God styring baner vejen for kommunens projekter med selvkørende busser

I Danmark stiller vi høje krav til sikkerheden, når planerne om førerløs trafik testes ude i virkeligheden. Og de mange erfaringer fra de første testprojekter betyder, at det nu er blevet nemmere at planlægge processen henimod godkendelse af projekterne. SNC-Lavalin Atkins fungerer som assessor på de første projekter med førerløs trafik i Danmark og har brugt erfaringerne herfra til at udvikle en procesmodel, der gør idriftsættelse af førerløse køretøjer så smertefri som mulig.

Når eksempelvis en kommune vil etablere en rute med førerløs trafik, er det nødvendig at få projektet godkendt hos myndighederne via en uafhængig vurdering fra en godkendt assessor.
SNC-Lavalin Atkins, der fungerer som assessor på langt de fleste projekter med førerløs trafik i Danmark, går ind og laver en vurdering af projektet ud fra et færdselssikkerhedsmæssigt perspektiv. De ser på køretøjet, infrastrukturen, IT-sikkerhed, projektets risikoanalyse m.m.

Lead assessor og gruppeleder i Risk Management hos SNC-Lavalin Atkins, Anders Hald Simonsen, fortæller, at der er flere faser, som projektet skal igennem, og at hvis disse faser planlægges og styres, bliver opgaven langt mindre omfattende, end den kan virke.

”Det hele starter med projektmodning, når interessen for selvkørende trafik opstår i en eller flere kommuner,” siger Anders Hald Simonsen.

De første faser

I den første fase skal der skaffes midler til projekter. Derefter skal kommunen finde en operatør, der kan drive de selvkørende køretøjer.
”Der skal oprettes en projektorganisation, og vi ser typisk, at den består af en konstellation af partnere i projektet. Herudover så kræver lovgivningen, at det bliver tilknyttet en assessor til projektet,” forklarer Anders Hald Simonsen.

Endelig skal der findes en rute som den selvkørende bus kan køre på. Herefter er fundamentet klar, og kommunen kan komme videre til driftsmodningsfasen.
Her er det vigtigt, at det ikke er projektorganisationen, der beskrives, men driftsorganisationen, og alle roller skal f.eks. beskrives.

Driftsmodningsfasen indeholder også en modning af strækningen, bussen skal køre på. Det kan handle om at finde faste genstande på strækningen, som busserne kan genkende, eventuelt at opsætte paneler i lygtepælene, så busserne har noget at navigere efter.

”Busserne benytter sig af forskellige lokaliseringsteknologier, der kan blive forstyrret af vegetationen, og her kan det være nødvendigt at klippe den, så bussen ikke stopper unødigt,” siger Anders Hald Simonsen.

Udfordringer der skal håndteres

Herudover kan der også være behov for særskilt skiltning på strækningen, så almindelige trafikanter, cyklister og gående ved, at der køres prøvekørsel med selvkørende busser.
Selve busserne skal måske også tilrettes. Det kan være simple ting som størrelse og farve, der skal vælges, eller tilpasning så alle typer passagerer kan være i bussen.
”Kommunen skal være opmærksom på, hvilke passagerer de ønsker i bussen, f.eks. om der kun skal være siddende passagerer, eller om der måske skal være plads til kørestole,” forklarer Anders Hald Simonsen.

Næste skridt skaber ofte de største udfordringer. For der er et krav om risikoanalyse i lovgivningen. Men der er endnu ikke nogen fast model som assessor og projekt kan arbejde efter her. Så det er op til projektorganisationen at definere en risikostyringsmetode, der er relevant, og som assessor kan støtte.
Busserne skal også godkendes, men der findes ikke et regelsæt for godkendelse af selvkørende busser. Derfor skal der ofte dispensationer til for at få godkendt selvkørende busser i projektet.

De sidste faser

Nu kan projektet så sættes i drift, og det skal testes, om bussen kører ruten korrekt igennem, og om specielle forhold og situationer i forhold til andre trafikanter og passagerer håndteres efter kravene.

Sidste fase er drift- og ændringsstyring. Her skal det dokumenteres, hvordan løbende ændringer håndteres. Det kan være alt lige fra opdateringer af softwaren i busserne, til ændringer på strækningen og justering af sensorer.

”Det sidste er vigtigt, for du skal lære af teknologien og optimere den løbende. Og derfor skal du kunne ændre den under drift,” siger Anders Hald Simonsen.