Stort behov for klar besked om indholdet i byggematerialer

Byggebranchen skriger på produktspecifikke EPD’er, og behovet for gennemskuelig information er markant. Anvendelsen af generisk eller branchespecifik giver nemlig kun sjældent et retvisende billede af miljøbelastningen. Faktisk kan fejlmargin være på helt op til 30. pct.

Af Henrik Malmgreen

Bæredygtigt byggeri vinder mere og mere frem, men selv om ambitionerne er fine i miljøets navn, er det lidt som at sælge elastik i metermål. Det handler om tillid, og så længe producenterne af byggematerialer i vid udstrækning gør brug af generiske branche EPD’er (Environmental Product Declaration), er det endog særdeles svært at få et retvisende billede af, hvor bæredygtigt et byggeri rent faktisk er.

”Løsningen hedder produktspecifikke EPD’er, der helt præcist beskriver indholdet i et givent byggemateriale. Det er nødvendigt i en tid, hvor der stilles stadig større krav til datadokumentation i byggeriet og ganske enkelt forudsætningen for at kunne foretage en nøjagtig LCA (Life Cycle Assessment), der er en beregning af en bygnings samlede klimaaftryk over hele dens livscyklus, altså dens levetid”, siger arkitekt og administrerende direktør i 3dbyggeri danmark Tore Hvidegaard.

Har brug for specifikke tal

Det kræver imidlertid, at materialeproducenterne stiller specifikke miljøvaredeklarationer til rådighed i en langt større skala, end tilfældet er i dag. I en forskningsrapport ”Tilgængelighed og betydning af EPD´er” har en gruppe forskere på Instituttet BUILD således undersøgt tilgængeligheden af specifikke miljødata, samt hvilken betydning EPD-data kan have på LCA-resultater. Med rapporten håber man på at kunne skubbe branchen mod en større forståelse for nødvendigheden af bedre tilgængelighed af data.

Vi har brug for en større andel af mere specifikke data, så vi kan opnå et mere retvisende billede og derved få bedre mulighed for at sammenligne projekter på baggrund af reelle tal i stedet for generiske tal”, siger professor på instituttet Harpa Birgisdottir og henviser til en rapport fra Rambøll, ”CO₂ besparelse ved konventionelt byggeri’, der viser, at brugen af generiske data i visse tilfælde kan give et ukorrekt beslutningsgrundlag.

Data skal være retvisende

Rapporten fra Rambøll er udført for Dansk beton, Danske Tegl samt VarmeIsoleringsforeningen, og den viser, at hvis man udskifter generiske data for byggematerialer med specifikke data for de nyeste, danske konventionelle byggematerialer i en livscyklusberegning, kan der opnås en CO₂ besparelse på op mod 30 pct. Der er altså et stort behov for at få udskiftet generiske data i LCA-beregninger med produktspecifikke data, hvis et retvisende billede af et byggeris miljøpåvirkning og ressourceforbrug skal opnås.

Rapporten belyser, at generiske data giver et ukorrekt beslutningsgrundlag, når der skal opføres byggeri med f.eks. beton, tegl, stål og isolering. Vi har behov for, at nye produkt- og branchespecifikke data bliver implementeret i værktøjer som LCAbyg og InfraLCA, hvis danske materialeproducenter – der løbende udvikler mindre klimabelastende materialer – skal have mulighed for at blive vurderet på baggrund af reelle egenskaber og ikke på baggrund af et generisk datagrundlag,” siger Dorthe Mathiesen, der er chef for Dansk Beton. (Foto: Ricky John Molloy)

Mange forskellige databaser

Ifølge rapporten er den gængse regnemodel i Danmark til at beregne livscyklusvurderinger – LCAbyg – næsten udelukkende baseret på generiske data hentet fra blandt andre den tyske database Ökobau. Ifølge Klaus Birk, der er formand for VarmeisoleringsForeningen, giver det upræcise resultater, der ikke flugter med virkeligheden, hvis LCA-beregninger bygger på ældre tyske data, og det kan give et billede af en større klimapåvirkning, end der reelt er tale om.

Det kan imidlertid være svært for dem, der arbejder med LCA at vide, hvor de kan få fat i retvisende EPD-data. Rapporten viser nemlig også, at knapt halvdelen af de relevante data for det danske marked ligger hos EPD-Danmark, hvorimod den resterende halvdel ligger hos EPD Norge, IBU i Tyskland og hos den svenske EPD-aktør. Ifølge Harpa Birgisdottir fra BUILD er det derfor vigtigt at gøre det nemt for dem, der arbejder LCA at få fat i relevante og præcise data.

Er ofte bedre end deres ry

Vores rapport viser, at der er stor spredning i emissionerne for forskellige materialegrupper, og at brugen af produktspecifikke data for materialer vil give os mere retvisende resultat, når vi beregner bygningers klimapåvirkning”, siger Harpa Birgisdottir, og hun bakkes op af Gitte K. Nielsen, der er direktør i Danske Tegl. Hun siger således, at de konventionelle byggematerialer er bedre end deres ry, og at de danske producenter er kommet langt i udviklingen af mindre klimabelastende materialer.

Interessen for både at udvikle nye materialer og ikke mindst dokumentere deres bæredygtighed er da også stor blandt materialeproducenterne. Udfordringen lige nu er imidlertid, at branchen har været for afventende og passiv og, at det er kommet bag på mange, hvor stor en forandring, der rent faktisk er tale om. Det mener Pierre Marie, der er DGNB-konsulent hos vinduesproducenten Velfac.

Branchen kan ikke følge med

”Man kan næsten sige, at udviklingen lige nu går for stærkt, til at vi kan følge med. Når vi f.eks. tager kontakt til en producent, rådgiver eller certificeringsmyndighed med henblik på udarbejdelse af en EPD, mærker vi, at man har svært ved at følge med og ikke kan finde relevante profiler til at tage sig af opgaverne”, siger Pierre Marie. Han føjer til, at det i dag er meget få, byggematerialer, der overhovedet er forsynet med en generisk eller branchespecifik EPD, og endnu færre har en produktspecifik EPD.

Pierre Marie pointerer derfor, at selv om både regeringens bæredygtighedsstrategi, der allerede fra 2023 stiller specifikke krav til CO₂ regnskabet i et byggeri, og at den frivillige bæredygtighedsklasse på sigt bliver integreret i Bygningsreglementet, vil der gå lang tid, før det for alvor bliver muligt at vurdere den grønne og bæredygtige profil på et realistisk grundlag. Datamaterialet er ganske enkelt ikke tilgængeligt.

Bolden ligger hos producenterne

Samtidig lurer EU’s nye taksonomi i horisonten. Det er et nyt klassifikationssystem for afrapportering af bæredygtige investeringer samt aktiviteter har nemlig fokus på klima og CO₂ reduktion. Den vil få store konsekvenser for såvel nybyggeri som ejendomsinvesteringer, og for nylig hørte Pierre Marie for første gang nogensinde faktisk om et dansk byggeprojekt, der blev nægtet finansiering, fordi det ikke kunne præstere en bæredygtighedsprofil.

Som repræsentant for en vinduesproducent må jeg erkende, at ingen af de vinduer, der i dag anvendes i dansk byggeri, kan præstere en produktspecifik EPD – men jeg håber naturligvis, det kommer hurtigst muligt. Vi står dog over for to store udfordringer, nemlig en standardisering for udformning af produktspecifikke EPD’er samt, at materialeproducenterne samlet set både påtager sig ansvaret for at stille disse data til rådighed samt, hvorledes det skal ske”, siger Pierre Marie fra Velfac.