Klar, parat – genbrug
Borgere giver udtjente cowboybukser og slidt værktøj nyt liv, mens virksomheder kan overtage hinandens overskydende materialer. Tendensen er klar; vi skal alle udnytte og genanvende vores ressourcer bedre. Derfor går affaldsselskaber og kommuner foran med nye initiativer. Udfordringen er at få brudt de barrierer lovgivningen sætter.
Årtier tilbage var det økonomisk knaphed, der fik husmødre til at stoppe strømper. I dag er det i højere grad bevidstheden om knaphed på ressourcer, der kaster os ud i genbrugsprojekter og opgør mod brug-og-smid-væk-kulturen.
Rikke Marie Moalem er ph.d.-studerende på Aalborg Universitet, og hun følger tendensen omkring transformationen til en mere bæredygtig cirkulær økonomi:
”Alt for mange produkter, der stadig kan bruges, ender som affald, og her er én ud af flere mulige løsninger at forlænge produkters levetid,” fortæller Rikke Marie Moalem. Hun er i gang med at afdække lokale initiativer, der forebygger affald – for eksempel i form af reparation og direkte genbrug. Rikke Marie kigger både på borgernes, de private virksomheders og det kommunale perspektiv. Initiativerne hun følger, foregår enten alene eller i samarbejde med andre lokale aktører.
Skal vi alle eje vores egen græsslåmaskine?
Det spørgsmål stiller de sig selv på Bornholm. Her etableres blandt andet et samfundslaboratorium, der skal forene bæredygtig omstilling, andelstanken og oplevelsesøkonomi. Omdrejningspunktet er et traditionsrigt samfund, der er forankret i den lokale borgerforening. Bofa – Bornholms Affaldsbehandling, den lokale borgerforening og Brugsen samarbejder om at etablere et center for lokale borgeres genbrug af materialer og en platform for lokal deleøkonomi. Tanken er, at der blandt andet skal være en central for udlejning og fælles ejerskab, så alle ikke behøver at eje for eksempel hver deres græsslåmaskine.
Nyetableret værksted kobler grøn omstilling og socialt fællesskab
Lunds Kommune og Lunds Renhållningsverk har en ambition om at reducere mængden af affald fra borgerne med to procent om året. Derfor har de blandt andet oprettet værkstedet ”Fixa Till,” hvor borgerne har gratis adgang til sy-, male- og snedkerværksteder og ugentlige workshops med forskellige temaer.”Fixa Till” er kommet godt fra start. Første måned havde de godt 160 besøgende. Måneden efter var det tal mere end fordoblet. Målet er at sænke affaldsmængderne og styrke den cirkulære tankegang og økonomi, men i Lund har man også et andet formål med reparationsværkstedet; man vil gerne skabe et socialt værested og lokalt fællesskab. Så mens de på Bornholm har taget udgangspunkt i et stærkt og socialt lokalmiljø, så bruger de i Sverige den grønne omstilling til at etablere det.
Data skal drive den cirkulære omstilling
Hos AffaldPlus tænker man også i at videreformidle genbrugsmaterialer til virksomheder. Det kræver data og systematik. Virksomheder skal ikke gå forgæves ret mange gange i et genbrugsmarked, før de holder op med at komme. Derfor er der behov for data og en kommunikationsplatform, som forbinder restprodukter med nye aftagere og på den måde matcher udbud og efterspørgsel. Affaldsselskaberne kan være det mellemled, og genbrugspladserne er et vigtigt knudepunkt i den cirkulære økonomi, fordi man her kan vurdere affaldet og sende det videre til den bedst mulige reparation, oparbejdning eller behandling.
Nye roller giver nye udfordringer
”Der kan være miljømæssige, økonomiske og sociale fordele ved at forlænge levetiden på produkter indsamlet på de kommunale genbrugspladser. Derfor ser vi de her nye initiativer sat i søen af selskaberne og kommunerne,” fortæller Rikke Marie Moalem, der som en del af sin ph.d. arbejder med og understøtter de tre eksempler. Én af udfordringerne er at få brudt med nogle af de lovgivningsmæssige barrierer der er, for hvad kommuner og affaldsselskaber må med hensyn til at lave nye forretningsmodeller mellem lokale virksomheder og kommune.
