DI har i en årrække efterlyst en national masterplan, der skal sikre en samlet prioritering af fremtidens trafikale investeringer. En masterplan er nødvendig for at skabe forudsigelighed, så både borgere og virksomheder kender de fremtidige planer for udbygning af infrastrukturen. Foto: Colourbox.

Trængsel koster Danmark milliarder

En effektiv og velfungerende infrastruktur er grundlaget for samhandel og virksomhedernes udvikling. Men mange virksomheder oplever, at den trafikale infrastruktur efterhånden er ved at bremse deres muligheder. Når landeveje bliver utilstrækkelige, når motorvejsnettet sander til i trængsel, når cykelstier mangler, når busforbindelser forsvinder, eller når togtrafikken ikke fungerer, så får det økonomiske konsekvenser for virksomhederne og dermed for samfundet og for os alle sammen.

Virksomheder – uanset branche og lokalitet – har brug for at kunne fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere. Her spiller kvaliteten af infrastrukturen en stor rolle. Et effektivt transportsystem skaber et bedre arbejdsmarked og giver samtidig den enkelte mulighed for at bruge tiden på familie og venner frem for i trafikken.

Infrastruktur af høj kvalitet giver en kort og pålidelig rejsetid, hvilket er en gevinst i sig selv. Derudover giver ny eller forbedret infrastruktur afledte positive effekter i form af tiltrækning af investeringer, nye muligheder for klyngedannelse og vidensdeling, øget produktivitet, specialisering og arbejdsdeling.

Omvendt betyder spildtid i trafikken også at muligheder tabes, da en utilstrækkelig eller nedslidt infrastruktur og trængselsproblemer hæmmer investeringer, produktivitet og konkurrencekraft. DI har beregnet, at trængslen i trafikken kostede samfundet hele 20 mia. kr. i 2017. Med en stigning i trængslen på 61 procent frem mod 2030, som forudsagt af ekspertgruppen Mobilitet for Fremtiden, øges omkostningen til 32 mia. kr.

Samlet plan og prioritering er en nødvendighed

Det er let at opliste ønsker til ny infrastruktur, der overstiger den sum penge, som er til rådighed på de offentlige budgetter. Derfor må og skal der en prioritering til. Også fordi mange investeringer kan være fornuftige isoleret set, men får større effekt, hvis vi får etableret en velfungerende og sammenhængende infrastruktur.

 

Foto: Colourbox.

DI har i en årrække efterlyst en national masterplan, der skal sikre en samlet prioritering af fremtidens trafikale investeringer. En masterplan er nødvendig for at skabe forudsigelighed, så både borgere og virksomheder kender de fremtidige planer for udbygning af infrastrukturen. Tusindvis af private beslutninger afhænger nemlig af, om og hvornår en given infrastruktur bliver anlagt.
Der er således behov for bred politisk enighed om retningen for infrastrukturpolitikken, så der kan være tillid til, at de offentlige investeringer ikke besluttes eller aflyses fra valgperiode til valgperiode til skade for både virksomheder og borgere.

Infrastrukturen skal tænkes bredt og på tværs af sektorer

Fra DI ønsker vi, at infrastruktur tænkes bredt. Der skal være fokus på såvel forbindelserne rundt i landet og mellem landsdelene som på knudepunkter såsom havne, lufthavne, stationer og terminaler. Uanset om vi taler om gods eller mennesker, bør transportmulighederne også tænkes sammen på tværs af sektorer og administrative grænser for at sikre den vitale sammenhæng, tilgængelighed og mobilitet.

Derfor bør fokus også rettes mod at forbedre den eksisterende statslige og kommunale infrastruktur. Analyser viste, at der på de kommunale broer og veje i 2016 var efterslæb på knapt 5 mia. kr., og det forventes at stige i fremtiden uden et ændret bevillingsniveau. Fra statslig side bør der støttes op om mulighederne, for at kommunerne kan afsætte flere midler til området.
Når der skal træffes beslutninger om infrastrukturen, bør en central målsætning også være, at infrastrukturen bedst muligt understøtter en bæredygtig omstilling af Danmark til et lavemissionssamfund, hvad enten vi hver især foretrækker at bruge cyklen, bussen, bilen, toget, kombinationer heraf eller noget helt sjette i den daglige mobilitet.

Michael Svane, branchedirektør DI Transport

Og så skal vi være forberedte på en fremtid, hvor indfasningen af førerløse køretøjer ventes at forøge efterspørgslen efter mobilitet og transport og dermed lægge yderligere pres på den eksisterende infrastruktur. Teknologien er ikke nogen løsning i sig selv, men skal naturligvis ses som en del af løsningen.
DI mener, at udgangspunktet for en masterplan er en vurdering af, hvor der skal sættes ind for eksempelvis at understøtte erhvervsudvikling, mobilitet på arbejdsmarkedet og eksporten. For selv om det er dyrt at investere i infrastruktur, så er det dyrere at lade være.

Tilbage til Fremtidens Kommune