Byggebranchens data skal være transparente og sammenlignelige
Samtidig med, at den danske byggebranche bliver stadig mere digitaliseret, anvendes certificeringsordningerne i stadig større udstrækning. De giver en række datamæssige udfordringer, som branchen skal være parat til at løse.
Den danske byggebranche bliver mere og mere orienteret mod det at bygge bæredygtigt. Udfordringen er imidlertid, at der er mulighed for at vælge mellem ikke mindre end 5 forskellige løsninger, som hver især kommer med deres bud på en certificeringsstandard. Det er den engelske BREEAM, den amerikanske LEED, den franske HQE, den tyske DGNB, samt det nordiske Svanemærke.
Hver især byder de på deres specifikke definitioner af både, hvad det vil sige at bygge bæredygtigt, og hvorledes klimaaftrykket for den efterfølgende driftsfase skal gøres op. Det kan i sig selv være svært nok at hitte rede i, men når byggebranchen samtidig står midt i en digitaliseringsproces, hvor såvel nye procedurer som nye kompetencer skal i spil, bliver kravene til at holde tungen lige i munden kun større.
Risiko for et forvirret marked
På det danske marked er det især DGNB certificeringen, der er dominerende, men Svanemærket er også ved at være godt med i kampen om bygherrernes gunst. De øvrige ordninger er imidlertid også i spil, så nogle steder i branchen er man lidt bekymret over, hvorvidt det digitale workflow skal kunne håndtere dem alle.
”Det vil ikke være ret gennemskueligt, hvis det på sigt bliver sådan, at der skal leveres specifikke dataformater til hver enkelt certificeringsudbyder, og hvem kommer til at tjene på det, som i sidste ende blot vil blive et fordyrende mellemled”. Det siger Jan Karlshøj, der er sektionsleder og lektor ved DTU Byg, og risikoen for eksempelvis forvirring samt deraf følgende krav til øget rådgivning kan synes nærliggende.
Data skal være troværdige
Hans største frygt ligger i imidlertid et andet sted. Digitalisering handler nemlig både om proces og automatisering, og hvis ikke datagrundlaget er i orden, kan det gå gruelig galt. Derfor er hans kæphest i alle faser af byggeriets digitalisering, at data skal være maskinlæsbare. Det vil imidlertid kræve høj grad af ensartethed på tværs af certificeringsordningerne.
”Det er tvingende nødvendigt, at branchen kan arbejde med troværdige data forstået på den måde, at der ikke må være tvivl om, hvorvidt f.eks. måleresultater er valide eller, om de er fremkommet ved hjælp af en ensartet metode således, at der opstår tvivl, om de er sammenlignelige”, siger Jan Karlshøj videre. Set med brancheøjne kan endnu en udfordring være aktører i branchen, der lader sig friste til pynte på data, hvilket måske ikke opdages i den automatiske proces.
Stil krav til processerne
Jan Karlshøj er dog så optimistisk, at han er overbevist om, at digitaliseringen i byggebranchen på sigt vil indebære en lang række fordele, men han understreger vigtigheden af forventningsafstemning på tværs af hele byggebranchen lige fra producenter over rådgivere til entreprenører og bygherrer. Spørger man Mette Qvist, der er direktør i Green Building Council Denmark, er hun ganske enig.
”Det er vigtigt, at vi stiller krav til processerne, inden vi sætter strøm til. Det er ligeledes vigtigt, at vi ved både, hvor og hvordan vi skal starte – eller sagt på en anden måde, vi skal være klar over, hvor vi er, og hvor vi skal hen. Derfor er det derfor essentielt med transparente data”, siger Mette Qvist. Samtidig understreger hun vigtigheden af at holde fokus på de bæredygtighedselementer i en certificering, der virkelig batter, ikke kun i opførelsesfasen, men også i driftsfasen.
Find en fællesnævner
Spørger man Tore Hvidegaard, der er arkitekt og administrerende direktør i 3dbyggeri danmark, er hans holdning, at man ikke partout skal certificere bare for at certificere og, at der under alle omstændigheder skal være transparens og sammenlignelighed. Han påpeger nemlig risikoen for, at indsatsen på trods af digitaliseringen i branchen kan give et forvansket billede af bæredygtigheden.
”Man kan sagtens forestille sig den situation, at et dårligt produkt bliver valgt frem for det gode produkt. Ganske enkelt fordi det dårlige produkt er certificeret, og det gode produkt ikke er. Derfor handler det om at finde frem til en fornuftig fællesnævner, hvor hele byggebranchen, og altså også leverandørerne, føler det giver mening at være med”, siger Tore Hvidegaard.
