Ledere kan tegne forsikringer og få del i overskuddet
GF Forsikring, der er mest kendt for sine bil- og privatforsikringer, tilbyder også erhvervsforsikringer og forsikringer skræddersyet til ledere. Især overskudsdeling, samlerabatter og mulighed for at leje sommerhuse gør forsikringerne attraktive, mener Gunnar Hansen fra GF for Ledere.
For mange danskere rangerer forsikringer på niveau med årsopgørelser, realkreditlån og pensionsopsparinger: Det er ikke nødvendigvis det sjoveste eller nemmeste i verden at sætte sig ind i – men gør man det selv eller får hjælp til det, finder man ofte ud af, at der er stor forskelle på, hvad de mange forskellige tilbud koster. Og dermed, at der er penge at spare.
Står det til forretningsfører Gunnar Hansen fra GF Forsikring og GF for Ledere er der flere gode grunde til at få sine forsikringer kigget efter i sømmene. Ud over den umiddelbare forskel på, hvad en forsikring koster og hvordan dækningen er, er der nemlig også stor forskel på, hvor forsikringsselskabernes overskud ender.
”Når blandt andre ledere skal gøre op, hvor de ønsker at være forsikret, er det en overvejelse værd, om man ønsker selv at få del i overskuddet, eller om man ønsker at lægge sine penge hos et af de kapitaldrevne selskaber. Hos GF Forsikring og GF for Ledere får kunderne del i årets overskud, også selvom man får en skade. Hvert år gør vi regnskabet op, og så deler kunderne overskuddet ved, at den enkeltes andel bliver trukket fra det kommende års pris,” forklarer Gunnar Hansen.
Blandt de øvrige fordele, som Gunnar Hansen fremhæver ved at vælge GF for Ledere frem for én af konkurrenterne, er attraktive samlerabatter, gode dækninger, billig autohjælp og mulighed for at leje sommerhus til medlemspris i ferieparken ved Henne Strand i Vestjylland.
Og kunderne er glade, betoner Gunnar Hansen med henvisning til de vurderinger, der bliver givet på Trustpilot.
”Hen over de seneste uger har vi flere gange ligget på 1. pladsen på Trustpilot. Dermed har vi cementeret vores topvurdering blandt forsikringskunderne. Konkurrencen om kundeoplevelsen er hård, så vi skal være oppe på mærkerne hver eneste dag for at fastholde vores mål om en placering i top 3 på Trustpilot,” understreger Gunnar Hansen.
Særlig fokus på ledere
Det er forholdsvis nyt, at GF Forsikring også tilbyder erhvervsforsikringer. Da forsikringsselskabet blev stiftet for mere end 50 år siden, var det kun med bilforsikringer. Siden blev paletten udvidet med privatforsikringer, landboforsikringer og senest altså også erhvervsforsikringer – lige fra varebilsforsikringer over erhvervsløsøre og erhvervs- og produktansvarsforsikringer til arbejdsskadeforsikringer.
GF for Ledere, som er en selvstændig forsikringsklub under GF Forsikring, er målrettet alle ledere, understreger Gunnar Hansen – uanset, om man er leder i en lille eller stor virksomhed eller er selvstændig. GF for Ledere tilbyder lederne alle de forsikringer, de normalt har behov for. Og har man bilforsikring hos GF for Ledere, sikrer det oven i hatten adgang til generalforsamlingen og dermed til indflydelse.