Sponseret af Acubiz

Foto: Acubiz.

Bogholderi og compliance i realtid

Ved at kombinere firmakreditkort og automatisering har Acubiz overflødiggjort ­behovet for ­unødig kontrol af ­bilag, der overholder lovgivning og firmaets egne regler

Den gode gamle rejseafregning, der skal godkendes i virksomheden efter en veloverstået forretningsrejse, er snart fortid. Det gælder ikke kun den traditionelle, manuelle afregning med excel-ark og en stak bilag fra turen til München, bogholderiet kan fornøje sig med. Det gælder allerede også den nyere digitale afregning med visuelle bilag i elektronisk form – ofte boner fotograferet med en smartphone. Med kreditkortinformationer og automatisering har den danske fintech virksomhed Acubiz således bragt udviklingen yderligere et par skridt frem, så godkendelse af visuelle bilag i elektronisk form ofte er helt unødvendig. Acubiz kalder det fast track, når bilag kan bogføres automatisk i realtid, fordi alle de betingelser, som lovgivning og virksomheden selv opstiller, er overholdt.

Hvis du i appen bekræfter oplysningerne fra det elektroniske spor, kan der allerede sættes hak ved mange ting,”
Kim Pawrup, Acubiz

”90 procent af vores kunder bruger fast track, som for os er blevet den nye standard, mens rejseafregning med digitale bilag allerede er blevet undtagelsen. Fast track og den traditionelle rejseafregning kan dog stadig godt kombineres, hvor det giver mening,” siger Kim Pawrup, CSO i Acubiz.

Direkte bogføring

Med Acubiz kan bilag betales på to måder: det traditionelle medarbejderudlæg med kontanter eller eget kort eller som betaling med firmakreditkort. Den første kræver efterfølgende godkendelse hos finans og bogholderi hjemme i virksomheden. Mange virksomheder sætter dog en bagatelgrænse på bilag, så der ikke skal bruges tid på unødig kontrol. Den anden betalingsmåde er digital og kan automatiseres i overensstemmelse med bogføringslov, skatteregler og firmaets egen politik.

”Det digitale spor fortæller, hvor du har brugt kortet, hvor meget du har brugt, i hvilken valuta og hvornår. Informationerne gør det muligt at automatisere godkendelse og bogføring, for hvis du i appen bekræfter oplysningerne fra det elektroniske spor, kan der allerede sættes hak ved mange ting. Vi kan selvfølgelig også stadig opsætte løsningen, så du tager et billede, og dokumenterer bilaget manuelt. Når medarbejderen bekræfter et køb, der falder inden for de kriterier for pris og formål, firmaet selv har defineret i systemet, er det relevant at spørge, om flere mennesker behøver at kigge på det bilag. Det kan i stedet bogføres direkte i virksomhedens økonomisystem, som er integreret med løsningen. Nogle steder kræver lokal lovgivning, at det originale bilag bliver gemt, men de fleste brugere, der benytter vores løsning, kan faktisk smide bonen ud, når bilaget er registreret,” siger Kim Pawrup.

Man undgår at bruge tid på at kigge på ting, der er givet på forhånd
Kim Pawrup, CSO Acubiz

Mange virksomheder vælger at opsætte stikprøvekontrol af bilag efter omkostningstype, så for eksempel 10 procent af de automatisk bogførte bilag bliver udvalgt tilfældigt og kan kontrolleres.

Det elektroniske spor

Mens en bon fra et kontant medarbejderudlæg kan kræve visuel kontrol for at blive godkendt, kan kontrol af transaktioner på firmakreditkort altså foregå helt digitalt. Når medarbejderen bruger firmakreditkort, er det nemt at opdage transaktioner, der er i strid med firmaets rejsepolitik eller lige frem ulovlige. Hvis ikke medarbejderen bekræfter bilagets indhold og formål, vil appen nemlig rykke for det, straks transaktionen er gennemført.

Et bilag, der er kategoriseret forkert, bliver fanget, når det matches med bilagets elektroniske spor, som leder tilbage til stedet, hvor kortet er brugt. Alle steder, hvor du kan bruge kreditkort, er registreret med en branchekode (den såkaldte MCC-kode), der identificerer hvilken type forretning der er tale om.

”Vi kommer først ind i processen, når pengene er brugt, men vi kan med det samme se, at pengene er blevet brugt på noget forkert og gøre godkenderen i virksomheden opmærksom på det i realtid. Medarbejderens virksomhed kan selv indstille, om der er MCC-koder, hvor kortet ikke må kunne benyttes.”

Dynamisk rejsepolitik

Virksomheden kan indstille sin Acubiz-løsning helt efter sine egne ønsker og behov. Den kan vælge at lade bestemte typer bilag bogføre automatisk, mens andre stadig skal godkendes. Virksomheden kan også definere forskellige regler for forskellige medarbejdere.

”Man kan opsætte mange forskellige afhængigheder, og alt handler om at fjerne unødigt ressourcespild i virksomheden. Man undgår at bruge tid på at kigge på ting, der er givet på forhånd. Kombinationen af firmakreditkort og automatisering styrker bogholderi og compliance, og virksomhedens rejsepolitik bliver et dynamisk redskab til adfærdsregulering. Og det hele sker i realtid.”

Tags: ,
Om Acubiz

Danske Acubiz er specialist i digital håndtering af rejse- og udgiftsbilag, leverandørfakturaer, kørsel, diæter, tidsregistrering mm. Virksomheden blev stiftet i 1997 og har i dag kunder i 42 lande. Acubiz anvendes af mange typer organisationer, der spænder fra enkeltmandsfirmaer med 1 bruger til store virksomheder med 15.000 brugere. Acubiz har aftaler med alle udbydere af firmakreditkort.

Acubiz giver mulighed for automatisk refusion af udenlandsk moms.

Tilbage til Digitalisering