Verden rykker. Danmark følger ikke med

De sidste 20 år er det gået stærkt. En række lande omkring os har skabt velfungerende markeder, hvor brugt plastik, metal og elektronik bliver solgt og genanvendt. I samme periode har udviklingen stået stille herhjemme. Derfor rykker Danmark længere og længere ned på listen over lande, der genanvender affald.

Vi taler meget om cirkulær økonomi, men indtil nu har vi gjort for lidt. Vi skal designe produkterne, så de er lettere af genbruge. Og vi skal indrette vores affaldssystem, så vi får mest mulig værdi ud af de produkter, som en dag bliver til affald. Kort sagt skal vi bruge tingene i længere tid, genbruge dem og genanvende materialerne efter brug. Det er en sund tankegang.

Hvis vi vil en cirkulær økonomi, skal vi være parate til grundlæggende forandringer af den måde, vi håndterer affald på. I dag er Danmark et af de lande i Europa, der forbrænder mest affald – nemlig ca. 25 pct. af den samlede mængde affald. Det svarer til 3 mio. ton. ressourcer, som vi potentielt kan anvende bedre og få højere værdi ud af.

Vi bør have en ambition om, at Danmark skal være i front. Vi skal genanvende mere, vi skal også kunne håndtere affaldsressourcerne inden for landets grænser, skabe arbejdspladser og sætte gang i udviklingen af cirkulære forretningsmodeller. Hvis vi skal nå de mål, kræver det, at vi organiserer affaldssektoren på en ny måde.

Stor usikkerhed

De nuværende regler bygger på udfordringerne, teknologien og miljøforståelsen fra 1980’erne. Rammerne og opgavefordelingen mellem kommuner og private er uklare, og det hæmmer de private investeringer. Private virksomheder tør ikke at investere millioner i sorteringsanlæg, når en kommune uden varsel kan etablere et konkurrerende anlæg ved siden af og dirigere alt affald derhen.
Et eksempel er virksomheden Stena Recycling, der opererer både i Sverige, Norge, Danmark, Finland og Polen. De investerer millionbeløb i anlæg og teknologi til affaldshåndtering – blandt andet til behandling og genanvendelse af plastik og elektronikaffald. Men de investerer ikke i Danmark.

Usikkerheden er for stor, og de forskellige sorteringskriterier på tværs af kommunerne og korte udbudsperioder gør det ikke attraktivt at satse på Danmark.

Diskussionen om en ny organisering af affaldssektoren har stået på siden 2002, og mens usikkerheden har afholdt private fra at investere, har kommunerne modsat foretaget store investeringer, og de har – naturligt nok – kun blik for deres lokale mål. Det betyder, at vi har fået en affaldssektor, som ikke hænger sammen på tværs af kommunerne med uensartede anlæg og løsninger i mindre skala. Det er både samfundsøkonomisk urentabelt og ikke særligt godt, hvis det handler om at få kvalitet i genanvendelsen af vores ressourcer.

Hvis vi for alvor skal i gang med at genvende affald, skal vi indrette sektoren, så den matcher kundernes behov
Karin Klitgaard

Hvis vi for alvor skal i gang med at genvende affald, skal vi indrette sektoren, så den matcher kundernes behov. Kunderne er i dette tilfælde dem, som vil købe genanvendte råvarer i stedet for jomfruelige. Fra skraldespand til samlebånd skal der styres efter markedet og efterspørgslen, så vi sorterer affaldet i fraktioner, der kan afsættes. Her er virksomhederne stærke. Kommunerne bør derimod have rollen som myndighed og planlægger og skal blandt andet være garant for, at indsamling og kildesortering fungerer for borgerne, som skal af med affaldet.

Sikre kvalitet og service

Hvis vi vil lave overgangen til cirkulær økonomi, kræver det, at vi konkurrenceudsætter indsamling og sortering af husholdningsaffald. Det betyder med andre ord, at kommunerne ikke længere skal drive affaldsvirksomhed.

Målet er et reguleret marked, hvor kravene til behandling og serviceniveau bliver styret gennem konkrete udbud. Man kan for eksempel forpligte leverandørerne til at nå en bestemt genanvendelsesprocent, og man kan bruge standarder og certificeringer til at sikre kvalitet og service. Samtidig er der brug for et stærkt og ensartet affaldstilsyn med både offentlige og private aktører, så vi kan sikre os, at affaldet bliver behandlet korrekt.

Den rigtige kombination af virksomheder og myndigheder, marked og regulering skal til, for at vi kan nå målet om en cirkulær økonomi. Danmark var først med at skifte lossepladser ud med forbrændingsanlæg. Nu er der igen brug for et skifte, og det kan vi for alvor skubbe i gang, hvis vi organiserer affaldssektoren på en ny måde.

Karin Klitgaard. Foto: Hans Søndergård