Hvad er vigtigst: Andres død eller dine data?

Tilgængelighed af borgeres sundhedsdata er væsentligt for, at vi kan udvikle nye og effektive løsninger til den danske sundhedssektor. Men hvor meget data skal vi dele?

Hver dag indsamles der enorme mængder sundhedsdata på tværs af landets hospitaler og lægehuse, og på samme tid tracker danskerne flittigt alt fra puls og skridt til søvn og spisevaner.

Ofte har borgerne flere måneders tracking af blodtryk, hjerterytme og søvn lige ved hånden, og det skaber store mængder generisk data og viden om befolkningens generelle sundhedstilstand.

Hvis vi gør denne viden tilgængelig for vores sundhedssektor, vil vi kunne udarbejde nye og effektive muligheder for at opspore og forebygge sygdomme væsentligt tidligere end vi gør det i dag.

At gøre borgeres sundhedsdata tilgængelige for sundhedssektoren, vil på samme tid også hjælpe læger til at kunne lave en mere personlig forebyggelse og diagnosticering, som i sidste ende vil være med til at kunne redde flere mennesker og forbedre danskernes generelle folkesundhed.

Data giver mulighed for innovation i sundhedssektoren

Tilgængeligheden af sundhedsdata er altså et helt nødvendigt skridt for at kunne nytænke den danske sundhedssektor og sikre dens fortsatte innovation. Og det er der i den grad brug for.

Allerede i 2030 forventer man, at antallet af danskere med de mest udbredte kroniske sygdomme vil være fordoblet, ligesom antallet af ældre over 80 år vil stige med 250.000 indenfor en overskuelig årrække. Den ekstra byrde sker samtidig med, at der i løbet af de næste 10 år vil mangle op mod 41.000 ansatte indenfor social- og sundhedsområdet.

Sundhedsdata er nogen af de mest følsomme og private data, vi besidder, og det er problematisk, hvis de ender i de forkerte hænder. Mister vi først borgernes tillid, mister vi muligheden for at skabe en fremtidssikret og digital sundhedssektor.

Vi skal altså at finde den svære balance mellem at sikre innovation, forskning og samarbejde gennem effektiv brug af sundhedsdata samtidig med, at vi beskytter patienternes data og integritet.

Danskerne kan se fordelene

Mængden af sundhedsdata vokser dobbelt så hurtigt som alt andet data verden over, men størstedelen er stadig ustruktureret. Teknologier som Artificial Intelligence og Machine Learning kan hjælpe os med, at analysere og systematisere de store datamængder, og derved bidrage til at effektivisere sundhedssektoren.

Brugen af teknologier som disse vil ikke blot kunne bidrage til at opspore sygdomme hos den enkelte væsentligt tidligere i forløbet, men vil også kunne frigøre enorme ressourcer i sundhedsvæsenet, og dermed være med til at lette arbejdsbyrden for både læger og sygeplejersker landet over, samt øge kvaliteten på tværs af sektoren.

Og på samme tid lader det også til, at danskerne kan se potentialet i at gøre deres sundhedsdata tilgængelige.

Flere og flere danskere mener nemlig, at vi snart vil kunne stole mere på computerens end vores egen læges diagnose. Skal vi nå dertil, hvor data for alvor kan understøtte lægens arbejde, er det dog yderst vigtigt, at vi sikrer gennemsigtighed og værner om borgernes data på sikker vis.

Skal man som borger have et valg?

I Danmark har vi teknologien og dataene til at gøre markant mere, end vi gør i dag. Men vi kommer ikke i gang, før vi har fået styr på, hvor grænserne går, og hvad vi kan, bør og må.
Nogle mener måske, at det er etisk ukorrekt at indsamle og bruge sundhedsdata om borgerne uden at spørge om lov først. Andre vil mene, at det er mere etisk ukorrekt ikke at gøre det, fordi delingen af data i sidste ende kan være med til at redde menneskeliv.
Det store spørgsmål er derfor, om vi som borgere selv skal have mulighed for at bestemme, hvornår og hvor meget vi vil dele, eller om vores sundhedssektor skal have krav på at få indsigt i vores data ved f.eks. specifikke sygdomme, hvor viden derom kan afhjælpe til forskning, forebyggelse og i sidste ende betyde forskellen mellem liv eller død hos andre patienter?