Kommunernes grønne indkøb – mærkningsordninger er den cirkulære vej til FN’s Verdensmål

Det offentlige Danmark har i de seneste år øget deres fokus og hævet ambitionerne for grønne indkøb.

Hos de danske kommuner har FN’s Verdensmål og begrebet Cirkulær Økonomi været med til at skabe opmærksomhed omkring det fælles ansvar, vores offentlige indkøb bærer i forhold til klimadagsordenen og et mere ansvarligt ressourceforbrug. Den øgede opmærksomhed er i udgangspunktet en positiv tendens, men konsulenthuset Deloitte har i juni 2017 udarbejdet en rapport, der indikerer, at kommunerne har en udfordring i forhold til at operationalisere f.eks. FN’s Verdensmål og få dem implementeret i deres indkøb. 44 % af 45 adspurgte kommunaldirektører mente, at Verdensmål 11 ’Bæredygtige Byer’ og Verdensmål 13 ’Klimaindsatsen’ i meget høj grad eller i høj grad har betydning for deres kommune, men kun 11 % havde formuleret en konkret strategi for, hvordan de vil forfølge Verdensmålene.

Denne udfordring dannede baggrund for Dansk Erhvervs konference den 05.12.2018 med titlen ”MÆRK VERDENSMÅLENE”, som stillede skarpt på, hvordan forskellige mærkningsordninger kan være med til at konkretisere de enkelte verdensmål og dermed gøre dem mere håndgribelige at implementere i f.eks. en indkøbsstrategi. Det er nemlig helt oplagt, at de danske kommuner udnytter synergierne mellem allerede eksisterende mærkningsordninger, FN’s Verdensmål og Cirkulær Økonomi.

DGNB-mærket

Et godt eksempel på et mærke, som flere kommuner i dag allerede anvender til at forfølge den cirkulære dagsorden og FN’s Verdensmål, er DGNB-mærket. DGNB er et bæredygtighedscertificeringsmærke, der måler bygninger og byområders sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed. Det giver god mening i og med, at byggeriet står for 40 % af Europas energi og materialeforbrug og genererer 30 % af Danmarks samlede affaldsmængde.

Det tyske selskab for bæredygtigt byggeri, Deutsche Gesellschaft für nachhaltiges Bauen (DGNB), har udviklet dette bygningscertifikat sammen med det tyske ministerium for trafik, byggeri og byudvikling, Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung (BMVBS). Det bruges som et stærkt og omfattende instrument i forbindelse med bæredygtig planlægning af byggeri. Vi understøtter DGNB i arbejdet som aktivt medlem.

DGNB-mærket giver via livscyklusvurderinger af byggematerialer bedre forudsætninger for at vælge materialer med et reduceret miljøaftryk. Samtidig giver totaløkonomiske betragtninger af materialerne gode forudsætninger for at vælge robuste og holdbare materialer med det resultat, at den samlede mængde af anvendte ressourcer og energi reduceres. Derved gives et dokumenteret bidrag til den cirkulære dagsorden samt et bredt bidrag til FN’s Verdensmål, da DGNB tager udgangspunkt i FN’s definition på bæredygtighed.

Sundhed og Trivsel

Et helt konkret eksempel på, hvordan DGNB-mærket taler ind i et verdensmål er Verdensmål 3 ’Sundhed og Trivsel’. DGNB-kriterier stiller krav til indendørsluftkvalitet og måler på skadelige afgasninger fra byggematerialer ved at måle på f.eks. formaldehydniveauet i luften i det afleverede byggeri. Det er med til at øge trivslen for brugerne af den afleverede bygning. For at vi kan øge ambitionsniveauet for sådanne sundhedstiltag i vores bygninger i fremtiden, er det nødvendigt at øge sporbarheden i byggematerialer via mærkningsordninger, så vi i fremtiden kan foretage vores renoveringer på et oplyst grundlag og undgå skadelige stoffer. Det vil samtidig have en klar nyttig synergi til den cirkulære dagsorden, da øget sporbarhed i byggematerialer vil øge forudsætningerne for at kunne recirkulere og genanvende en delmængde af byggematerialerne og derved reducere ressourceforbruget. Dette demonstrerer, hvordan mærkningsordninger kan skabe en vej til, hvordan vi får udnyttet synergierne mellem FN’s Verdensmål og Cirkulær økonomi med dokumenteret effekt.

Bidrag til FN’s Verdensmål

Mærkningsordninger som DGNB-bæredygtighedscertificering af bygninger og byområder er derfor en pragmatisk måde for kommunerne at forfølge den cirkulære dagsorden og samtidig give et stærkt bidrag til FN’s Verdensmål. Værktøjerne er klar og enhver kommune kan give et stærkt bidrag til en bæredygtig omstilling af vores samfund ved at stille krav om mærkningsordninger i deres indkøbsstrategi.