Danske virksomheder kan gøre filantropi til forretning
Hvis vi skal indfri FN’s 17 Verdensmål kræver det, at flere virksomheder tænker målene ind i forretningsstrategien. Det giver god mening for kloden og for virksomhedernes bundlinje, viser erfaringer fra DI-projektet ”Fra Filantropi til Forretning”, der omfatter 21 virksomheder.
I 2030 skal verdenssamfundet stå til regnskab for de 17 ambitiøse mål for bæredygtig udvikling, som verdens ledere vedtog på et FN topmøde i 2015. På nuværende tidspunkt er vi godt med. For eksempel er flere hundrede millioner mennesker løftet ud af fattigdom og børnedødeligheden er faldet markant. Det er resultater, vi kan glæde os over. Dog bremses den positive udvikling af blandt andet stigende temperaturer som følge af klimaforandringer og en massiv befolkningstilvækst på kloden. Det står klart, at lineære løsninger ikke er tilstrækkelige til de eksponentielle udfordringer, som vi står over for i øjeblikket.
Hvis vi skal løse klodens største problemer i løbet af det næste årti, er det nødvendigt med et drastisk kursskifte i måden vi lever og driver virksomhed på. Erhvervslivet spiller en vigtig og afgørende rolle i udviklingen af en bæredygtig verden. Flere og flere virksomheder har taget FN’s 17 Verdensmål til sig som en del af forretningen, men der er brug for et endnu større fokus på, hvordan danske virksomheder kan være med til at løse nogle af de mest presserende udfordringer.
Fra filantropi til forretning
Det er en velbevandret myte, at verdensmålene er en form for CSR 2.0, der både er omkostningsfuld og tidskrævende. Mange har også den forestilling og frygt, at de træder ind i et besværsligt FN-bureaukrati i det øjeblik de beskæftiger sig med verdensmålene. Erfaringer fra de 21 virksomheder, der er en del af DI- projektet ”fra filantropi til forretning”, viser dog noget helt andet. Verdensmålene handler om meget mere. De handler om at gribe nye forretningsmuligheder, og der er tilmed store effektivitetsgevinster at hente.
FN’s 17 Verdensmål vil én gang for alle udrydde fattigdom og sult i verden, og de vil i langt højere grad fokusere på bæredygtighed. Illustration: www.verdensmaalene.dk.
I hjertet af Odense ligger Tasso Jernstøberi, der blev grundlagt i 1856. Virksomheden er en af Europas førende producenter af strengstøbt støbejern, der er enormt energitung i fremstillingsprocessen. I stedet for at lade energien gå til spilde, sælger Tasso overskudsvarme fra produktionen som fjernvarme til opvarmning af huse i naboområdet. Ved at tænke bæredygtighed i produktionen, formår virksomheden at gøre noget godt for både klimaet og bundlinjen.
Hos Plus Pack, der producerer fødevareemballage, vil man i 2030 levere 100 pct. genanvendelige løsninger uden CO2-emissioner. Virksomheden ser Verdensmål nr. 12 om bæredygtig forbrug og produktionsformer for en nødvendighed, når det gælder om at fremtidssikre virksomheden i forhold til kundernes stigende efterspørgsel efter plastemballage.
Også hos virksomheden Dupont Nutrition and Health arbejder man strategisk med verdensmålene. Dupont bruger målene til at screene innovationsprojekter allerede i udviklingsstadiet. Hvis et projekt ikke hjælper til at indfri et verdensmål, bliver det skudt til hjørne.
Nye forretningsmuligheder
Fælles for Tasso Jernstøberi, Plus Pack, Dupont Nutrition and Health og 18 andre virksomheder i projektet ”Fra Filantropi til Forretning”, er, at de har omsat verdensmålene til nye forretningsmuligheder, etableret partnerskaber og finansieringsmuligheder. Tidligere har filantropi som forretningsmodel været ren volapyk, men med verdensmålene er der blevet skabt et fælles, globalt sprog for god forretningsledelse. Verdensmålene er på kort tid blevet et væsentligt konkurrenceparameter for virksomheder, der skal udvikles, hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om at redde kloden.
De virksomheder, der kommer til at kapre fremtidens markeder, er dem, der forstår at arbejde med bæredygtig innovation. Forretningspotentialet er stort. Hvis alle mål indfries, skaber det forretningsmuligheder for 70 billioner kr. om året i 2030, hvilket svarer til Kinas bruttonationalprodukt. Konsulenthuset McKinsey vurderer, at en indfrielse af verdensmål nr. 5 om ligestilling,
vil tilføre næsten 180 billioner kr. i 2025. Det er derfor sund forretningsfornuft, at tænke verdensmålene ind i forretningen.
