Sponseret af Gribskov kommune

"Vi har fokus på befolknings­sammensætningen i Gribskov, når vi ­planlægger. Der skal være boliger til alle – både singler, par og familier" - Pernille Søndergaard.

Gribskov ­Kommune – et attraktivt liv for alle

Vil du mere end det meste – og mere end de fleste? Så er Gribskov Kommune stedet. Her danner en sjældent set fællesskabsfølelse rammen om det gode liv. For unge og ældre. For borgere og erhvervsliv. Her blomstrer kulturen og naturen side om side og her er alt hvad hjertet kan begære. Og lidt til. Velkommen til Gribskov Kommune!

 


Kom! Bliv en del af fællesskabet

Gribskov Kommunes indbyggertal vokser stødt. En af de væsentligste årsager er ifølge borgmester Anders Gerner Frost en ganske særlig fællesskabsfølelse både i og på tværs af byer, borgere og brancher.

Julearrangementer, fællesspisning, madklubber og idræt på tværs af by­grænser. Det er blot nogle at de mange fælles tiltag, man har i Gribskov Kommune. Sådan har det altid været – og sådan skulle det gerne forblive, hvis det står til borgmesteren i kommunen:

Fællesskabsfølelsen er en vigtig del af ­Grib­skov Kommune – både i lokalsamfundene og på tværs af lokal­samfundene
Anders Gerner Frost

”Fællesskabsfølelsen er en vigtig del af Gribskov Kommune – både i lokalsamfundene og på tværs af lokalsamfundene. Skal vi indfri vores ambitioner om fortsat at være en attraktiv kommune for både borgere og erhvervsliv, er vi nødt til at stå sammen – både politikere, borgere og virksomheder,” siger borgmesteren.

Anders Gerner Frost, borgmester, Gribskov.

For at støtte op om fællesskabsfølelsen har Byrådet blandt andet indført pop-up-dialogmøder i lokalsamfundene. Her møder politikerne borgerne i åben dialog. Formålet er at arbejde målrettet på, hvordan politikerne kan understøtte og videreudvikle den energi og det fællesskab, der allerede er i lokalsamfundet.

”Og det er netop hér, borgerinddragelse og samskabelse kommer ind i billedet”, siger Anders Gerner Frost og fortsætter:

”Vi oplever, at der er masser af ressourcer og skaberlyst i vores lokalsamfund. Ved hjælp af de ressourcer, der allerede er i kommunen og blandt borgerne, kan vi i fællesskab skabe det, der gør hverdagen endnu bedre,” slutter han.

Tags: ,

Her er plads til alle

Gribskov Kommune har sat gang i en målrettet ­byudvikling flere steder i kommunen som en del af målsætningen om en kontinuerlig udvikling af ­byerne. Målet er at sikre en attraktiv sammen­sætning af boliger, der ikke blot skal komme nuværende ­borgere til gavn – men også tiltrække nye.

”Selvom Gribskov Kommune i stigende grad bliver valgt til, skal vi huske at sørge for, at den bliver ved med at være attraktiv. Både for nuværende og kommende borgere. Derfor har vi meget fokus på vækst i både de store og små byer,” fortæller Pernille Søndergaard, formand for udvalget Udvikling, By og Land.

Netop nu er der gang i større udviklingsprojekter inden for både boliger og erhverv i de større byer Helsinge, Græsted og Gilleleje. Og Gribskov Kommune har også fokus på de mindre bysamfund som for eksempel Esbønderup, Ramløse og Blistrup for at kunne tilbyde et varieret udbud af både boligtyper og erhvervsområder i hele kommunen.

Pernille Søndergaard, formand for udvalget Udvikling, By og Land.

I Helsinge skaber kommunen både mulighed for dem, der vil bo helt tæt på naturen og dem, der vil bo i centrum af byen. Det store boligområde Troldebakkerne er oplagt til børnefamilier.

Vi har fokus på befolknings­sammensætningen i Gribskov, når vi ­planlægger. Der skal være boliger til alle  – både singler, par og familier
Pernille Søndergaard

Den nye bydel tilbyder både et lokalt fællesskab tæt på skov og strand og ligger samtidig kun fem minutter på cykel fra skole og fritidsaktiviteter – for eksempel håndboldhal, gymnastikhal og fodboldbaner. Vil man hellere bo i centrum, så er det kommende byggeri på Møllebakken oplagt med 100-150 private og almene boliger. ”Vi har fokus på befolkningssammensætningen i Gribskov, når vi planlægger. Der skal være boliger til alle – både singler, par og familier. Fra store villaer og parcelhuse til børnefamilierne tæt på skole og fritidsliv til mindre huse og lejligheder, når ungerne flytter hjemmefra. Det meste er tæt eller meget tæt på naturen, og det er et kæmpe aktiv, især når vi samtidig kan tilbyde gymnasium, HF, et rigt kulturliv og mulighed for at udleve alle former for fritidsaktiviteter,” fortæller Pernille Søndergaard og fortsætter:

”Det er vigtigt for os, at der er et naturligt ”flow” i byudviklingen, og at det altid er muligt at finde en bolig, der passer til ens behov og ønsker – og det bestræber vi os på at kunne efterleve i endnu højere grad i årene, der kommer”, siger hun.

Kultur og erhvervsliv knytter bånd

Gribskov Kommune ønsker at gøre det attraktivt både at drive og etablere virksomhed. Det skal blandt andet ske gennem en styrket dialog – og ikke mindst et nyt syn på tingene, forklarer Morten Ulrik Jørgensen, formand for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi i Gribskov Kommune.

”Vi vil skabe en ny og stærk synergi her i Gribskov Kommune ved at hylde det, der gør kommunen unik, nemlig vores blomstrende erhvervsliv, de velfungerende landsbyer og naturen.”
Morten Ulrik Jørgensen er formand for udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi i kommunen. Han fortæller, at kommunen nu går nye veje og etablerer ’Forum for Vækst og Udvikling’. Formålet er at skabe dialog mellem erhvervsliv, politikere og en række af områdets kulturpersonligheder og ildsjæle. Og det er der en god grund til, forklarer han:

Det nye forum kan være med til at skubbe til den traditionelle tankegang, der ofte hersker, ved at trække på en række kreative personer i kultur- og erhvervslivet
Morten Ulrik Jørgensen

Morten Ulrik Jørgensen, formand for udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi i Gribskov kommune.

”Det nye forum kan være med til at skubbe til den traditionelle tankegang, der ofte hersker, ved at trække på en række kreative personer i kultur- og erhvervs­livet. Vi tror, de kan lære meget af hinanden og håber, vi kan skabe et levende og attraktivt miljø ved at bringe dem sammen. Det tror vi også kan være med til at tiltrække nye erhvervsdrivende.”

Kommunen tiltrækker mange tusinde turister hvert år til glæde for både erhvervs- forenings- og kulturlivet. Og ved at skabe det nye tværgående forum for dialog vil det ikke blot være muligt at styrke Gribskov Kommunes konkurrenceevne, det vil også styrke væksten inden for eksempelvis turisme.