På billedet ses: Ann-Sofie Hviid, Ansvarlig for nortex care, Kim Nørgaard Produktionschef i MAN Energy Solutions, Thomas Østergaard, Forsker & ­Lektor, Innovation & Cirkulær Økonomi VIA University College, Design og Uffe Jørgensen, Leder af Center for Cirkulær Bioøkonomi.

Hvordan får vi gang i den ­cirkulære økonomi?

Vi har spurgt fire eksperter indenfor fire forskellige områder.

Thomas Østergaard, Forsker & ­Lektor, Innovation & Cirkulær Økonomi VIA University College, Design

”Mode- og livsstilsbranchen er udfordret af, ikke altid at kende materialernes sacmmensætning og oprindelse.

En virksomhed som NIKE har f.eks. over 70.000 forskellige materialer i deres produktion, som de skal holde styr på, og derfor ser vi ofte, at både etablerede og ­nystartede modebrands påbegynder nye kollektioner, hvor der er tale om cirkulære, nedbrydelige og genanvendelige designs og materialer.

Efter min mening er materialekendskab og kortlægning af produktionen afgørende for at kunne bidrage til den cirkulære økonomi. Heldigvis tænker producenterne i dag i materialer og ressourcer, og der kommer stadigt flere nye cirkulære og nedbrydelige produkter på markedet, som kan erstatte de gamle ”syndere”.

Jeg vil anbefale at starte med materialerne. Skabe et overblik over hvilke man bruger og hvordan de evt. kan erstattes med nedbrydelige og genanvendelige materialer. Mange store brands er allerede i gang, men det er svært for sMV’erne. Men ved at reducere antallet af ressourcer, materialer og transporten for varen, kan man prøve at lukke cirklen og designe, så varen kan indgå i et cirkulært kredsløb.”

 


 

Kim Nørgaard Produktionschef i MAN Energy Solutions

Det er mit indtryk, at der er godt gang i den cirkulær tankegang – også indenfor energiområdet.

Dog har de små og mellemstore virksomheder ikke den samme muskelkraft som de store virksomheder til at gennemføre det, og her er support ofte nødvendigt. Det kan være i forbindelse med afgiftssystemerne eller hjælp til oprettelse af samarbejder med den lokale energiforsyning.

Jeg oplever tit, at man rundt om i virksomhederne varmer rum om, blot for at smide energien væk. I stedet for at suge den op og f.eks. bruge den til at opvarme naboejendommen. Dermed går energien tabt. Hos MAN har vi indgået et samarbejde med det lokale forsyningsselskab, hvor overskudsenergi skabt i forbindelse med udvikling og test af dieselmotorer og generatoranlæg bruges til opvarmning af ca. 250 husstande via det lokale fjernvarmesystem. Sådanne samarbejder mellem erhvervslivet og forsyningsselskaberne er efter min mening ­vejen frem. Gerne i tæt samarbejde med universiteterne. Det er allerede teknisk muligt – men endnu mere opbakning fra politisk side til at gøre det endnu mere fordelagtigt at tænke cirkulært på ­dette område også. F.eks. ved at tilpasse afgiftssystemerne til den nye, cirkulære tid.

 


 

Ann-Sofie Hviid, Ansvarlig for nortex care

”Vi skal væk fra vores overforbrug. I stedet for at fylde skuffer og skabe med tøj, skal vi købe mindre og af en bedre kvalitet, der holder længere.

Det gælder både som privatforbrugere, men også indenfor industrien. Hvorfor skal man f.eks. have 20 forskellige puder at vælge imellem på de danske sygehuse, når man kan nøjes med tre?

Indenfor de industrielle tekstiler arbejdes der ihærdigt på at skabe mere bæredygtige tekstiler og cirkulære løsninger – bl.a. genbrugspolyester skabt af plastflasker. Produktionsprocessen er nem og billig, den kræver ikke noget areal at producere på, som med bl.a. bomuld, og der anvendes kun 40 kubikmeter vand mod 5.600 kubikmeter i traditionel produktion. Kigger man på CO2-aftrykket ved de traditionelle materialer er det 9.600 GWP for nylon, 4400 for viskose og 3.500 for bomuld. For genbrugspolyester er tallet helt nede på 1.100. Så er der ingen undskyldning!
For at få gang i denne grønne omstilling skal vi tænke anderledes. Mange industrielle tekstiler sælges på udbud – f.eks. til sundhedssektoren – hvor prisen tæller 50% i den endelige beslutning. Men hvorfor ikke også have øje for den totale omkostning? Er der kun et par kroners forskel på dynen der kan vaskes 3 gange og den der kan klare 120 gange i maskinen, skal der ikke meget hovedregning til, at regne den bedste løsning ud. For både industrien og for miljøet.”

 


 

Uffe Jørgensen, Leder af Center for Cirkulær Bioøkonomi

Når det gælder fødevarer og landbrug, skal vi først og fremmest have gjort noget ved den store import af soja, som har en række alvorlige miljøkonsekvenser – både i form af et stort CO2-aftryk, men også i forbindelse med indholdet af næringsstoffer, der er med til at skabe ubalance i vores eget økosystem.

I stedet skal vi finde gode, lokale alternativer og proteinformer. På Center for Cirkulær Bioøkonomi forsker vi bl.a. i udvinding af protein fra græs og i Vestjylland arbejdes dermed at trække protein ud af søstjerner, som kan bruges som supplement til græs.
Tidligere har der ikke været de store penge i at tænke bæredygtigt. Det kostede ikke noget at forurene med næringsstoffer. I dag er der både penge og prestige i, at profilere sig på at tænke bæredygtigt. Senest har Arla besluttet at betale ekstra for mælken til de landmænd, der ikke fodrer deres kvæg med genmodificeret soja. Så der er ingen tvivl om, at forbrugerne også har en vigtig andel i at skubbe den cirkulære økonomi i gang – ikke mindst indenfor landbruget, hvor vi oplever et stigende krav til lokale og bæredygtige fødevarer baseret på recirkulering.

Tilbage til Et Cirkulært Danmark