Lolland-Falsters ­erhvervsliv har en særlig grøn forretnings­mulighed

Grønne teknologier fylder allerede meget på Lolland-Falster, og det har smittet af på ­erhvervslivet. Den ­mulighed skal udnyttes, og derfor vil et nyt samarbejde skærpe det lokale erhvervslivs grønne arbejde mod en ­cleantech-klynge.

På Lolland-Falster bliver der produceret otte gange så meget grøn energi, som der i alt forbruges. Solcelle- og vindmølleparker skyder fortsat op, og senest er man også begyndt på et testprojekt med at lagre den grønne energi i varme sten.

”Historisk er det ikke specielt nyt at arbejde med bæredygtige miljøteknologier her – verdens første hav-vindmøllepark blev opført ud for Vestlolland. Men virksomhederne på Lolland-Falster kan få flere forretningsmuligheder ud af at være endnu mere bevidste om potentialerne indenfor cleantech,” siger Mads Stærk, Forretningschef for Industri & Anlæg i fonden Business Lolland-­Falster.

Selvom den grønne udvikling allerede har smittet af på erhvervslivet og de produkter, der udvikles i området, er den ikke nogen stor del af den generelle selvforståelse. Men det skal et nyt samarbejde mellem Business Lolland-Falster, DTU og CLEAN lave om på, ved at gøre det lokale erhvervslivs grønne løsninger tydeligere, og få virksomhederne til at arbejde mere sammen på tværs.

”Cleantech bliver en af de kommende års store vækstdrivere, og det er helt i tråd med de erhvervsmæssige styrkepositioner på Lolland-Falster,” siger Mads Stærk, der har skrevet en MBA-afhandling ved Aalborg Universitet om områdets erhvervsmæssige styrkepositioner og potentialer indenfor cleantech.

På vej mod klynge med ­internationalt udsyn

Leverandører til vind- og solindustrien, filterproducenter og grønt byggeri beskæftiger allerede tusinder på Lolland-Falster. Derfor er det også helt naturligt, at indsatsen for at styrke den grønne selvforståelse i erhvervslivet, er forankret politisk.

”Lolland-Falster har altid været grønne, og i dag fylder Lolland-Falster som grønne øer meget mere, end vores størrelse på globussen berettiger os til – og vi har alle muligheder for, at den position kun bliver styrket i årene, der kommer,” siger Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune.

Med det nye samarbejde, der skal gøre området til en af Danmarks førende cleantech-klynger, er ambitionen at skabe endnu flere grønne arbejdspladser. Men det kræver, at virksomhederne bliver mere selvbevidste om deres grønne profil.

”En maskinfabrik, som er underleverandør til cleantechvirksomheder, er også en del af cleantech-kæden. Men det er ikke altid virksomhedens selvopfattelse. De ser måske sig selv som smedevirksomhed, men kan altså også profitere af at se sig selv i en cleantech-kontekst,” siger Mads Stærk.

Derfor arbejder man i den tidlige del af fasen mod en cleantech-klynge med en bred definition af begrebet, som samler produkter, processer og viden, der har til formål at forbedre miljø og klima. På den måde kan de forskellige virksomheder nemlig sammen skabe sig en unik position.

”Vi arbejder på at få virksomhederne til at gå i samme retning, og se hvordan de kan gøre hinanden endnu bedre. Der er allerede mange virksomheder med international konkurrenceevne på hver deres felt, og hvis de søger nye forretningsområder og nye produkter ud fra kompetencer på tværs af brancher og industrier, bliver det for alvor interessant,” siger han.

Styrker både forskere og virksomheder

Cleantech-satsningen er ikke kun forankret lokalt, men også gennem Region Sjælland og DTU, hvor der udarbejdes innovationssamarbejder mellem små- og mellemstore virksomheder og universitetet.

”Når man kigger på region Sjælland, så er der nogle analyser, som viser, at der faktisk er et flot potentiale i miljøteknologi. Der er en hel del virksomheder, der arbejder med det, så erhvervsmæssigt er der en styrkeposition på området,” siger Jan Molzen, Kontorchef på DTU.

Lolland-Falster har altid været grønne, og i dag fylder ­Lolland-Falster som grønne øer meget mere, end vores størrelse på globussen ­berettiger os til
– og vi har alle muligheder for, at den position kun ­bliver styrket i årene, der kommer
Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune

Derfor er DTU også gået ind i konkrete projekter – f.eks med Vennerslund Gods på Falster, hvor godset etablerer et pilotlandbrug baseret på el med finansiering og viden fra både godset selv, Region Sjælland, EU og DTU.

”Det her er jo ikke grundforsking, men projekterne skal have en vis innovationshøjde, så der både er noget nyt i det for forskerne og for markedet. Ideen er, at virksomhederne får adgang til de førende forskere, og vores forskere får mulighed for at afprøve det, der fungerer i laboratoriet, i den virkelige verden. Og typisk giver det jo også inspiration til ny forskning,” siger Jan Molzen.

Nedefra og op

Målet med indsatsen er i sidste ende en lokal cleantech-klynge, som kan være med til at skabe nye produkter og arbejdspladser på Lolland-Falster. Men det er vigtigt for Business Lolland-Falster, at indsatsen vokser sig organisk op fra de virksomheder, der allerede er i området.

”Det er ikke noget helt nyt, der kommer oppefra. Det er noget der allerede sker rigtig mange steder og i mange forskellige brancher,” siger Mads Stærk.

Med de første håndgribelige projekter håber han, at de deltagende virksomheder får erfaring med, at de gennem samarbejde kan lave grøn produktudvikling på tværs af virksomheder og forskningsinstitutioner, som kan gavne både den grønne omstilling og erhvervsmiljøet ­lokalt.

”Vi har brug for endnu større opmærksomhed i erhvervslivet på, at cleantech faktisk allerede er noget vi kan – og at naboen faktisk også kan. Vi skal bare lære at kalde det det samme, og at der er store forretningsmuligheder, hvis vi begynder at arbejde sammen på tværs,” siger Mads Stærk.