Politikerne bør stille bæredygtighedskrav til byggeriet – branchen er i gang

Ved det netop overståede folketingsvalg udtrykte stort set alle partierne vigtigheden af klimadagsordenen og en bæredygtig omstilling af vores samfund. Det er en positiv udvikling fra sidste folketingsvalg, hvor det kun var et enkelt parti, der understøttede den agenda.

Det øgede fokus på klimaforandringer og bæredygtighed er efter vores overbevisning drevet af FN’s Verdensmål, som så dagens lys i 2015. De seneste fire år har disse mål været en stærk katalysator for at oplyse aktører på tværs af sektorer om nødvendigheden af en bæredygtig omstilling af samfundet. Men det er ikke længere nok kun at oplyse. FN’s 17 Verdensmål har ambitioner om at være indfriet i 2030. Så med andre ord, uret tikker og vi skal handle nu, hvis vi ikke skal konfronteres med alvorlige konsekvenser for vores børns fremtid.

Danmark har fået en ny regering, baseret på et aftalepapir med seks centrale punkter, bygget på politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre. Et af regeringens fokuspunkter er ”en grøn og bæredygtig fremtid”, og den nye regering vil fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål. Det er et glimrende lovgivende supplement til FN’s frivillige Verdensmål.

Fælles for de politiske initiativer, er behov for delmål, som er tilpasset den sektor, de skal anvendes i. Målene er udfordret af, at det kan være vanskeligt at være konkret på tværs af sektorer og få implementeret relevante generiske indikatorer. Derfor er det oplagt, at det politiske niveau orienterer sig i hver enkelt sektor og anvender værktøjer og knowhow, der kan bidrage på dokumenteret vis til Verdensmålene og målepunkter i en ny klimalov.

Byggebranchens ansvar

Byggesektoren er ansvarlig for 40% af Europas CO2 emissioner og ressourceforbrug, og generer 30% af Danmarks samlede affaldsmængde.

Den nye regering vil fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål. Det er et glimrende lovgivende supplement til FN’s frivillige Verdensmål
Mette Quist, Direktør Green Building Council

Den nødvendige omstilling kræver, at vi begynder at måle på og stille krav til såvel konstruktion som drift af vores bygninger. Det er der mange i branchen, som er i gang med, men hos Green Building Council Denmark håber vi, at den nye regering vil gå forrest både som lovgiver og bygherre.

Vi skal bruge robuste, gedigne og bæredygtige materialer, som ikke er miljøfarlige, men vi skal også tænke i bygninger, som understøtter vores sundhed og velvære, og som kan transformeres og tilpasses i stedet for at blive revet ned og ende som bunker af byggeaffald. Måske skal et kontorhus blive til et kollegie, et plejehjem eller noget helt andet? Det kan det, hvis bygningen fra begyndelsen er gennemtænkt både arkitektonisk og i forhold til materialesammensætningen.

Kilde: Green Building Council

Bygge- og ejendomsbranchen er selv gået foran med en bæredygtighedsstandard, DGNB, der er ambitiøs, som viser vejen til, hvordan regeringen kan stille højere krav og komme i gang med den bæredygtige omstilling.

Anbefalinger til en ny klimalov

Vores anbefalinger kan opdeles i følgende tiltag:

1. Miljø og ressourcer

Bygninger skal være fleksible, så de er enkle at ombygge, når nye behov opstår. Dette er vigtigt at have med som designgreb helt fra starten.

Valg af materialer er et af de steder, hvor der er store miljøgevinster at hente ved at være mere ambitiøs end minimumskravene. Livscyklusvurderinger (LCA) af miljøbelastningen fra nye byggerier viser, at halvdelen af miljøbelastningen stammer fra produktion og udskiftning af byggematerialer. LCA-evalueringer skal med fra starten af designprocessen, og der skal stilles krav til miljøvaredeklarationer (EPD’ere) på produktniveau.

Byggematerialerne skal screenes for miljøfarlige stoffer for, at sikre de bedste vilkår for brugerne samt senere genanvendelse og til fremme af cirkulær økonomi.

2. Økonomi

Materialevalg skal fokusere på holdbarhed med en dokumenteret lang levetid, og det skal være nemt at ren- og vedligeholde. Dette kan medføre en højere anlægsøkonomi, men væsentlige besparelser på sigt. Designfasen skal være baseret på totaløkonomiske betragtninger ved anvendelse af et LCC-værktøj, som blandt andet.a. måler byggematerialers levetid.

3. Sundhed og velvære

Rum og omgivelser påvirker, hvordan mennesker trives mentalt og fysisk. Adgang til dagslys, frisk luft og attraktive uderum stimulerer sundhed, velvære og trivsel. Bygningsreglementet i Danmark tager særligt højde for byggetekniske krav, men det kan godt betale sig at gøre mere end de gældende regler, for at sikre optimale lys-, lyd- og luftforhold for mennesker, der opholder sig i mange timer i bygningen.

Erhvervslivet kan vinde på sigt

De højere krav i form af bæredygtige tiltag vil medføre bedre kvalitet, og således minimere risici og skabe merværdi. Vores bygninger skal skabe større værdi for mennesker med større omtanke på de ressourcer, vi anvender.

En massiv politisk opbakning vil være katalysator for en bæredygtig business case, og det vil bringe Danmark i en førerposition i verden. Og den danske byggebranche har den nødvendige knowhow.

På vegne af Green Building Council Denmark vil vi således opfordre regeringen og partierne bag aftalepapiret til, at iværksætte konkrete handlingsplaner for en dokumenteret klima- og bæredygtighedsindsats og dertil selv går forrest ved at stille krav til bæredygtighedscertificering af statens bygninger, som medfører skærpede krav til miljø/ressourcer, økonomi og sundhed/velvære.

Med andre ord er den danske byggesektor moden til at forløse sit potentiale med en branchespecifik indsats i forhold til FN’s Verdensmål – bakket op af en ­klimalov.