Sponseret af Himmerland Golf & Spa Resort

Mark Bering er ny CEO i Himmerland Golf & Spa Resort. Foto: Himmerland Golf & Spa Resort.

Moderne ledelse baseret på gamle dyder

Siden årsskiftet har Himmerland Golf & Spa Resort haft en ny topleder på posten. CEO Mark Bering ser sig selv som spillende træner og har både klare målsætninger og konkrete værktøjer til at opnå dem. Det meste lyder såre simpelt i teorien – kunsten er at kunne anvende det hele med succes i praksis.

”Jeg er stor fan af små værktøjer. Det kan være noget så simpelt som bevidst at bruge tre minutter hver dag på vejen hjem fra arbejde til at tænke over, hvad vi kunne have gjort bedre i dag. Der er altid noget, vi kunne have gjort bedre,” siger Mark Bering med tryk på altid.

Øvelsen bliver også brugt på vejen til arbejde næste dag. Hvad kan vi gøre bedre i dag? Denne lille øvelse er ikke kun for ledere – den er for alle. For i Mark Berings bog bærer alle ansatte et ansvar for virksomhedens succes. Og dermed også for deres egen rolle.

”Alt handler om mindset. Vi kan bevidstgøre og forbedre os selv med små, kontinuerlige indsatser. Men sikkert er det, at hvis vi ikke er i udvikling, er vi i afvikling,” siger den nye CEO, der i dén grad har sat skub i udviklingen på det nordjyske golf og spa resort.

Oplevelser skabt med kærlighed

”Det var let at sige ja tak til jobbet her, og der er lagt en kommerciel strategi, som jeg fra dag ét har eksekveret. Essensen ligger i vores pay off: Oplevelser skabt med kærlighed. Uanset om vi serverer en vin eller klipper greenen, skal det gøres med kærlighed,” siger Mark Bering.

Det er en moderne måde at drive forretning på, der er baseret på gamle dyder, forklarer CEO’en. Igen er hans metoder ganske enkle og kan lyde banale, indrømmer han. Men praksis viser, at det er de ikke, for mennesker kan maksimalt holde fokus på to til tre områder, mener Mark Bering og forklarer:

”Det handler derfor om konkret at få defineret de områder, vi hver især skal udvikle os på. Hvis vi kan bygge det rigtige mindset op mod vores vision, er vi kommet langt. Det er i høj grad op til de enkelte ledere, der skal sættes fri og træffe beslutninger, der udvikler os sammen som organisation. På den måde løfter vi i flok om et fælles mål”.

Alle ansatte har et ansvar

Der er blevet ændret på personalesammensætninger, organisering og jobtitler på Himmerland Golf & Spa Resort, siden den nye CEO kom til. Blandt andet er den klassiske branchestruktur med en F&B-chef i front for henholdsvis restaurant og køkken ændret til et fælles team på tværs.

Organisations­ændringer vil altid give dønninger, men hvis du som leder har en plan og tror på den, kan den også blive ­eksekveret
Mark Bering

”Organisationsændringer vil altid give dønninger, men hvis du som leder har en plan og tror på den, kan den også blive eksekveret. Jeg har også tydeligt inviteret til, at hvis nogen har været udfordret eller begået fejl, skal de komme til mig. Så hjælper jeg dem, for vi lærer af fejl,” mener Mark Bering.

Han har i det hele taget en åben kommunikation og mener, at dialog giver et godt sammenhold. Det gør det også at være fælles om et mål.

”Som en del af vores nye, flade struktur har jeg gjort det tydeligt, at vi løfter i flok, og at alle bærer et medansvar for det kommercielle som for eksempel at få fyldt restauranten. Det har medarbejderne ikke været vant til før, men de har taget opgaven på sig”.

Som ung leder sagde Mark Bering bare, hvad medarbejderne skulle gøre. Livserfaringen har gjort den nu 49-årige CEO mere diplomatisk, og det har gjort det lettere at få flokken samlet og i samme retning. Især fordi han som leder går i front og er synlig for Himmerland Golf & Spa Resort, der dagligt beskæftiger 125 medarbejdere og hvert år gæstes af op mod 40.000 gæster.

Tags: ,
Sæt ord på

CEO Mark Bering anbefaler at sætte ord på, hvad der er vigtigt at huske i hverdagen. Det er sket som en del af Himmerland Golf & Spa Resorts nye strategi.

  • Smil – til gæsterne og hinanden
  • Kvalitet – i alt vi gør
  • Respekt – for alle mennesker
  • Nysgerrighed – på alt nyt
  • Balance – i privat- og ­arbejdsliv
  • Konstant udvikling – som individer og som virksomhed

Moderniseret resort

Med Jysk Holding Group i ryggen har Himmerland Golf & Spa Resorts stærke leverandører og muligheder som ingen andre. Et af de tre spisesteder Brasseriet har fået helt nye møbler. Det nyrenoverede spa er netop indviet og med i opløbet om at være Danmarks bedste. Til maj er alle 60 hotelværelser renoveret og moderniseret.