Kommunerne kommer til at spille afgørende rolle i klimakampen

Byer og kommuner spiller en stor rolle, hvis regeringens grønne ambitioner skal indfries. Skal de i mål kræver det dog, at kommunerne får flere ressourcer og tættere samarbejde.

Mindre kød og færre flyveture er de seneste år blevet fremhævet som noget af det, der skal til, hvis ikke klodens temperatur skal stige voldsomt.

Mens de personlige tiltag er nødvendige, kræver det også strukturelle ændringer i samfundet. Nogle kommer fra virksomheder. Andre fra staten. Men kommunerne skal også spille en afgørende rolle i Danmark.

”CO2-dagsordenen fylder allerede massivt i kommunerne. Med regeringens nye forståelsespapir sættes ambitiøse mål, og kommunerne kommer til at være en af nøgleaktørerne i at få nedbragt vores CO2-forbrug i Danmark,” siger Lars Mørk, der er formand for Kommunal Teknisk Chefforening – KTC.

Kommunerne har en række klimavenlige håndtag at trække i. Men skal målene nås, skal der flere til, og byer og kommuner skal være bedre til at samarbejde og udveksle erfaringer på området.

Kommune-samarbejde kan sætte fart på udviklingen

Den filantropiske forening Realdania har allerede set, hvad samarbejde mellem byer og kommuner kan gøre. Blandt andet gennem det internationale ’C40 Cities’-samarbejde, hvor 94 byer fra hele verden sammen vil tage lederskab i at bekæmpe klimaforandringer.

”Det er sand erfaringsudvikling og en venskabelig konkurrence, hvor vi skal ­kigge hinanden over skulderne – og tyvstjæle det som virker. Byer og kommuner kan flytte mere end man tror, og de får rigtig meget ud af at hjælpe hinanden. Og ikke alene kan de flytte mere end de tror – de har faktisk også et moralsk ansvar, som mange heldigvis tager rigtig seriøst,” siger Pelle Lind Bournonville, som er projektchef i Realdania.

Byer og kommuner har vist, hvor meget de kan rykke på klimadagsordenen – blandt andet i USA, hvor byer og stater tog over, da de nationale ambitioner blev sænket. Og ved at dele de bedste ideer, undgå dem som ikke virker og lære af hinandens fodfejl undervejs, kan der sættes yderligere fart på udviklingen.

Byer og kommuner kan flytte mere end man tror, og de får rigtig meget ud af at hjælpe hinanden. Og ikke alene kan de flytte mere end de tror – de har faktisk også et moralsk ansvar, som mange heldigvis tager rigtig seriøs
Pelle Lind Bournonville

”Nationalpolitikere ligger de store rammer, laver lovgivning og styrer de store budgettet. Det er kommuner og byer der skal lave omstillingen i praksis. De er borgernære og det er her forandringerne sker. Og har man ikke det led med i et forpligtende samarbejde, kan nationalstationer gøre nok så meget – de kommer ikke hele vejen alene,” siger Pelle Lind Bournonville.

Forskellige håndtag at trække i

Kommunernes tiltag er ikke nødvendigvis lige så synlige som statslige vindmølleparker eller Teslas nyeste elbil. Men kommunerne har faktisk en lang række håndtag at trække i – som allerede bliver trukket i – der kan gøre en stor forskel for klimaet.

Mange steder har kommunerne det sidste årti investeret store summer i energirenovering af egne bygninger så som rådhuse og skoler – for Hillerød Kommunes vedkommende op med 100 mio. – hvilket kan finansieres ved de besparelser, der opnås som følge af energirenoveringen. Men man er også begyndt at tage næste skridt med forsyning.

ARoS i Aarhus.

”Kommunerne har en central rolle som ejer og sektormyndighed for forsyningerne, og det at få bragt CO2 ned i varmeproduktion er et af de største håndtag, vi har. Der kan man virkelig opnå nogle store besparelser,” siger Lars Mørk fra KTC.

Kommunen har som planmyndighed stor indflydelse på, om fremtidens byer bliver mere eller mindre klimavenlige. Det sker ved at planlægge for tætte, stationsnære byer frem for store, flade parcelhus bebyggelser – og uanset hvad man planlægger, har den kollektive trafik, cyklisme og fodgængerforhold stor indflydelse.

Kommunerne skal have en klimaplan

Kommunerne skal formalisere deres ambitioner og Realdania-initiativet DK2020 skal sikre, at 20 danske kommuner har en officiel klimastrategi senest i 2020.

”Vi vil hjælpe kommunerne med at tage lokalpolitiske beslutninger om at have en klimaplan, som er lige så ambitiøs som den halvanden grad i Paris-aftalen. Det kræver en tværgående strategi for kommunen, som ikke kun er en klimamedarbejder i den teknisk forvaltning, men som går på tværs af forvaltninger og byråd, så alle er med,” siger Pelle Lind Bournonville.

Samarbejdet om en klimastrategi skaber samtidig rum for samarbejder på tværs af kommuner. For selv de mest grønne kommuner har området, hvor de ikke er så stærke, og kan lære en masse af andre.

”Intet er for stort eller småt. Kommunen kan takle alt, der er indenfor egen virksomhed – og har gjort det i et årti. Men vi finder efterhånden ud af, at kommunerne kan meget mere end det. De kan mobilisere virksomhederne indenfor kommunen. De kan starte joint-ventures på tværs af kommune, region og private virksomheder,” siger Pelle Lind Bournonville.