Hvad er cirkulær økonomi egentlig?
I en verden med knappe ressourcer og klimaudfordringer er cirkulær økonomi en vigtig del af løsningen. Men hvad er cirkulær økonomi egentlig?
I de senere år er der talt mere og mere om cirkulær økonomi, og regeringen har nedsat et advisory board for cirkulær økonomi, som er kommet med sine anbefalinger. I kort form lyder de: Reduce, reuse, recycle and rethink.
Redaktionen har bedt professor Arne Remmen, som forsker i cirkulær økonomi ved Aalborg Universitet, om hjælp til at komme nærmere, hvad der ligger i begrebet cirkulær økonomi.
”Cirkulær økonomi skal ses over for en traditionel lineær økonomi, hvor man udvinder råvarer, forarbejder dem til produkter, som du og jeg køber og putter i skraldespanden, når de er brugt eller ikke dur længere. Til sidst ender det hele på forbrændingen,” fortæller Arne Remmen og fortsætter:
”I cirkulær økonomi tager man udgangspunkt i, at jorden ikke har uudtømmelige ressourcer. Derfor skal man i videst muligt omfang minimere mængden af materialer, man bruger, genbruge eller reparere eksisterende produkter eller i sidste ende genanvende materialerne i dem.”
Professoren henviser til figuren her på siden.
”Jo længere inde i cirklerne vi befinder os jo bedre. For jo længere ud vi kommer, jo mere energi til blandt andet transport og jo flere materialer skal man bruge,” siger professoren og nævner mursten som et konkret eksempel.
”Tidligere kørte man det meste nedrivningsmateriale på lossepladsen, hvor cement, mursten og beton blev knust og brugt til vejunderlag. I dag er der virksomheder, som er specialiserede i at rense og sælge brugte mursten. Optimalt set får de lov til at rådgive om, hvordan man nedriver en bygning nænsomt, så man ødelægger så få sten som muligt, og de samme sten bliver brugt i den nye bygning, der rejses. Man sparer udgifter til nye materialer, til transport og til nedbrydning. Hermed bliver miljøpåvirkningen mindst mulig.”
Samtidig har brugte mursten en patina, som nye ikke har, og ved tilbygninger til et eksisterende hus kan man slippe for meget synlige forskelle i murværket. Prismæssigt er gamle sten også konkurrencedygtige, selv om de skal renses.
”Afgiften på byggeaffald, som blev indført for en del år siden, er faktisk et godt eksempel på, hvordan man fra politisk side kan sørge for at fremme genanvendelsen og en mere cirkulær tænkning,” siger professoren og nævner flaskepant som en anden tilskyndelse til ressource- og miljømæssigt hensigtsmæssig adfærd hos danskerne.
Anderledes forretningsmodeller
På virksomhedssiden kræver cirkulær økonomi også nytænkning. Ikke bare omkring materialer, men også i forhold til hvordan man sælger sine produkter, så det bliver mere end bare varer, man skal sælge flest mulig af.
”Aalborg Kommune har indgået en flerårig aftale med en producent af skolemøbler, som i princippet kan være ligeglad med, at der står masser af gamle møbler i kældrene rundt omkring på skolerne i forvejen. Men aftalen er et opgør med brug og smid væk-kulturen, og genanvendelse, istandsættelse og lang levetid er en del af pakken, som også omfatter, at kommunen kan trække på møbelproducentens viden om, hvordan man skaber inspirerende læringsrum,” fortæller professoren.
”Virksomheden sælger ikke bare en skolepult og går sin vej. Den sælger også en service og får et længerevarende kundeforhold, hvor skolerne måske betaler lidt mere pr. møbel, men samtidig er sikker på en høj kvalitet, og at det bliver repareret, hvis det falder fra hinanden. Producenten får hermed en interesse i at producere kvalitet frem for kvantitet, og det er godt for både miljøet og for pengepungen på sigt,” tilføjer Arne Remmen.
Undgå madspild
Et element i cirkulær økonomi, som der er kommet meget fokus på i den senere tid, er overskudsmad.
”Det allerbedste er helt at undgå madspild ved at tilpasse måltidsstørrelsen til, hvad folk rent faktisk kan spise. Det er ofte lettere sagt end gjort, for gæsterne skal helst ikke gå sultne fra bordet. Supermarkederne har også igangsat mange initiativer til at reducere madspildet. Den næstbedste løsning er at sørge for, at maden kommer udsatte borgere til gavn. Endelig kan det organiske affald og madrester fra husholdningerne komme i et biogasanlæg og dermed give energi, ligesom ressourcerne bevares og efterfølgende kan restproduktet derfra endda nyttiggøres som gødning og til jordforbedring. Den cirkulære økonomi handler også om at etablere gode biologiske kredsløb,” forklarer professoren.
Professor Flemming Besenbacher, formand for regeringens advisory board for cirkulær økonomi
