Sponseret af Bergsten Timber

Thermo-Træ fra Bergsten Timber er på vej ind i autoclaven for 100% giftfri brandimprænering. Foto: Bergstentimber.

Træ er naturligt og bæredygtigt

Når nu naturen selv kan levere et af verdens bedste byggematerialer, hvorfor så ikke bruge det? Sådan er holdningen hos Bergsten Timber som er leverandør af træ til den danske byggebranche og byggemarkeder.

Vores nordiske naboer har gennem generationer benyttet træerne til byggeri. Det er aldrig nået samme niveau i Danmark, men måske kan klimaudfordringerne få os til at åbne øjnene for de mange muligheder, der er i at benytte mere træ i ­byggeriet.

Politikerne har fået øjnene op

Den seneste valgkamp vakte begejstring i virksomheden Bergsten Timber. Endelig var klima og brugen af træ som naturligt bæredygtigt byggemateriale rykket højere op på den politiske dagsorden og politikerne syntes at være mere lydhøre overfor de ideer og løsninger som den danske træbranche har plæderet for i mange år.

”Man kan faktisk godt sige, at vi jublede lidt under valgkampen for det virkede som om politikerne endelig forstod, at der var brug for nytænkning i forhold til byggematerialer,” siger Morten Bergsten fra Bergsten Timber.

Hos en virksomhed som Bergsten Timber, der har arbejdet med træ i mange år, hersker der ingen tvivl om, at træ er det mest naturligt bæredygtige byggemateriale.

Fra skov til byggeri

Som forhandler af træ og træprodukter har Bergsten Timber en helt naturlig interesse i aktivt at gøre en indsats for miljø, skove og klima. En af grundforudsætningerne for virksomheden er, at de kan levere træ, der lever op til de mange krav, der bliver stillet til træ og træprodukter i forhold til miljø, lovlighed og bæredygtighed, der skal anvendes i det danske byggeri.
Udover fyr og gran fra de nordiske skove forhandler Bergsten Timber også sibirisk lærk fra Rusland.

”Vi ved hvor vores træ kommer fra og vi følger vores produkter tæt”, siger Morten Bergsten. Det er nødvendigt for, at sikre os, at det træ vi leverer lever op til vores egne såvel som internationale regler og standarder for bæredygtighed og lovlighed. ”

Størstedelen af det træ Bergsten Timber forhandler er derfor certificeret i forhold til enten FSC® eller PEFC™ standarderne. FSC og PEFC er internationale organisationer, der sætter standarder for bæredygtig skovdrift. Det inkluderer også krav til ordentlige arbejdsforhold og beskyttelse af dyreliv og fauna.

”Udover FSC og PEFC standarderne, er vi som europæisk virksomhed også underlagt EU’s tømmerforordning EUTR som kræver, at vi til enhver tid skal kunne dokumentere hvor det træ vi sælger kommer fra – og det kan vi,” fortæller Morten Bergsten.

Bæredygtighed betyder også holdbarhed

Et vigtigt budskab fra den samlede danske træbranchen er, at én af nøglerne til at løse klimaudfordringerne er at bruge langt mere træ i byggeriet. Derfor er der fokus på udvikling af nye metoder til forarbejdning af træ for at få endnu bedre produkter på markedet.

Et af de produkter er Bergsten Thermo-Træ. Thermotræ er træ, der er varmebehandlet Under varmebehandlingen bliver træet udsat for meget høje temperaturer og vanddampe, der helt uden anvendelse af kemikalier eller giftige stoffer, ændrer træfibrenes fysiske cellestruktur. Resultatet er, at træets naturlige egenskaber forbedres væsentligt.

”Med den proces får vi et produkt der lever op til holdbarhedsklasse 2 (modsvarer trykimprægneret A/B) og som samtidig er meget formstabilt”, siger Morten Bergsten.

Det gør Thermo-Træ særdeles velegnet til blandt andet udendørsbeklædning, hvor det er nødvendigt, at træet kan holde til vejr og vind.

Derfor var BergstenThermo-Træ et oplagt valg, da der skulle vælges udendørsbeklædning til det københavnske byggeri ’Himmelbyen’, hvor der er lagt vægt på både bæredygtighed, holdbarhed og æstetik.

Ud over varmebehandling, er det træ, der er leveret til Himmelbyen også brandimprægneret med det brandhæmmende imprægneringsmiddel Burnblock. Når man brandimprægnerer træ nedsætter man træets evne til at optage ilt og derved hæmmes udviklingen af røg og ild i tilfælde af brand. Det særlige ved imprægneringsmidlet Burnblock er, at det til dato, er det eneste brandhæmmer middel, der er dokumenteret 100% giftfrit, naturligt og helt uden tungmetaller.

Vi meget stolte af, at kunne levere et så gennemført kvalitets-træprodukt, hvor bæredygtighed, holdbar og brandsikkerhed går op i en højere enhed
Morten Bergsten

”Vi meget stolte af, at kunne levere et så gennemført kvalitets-træprodukt, hvor bæredygtighed, holdbar og brandsikkerhed går op i en højere enhed’, vi er klar til meget mere træ i byggeriet, i alle former for konstruktionstræ, samt indvendig og udvendig beklædning,” slutter Morten Bergsten.

Tilbage til Bæredygtigt Byggeri