"Hvis hjernen konstant stimuleres, bliver vi vant til at køre i et hurtigere spor, end vi er beregnet – eller i stand til" - Solveig Wandall, Stressforeningen.

Hvad er stress?

Stress er et hyppigt anvendt ord. Det dækker over alt fra ulvetimen, travlhed på jobbet til langtidssygemelding eller komplet udbrændthed. Men hvor går grænsen fra almindelig hverdagstravlhed til decideret sygdom, og hvad er symptomerne?

Vi hører, at flere og flere bliver stresset. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan ser fremtidsudsigterne ud?

Stress er en sund reaktion

Stress er i sin grundform en naturlig og sund reaktion, som alle mennesker oplever. Det er vigtigt at skelne mellem det, vi kalder kortvarig eller akut stress i modsætningen til langvarig eller alvorlig stress. Førstnævnte er helt almindeligt, hvorimod sidstnævnte er det, der kan føre til en alvorlig stresssygemelding.

Den naturlige stressreaktion opstår i situationer, hvor vi skal præstere noget ekstra. Det kan være i forbindelse med eksterne belastninger som f.eks. en stor præsentation på arbejdet, overarbejde eller travlhed, men det kan også opstå som følge af interne belastninger eller følelsesmæssige krav. F.eks. kan en intern belastning være, hvis du har en syg pårørende, du bekymrer dig om, hvis du gennemgår en følelsesmæssigt svær periode.

Stress som kortvarig tilstand er egentlig en sund reaktion, fordi den aktiverer dit naturlige beredskab til at klare krævende situationer. Stresshormoner som cortisol og adrenalin udløses, og det hjælper dig til at præstere, da det giver ekstra energi.

Summen af belastninger får ­korthuset til at vælte

Problemet opstår, når du for længe eller for ofte oplever for store belastninger. Stress har sjældent én unik årsag, men er et samspil af belastninger og ressourcer. Der findes endnu ikke en medicinsk diagnose, men kort sagt kan man sige, at: ”stress opstår, når de interne og eksterne belastninger overstiger dine ressourcer.”

Stress hænger først og fremmest sammen med vores oplevelser og fortolkninger – ikke begivenhederne i sig selv. Dvs. at hvis du anser en præstation på dit arbejde som ’nem’, vil du ikke blive stresset. Hvis du anser den som krævende, kan du blive stresset. Derfor er det er vigtigt at kende sig selv og vide hvad, der igangsætter dit alarmberedskab.

Genkend symptomerne

Der er stor forskel på, hvordan vi reagerer på de belastninger, vi møder, og hvor hurtigt vi opdager, at noget er galt. I mange tilfælde er den stressede selv den sidste til at opdage sin stress. Derfor er det vigtigt at sætte ord på, hvis du er bekymret for en i din omgangskreds. Nedenstående er en liste, som opdeles i adfærdsmæssige, psykisk og fysiske symptomer på stress.

Det svært at sige noget generelt om, hvor grænsen går mellem positiv kortvarig stress og langvarig, alvorlig stress. Det vil altid være en individuel vurdering. Graden og hyppigheden af dine symptomer fortæller noget om, hvor stresset du er. Hvis du er i tvivl, er det bedste du kan gøre at tale med din læge eller en psykolog.

Hvor mange får stress og hvad er fremtidsudsigterne?

Stresskurven stiger og verdenssundhedsorganisationen WHO forudser, at stress, og heraf afledte sygdomme som angst og depression, vil være en af to største sygdomsbyrder i 2020.

Der er forskellige bud på, hvad dette skyldes. En forklaring er, at menneskers hjerne ikke er gearet til at håndtere de komplekse krav, vi stilles overfor. Stigende arbejdspres er en typisk forklaring, men også faktorer som internettet, teknologiens udvikling, udvidede arbejdsrammer, perfektionskultur eller høj konkurrence mm. har fået skyld for at overvælde vores hjerner.

Hvis hjernen konstant stimuleres, bliver vi vant til at køre i et hurtigere spor, end vi er beregnet – eller i stand til. Dette kan skabe en ’fartbildhed’, ligesom hvis vi kører på motorvejen og ikke opdager, at vi kører alt for hurtigt. Hvis vi ikke sænker hastigheden i tide, risikerer vi at ’køre galt’. Hjernen bliver overbelastet af de mange stimuleringer uden pause og kan dermed blive overvældet og decideret syg.

Stress er også blevet kaldt et ’modefænomen’ og en del af stigningen i stresskurven forklares med, at vi taler stress op. Mindre tabu kan måske forklare en del af de store udsving. Vi kan dog ikke fjerne den stressedes oplevelse, blot ved at kalde det et modefænomen. Derfor er det vigtigt at se på hvad, der virker for at bremse stress. Ved at forebygge, informere om og arbejde imod stress, kan vi være med til at ændre udviklingen.

Tags: ,
Symptomer på stress

Adfærdsmæssige­ kendetegn

  • SøvnløshedØget træthed
  • Manglende engagement
  • Nedsat handlingskraft
  • Aggressivitet
  • Irritabilitet
  • Ubeslutsomhed
  • Glemsom
  • Fraværende
  • Øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol
  • Øget sygefravær
  • Mindre social

Psykiske kendetegn

  • Ulyst
  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær
  • Rastløshed
  • Nedsat/dårligt humør
  • Manglende overskud
  • Grådlabil
  • Følsom og let påvirkelig
  • Grubler og spekulerer
  • Indadvendt

Fysiske tegn på stress

  • Sultforstyrrelser
  • Hjertebanken
  • Hovedpine
    Svedeture
  • Smerter
  • Indre uro
  • Appetitløshed
  • Hyppige infektioner
  • Forværring af kronisk ­sygdom
Tilbage til Fremtidens Arbejdsplads