudover får alle deltagere tilknyttet en dedikeret mentor på højeste niveau, der også er håndplukket fra de største og mest velrenommérede virksomheder,” siger Tine Arentsen Willumsen.

Maersk Tankers stræber efter at udvikle flere kvindelige ledere på toplederniveau. På Above & ­Beyonds ledelsesprogrammer ­kommer deltagerne på en inspirerende rejse, som giver dem ny viden og nye færdigheder, samt et stærkt netværk på tværs af industrier. De vender tilbage med nye ambitioner, ideer og et mål om at ændre status quo. Above & ­Beyonds ledelsesprogrammer er en værdi­fuld tilføjelse til Maersk Tankers eksiste­rende talent­udviklingsindsats
Prakash Thangachan, Vice President & Chief Human Resources Officer, Maersk Tankers

Som nævnt er det fjerde gang, startskuddet lyder til Advanced Leadership Program, og statistikkerne fra de første tre uddannelser dokumenterer, at deltagelse i dén grad virker. 43-45 procent af de kvinder, der i 2017 og 2018 gennemførte The Advanced Leadership Program, er efterfølgende steget i graderne i virksomheden, enten ved at blive forfremmet eller udstationeret til nye og større udfordringer.

”Vores track record viser, at vi er acceleratorer for kvindernes karriere på tværs af sektorer og industrier – samtidig med, at det for virksomhederne er en måde at nå deres målsætninger omkring mere diversitet i både ledelsen og forretningsbeslutningerne. Og mens jeg stadig undrer mig meget over de virksomheder, der kun taler om, men ikke reelt investerer i videreudvikling og fastholdelse af netop deres kvindelige talenter, er det en stor glæde for mig at samarbejde med nogle af Danmarks største virksomheder, som for længst har set lyset og dermed opnår et fantastisk konkurrenceparameter. Og jeg er ikke i tvivl om, at de virksomheder, der målrettet arbejder med det her, også fremover bliver dem, hvor de dygtige kvinder søger hen, idet de vil gå efter at arbejde et sted, hvor alle, uanset køn, har lige gode muligheder for at blive forfremmet,” pointerer Tine Arentsen Willumsen.

Ekspanderer til Mellemøsten

Indtil videre har The Advanced Leader­­­ship Program været et rent nordeuropæisk koncept, men i 2020 udvides programmet til Mellemøsten.

”Den store efterspørgsel og interesse fra Norden har bredt sig til Mellemøsten, og derfor er vi nu også på vej til både Dubai og Saudi Arabien. Allerede i marts udbyder vi vores første Advanced Leadership Program på Dubai International Financial Centre Academy. Det betyder samtidig, at vi får en endnu mere global platform, hvor nordiske virksomheder også får mulighed for at udvikle deres talenter fra Mellemøsten og Afrika,” siger Tine Arentsen Willumsen.

Tags: ,
Fakta om The ­Advanced Leadership ­Program for kvinder
  • Lederuddannelsen The Advanced Leadership Program fra Above & Beyond Group er målrettet kvindelige ledere, der har minimum otte års ledelseserfaring.
  • Uddannelsen er udviklet i et globalt partnerskab med Headspring Executive Development, som er et joint venture mellem Financial Times i London og IE Business School i Madrid.
  • Programmet er blandt andet baseret på forskellige forskningsresultater vedrørende de barrierer, der ofte ser ud til at forhindre, at kvinder stiger helt til tops i virksomhederne.
  • The Advanced Leadership Program kombinerer alle de grundlæggende elementer og kompetencer, der er nødvendige for at være leder i verdensklasse i dag, og blandt underviserne er professorer fra nogle af de bedste universiteter i verden.
  • Blandt temaerne i uddannelsen er global strategi og innovation, ledelse med formål, bæredygtighed, ­medietræning, ledelse af diverse medarbejdergrupper og opbygning af organisationer med fokus på både high performance og etik.
  • Uddannelsen begynder i marts 2020 og foregår over en periode på ét år med fem fokuserede moduler på campus i København, Financial Times´ hovedsæde i London og IE Business School i Madrid.
  • 43 procent af de kvinder, der i 2017 gennemførte The Advanced Leadership Program, er efterfølgende blevet forfremmet eller udstationeret.
  • Programmet inkluderer også deltagelse i Womenomics den 19. maj 2020 – Nordens største ­erhvervskonference af sin slags, som Above & Beyond ligeledes står bag.