BaseCamp melder indflytningsklar til september 2020
Det prisvindende bygger, BaseCamp, uddeler nøglerne til 639 studieboliger til september næste år. De studerende får glæde af et bæredygtigt byggeri, der vil have respekt for den enkeltes behov
Lyngby er en populær by at studere i. Hvert år starter i omegnen af 5.000 studerende hvert år efter sommerferien. Men en del af dem har svært ved at finde studieboliger og på trods af, at der ligger otte kollegier på og omkring DTU, så er det ikke nok til at huse de mange studerende. Derfor er det også en kærkommen begivenhed, når BaseCamp melder 639 møblerede studieboliger indflytningsklar til september næste år. I alt udgør det nye byggeri på Skovbrynet i Sorgenfri cirka 34.500 kvadratmeter boligbyggeri – heraf 13.500 kvadratmeter grønt område. Partner og administrerende direktør Jesper Dam, glæder sig til åbningen og til at byde de studerende velkommen i sociale og grønne omgivelser.
”Vi bygger et unikt campusmiljø, hvor vi går meget op i at imødekomme de studerendes behov for både at være sociale men også behovet for at trække sig lidt tilbage og fokusere på studierne. I vores store atrium er der mulighed for at møde andre studerende, snuppe en tur på løbebåndet i fitness imens man venter på venter på vasketøjet, tage en omgang bordtennis eller blotslappe af ved cafeen. Lejlighederne er udstyret med eget køkken og bad, så hvis man være for sig selv, så kan man også det,” fortæller Jesper Dam. Udover de indendørs faciliteter så bygges der et 700 meter stiforløb på toppen af byggeriet med urban gardening og udsigtspunkter over byen og der er et stort grønt udeareal, der lægger op til, at de studerende bruger og de åbne arealer.
En sikker base
Nogen studerende kan godt nærme sig panikstadiet, når de skal starte på et nyt studie. For har man valgt den rigtige uddannelse? Kan man nå at læse ved siden af alt det andet, man gerne vil? Har man råd til både bøger, studieture og sociale arrangementer? Og hvordan skal man lige prioritere mellem alle de muligheder, der er, når man starter nye studier.
”Vi vil gerne skabe et dynamisk miljø, der rummer mange muligheder for at udfolde sig. Vi vil skabe den optimale oplevelse for den studerende, der er i en denne specielle periode af sit liv, hvor man måske er en lille smule i tvivl om hvor man er på vej hen. Det kan være første gang man flytter hjemme og det kan også være, at man ikke er helt sikker på, om den studieretning man har valgt er den rigtige. BaseCamp udnævner også ’BaseBuddies’. Det er studerende, der skal hjælpe medbeboerne med at navigere i deres nye tilværelse som studerende.
Fuld service i bæredygtigt miljø
Man kan allerede nu skrive sig op til en bolig på BaseCamp. Der er mere end 70 på venteliste og de nye beboere er ifølge Jesper Dam i særdeleshed tiltrukket af, at det er et moderne og grønt byggeri.
De unge går op i, at de kan identificere sig med det miljø, de befinder sig i. Derfor går de også op i at BaseCamp er et bæredygtigt byggeri.
Jesper Dam
”De unge går op i, at de kan identificere sig med det miljø, de befinder sig i. Derfor går de også op i at BaseCamp er et bæredygtigt byggeri. Vi får 750 kvadrameter solceller på taget og det er bygget i de mest bæredygtige materialer, som byggeriet tillader. Vi har virkelig gjort os umage,” siger Jesper Dam. Basecamp vil også have en full servicefunktion, der er inspireret af hotelverdenen. Det betyder blandt andet, at man får en reception og en fast driftledelse, der sørger for at livet på BaseCamp spiller for de studerende og er med til at skabe rammen omkring en optimal student experience. I tillæg hertil byder BaseCamp Skovbrynet på alt fra bibliotek, gaming, fitness, biograf, café, diverse lounge- og studierum samt løbende events for de studerende.