Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør i Per Aarsleff A/S – og formand for Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren

Fremtidens fundament er en gennemgribende digitalisering af byggebranchen

Bygninger, veje og jernbaner giver anledning til godt en tredjedel af CO2-udledningen i Danmark. Skal den udvikling vendes, er vejen en gennemgribende digitalisering – og dermed et overblik over CO2-udledning og mulighed for brug af data i hele byggeriets levetid, mener to af den bæredygtige omstillings bannerførere.

Den danske byggebranche har lige nu en enestående mulighed for at blive et globalt godt eksempel på, hvordan den som en af de mest CO2-udledende og ressourcekrævende brancher tager medansvar for at imødekomme nationale, politiske mål for en bæredygtig fremtid.

Det må ikke være sådan, at aktører kan underbyde prismæssigt og så bruge klimabelastende metoder eller materialer
Jesper Kristian Jacobsen

De af regeringen nedsatte Klimapartnerskaber skal i nærmeste fremtid give deres bud på, hvordan de forskellige sektorer kan være med til at løfte dette ansvar. Det gælder også bygge- og anlægssektoren, der har daglig indflydelse på omkring en tredjedel af CO2-udledningen i Danmark.

Kompleksitet i byggebranchen kræver konkrete løsningsforslag

Løsningerne er mange, sammenhængende og komplekse – men skal den danske bygge- og anlægssektor for alvor være en aktiv medspiller i at nå det ambitiøse danske klimamål, begynder arbejdet med en gennemgribende digitalisering af alle arbejdsprocesser på tværs af branchens værdikæder, mener to af branchens bannerførere, Christina Hvid, adm. Direktør i Molio – Byggeriets Videnscenter, og Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør i Per Aarsleff A/S – og formand for Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren.

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren er et af i alt 13 partnerskaber, som regeringen har bedt om at komme med bud på, hvordan man kan reducere udledningen af drivhusgasser i de enkelte brancher. I arbejdet inden for bygge- og anlægsbranchen har alle aktører virkelig smøget ærmerne op, forklarer Jesper Kristian Jacobsen.

”Branchens aktører er bredt repræsenteret i Klimapartnerskabet – lige fra producenter af byggematerialer til arkitekter, rådgivere, entreprenører og installatører. Tilsammen har vi viden om alle arbejdsprocesserne i forbindelse med byggeri og anlæg, og vi kan derfor komme med konkrete forslag til CO2-reduktioner, der kan gennemføres forholdsvis hurtigt og med teknologier, der allerede findes på markedet”, begynder Jesper Kristian Jacobsen.

Fossilfrie byggepladser inden for 10 år

Med skrappe krav til CO2-udledning for et byggeri, får vi f.eks. helt automatisk fokus på at udnytte byggematerialerne bedre og genbruge materialer, hvilket er godt for både den økonomiske og den bæredygtige bundlinje, mener han.

”Vi er bl.a. klar til at gøre byggepladser fossilfrie inden for de næste 10 år – altså det skal være slut med dieselmaskiner til brug ved bygge- og anlægsprocesser. Vi vil også arbejde for, at der udarbejdes CO2-regnskab og stilles krav til CO2/m2/år for alle større byggerier”
Fællesnævneren for alle vores forslag til konkrete tiltag er dog, at bygge- og anlægsbranchen gennemgår en digital transformation, så vi får overblik over – og mulighed for at måle på – det, de gør. Bygge- og anlægsbranchen melder klar til at omstille til bæredygtige byggerier, hvis det kan gøres uden at forvride konkurrencen på markedet, mener Jesper Kristian Jacobsen.

”Det må ikke være sådan, at aktører kan underbyde prismæssigt og så bruge klimabelastende metoder eller materialer. Der skal være krav eller efterspørgsel fra bygherrernes side, der stiller ambitiøse krav til alle de bydende parter. Og så har vi brug for deklarationer for de enkelte byggematerialer”.

Et digitalt overblik skal synliggøre grænseværdier

I Molio – Byggeriets Videnscenter arbejder adm. Direktør Christina Hvid på at bidrage til den bæredygtige udvikling ved at etablere standarder for levering af produktdata, samt på at udvikle modeller eller værktøjer, der kan binde data sammen i de virtuelle bygningsmodeller.

For det er via det digitale og detaljerede overblik, vi får mulighed for virkelig at rykke ved byggebranchens udledning, mener Christina Hvid.

”En digital eller virtuel model vil kunne bruges til simuleringer og dokumentation af kravopfyldelse for f.eks. byggeriers udledning af drivhusgasser. Først når byggeriet bliver databaseret, kan vi fastlægge reelle grænseværdier – og overholde dem”.

Det handler om at vælge materialer med større databaseret indsigt
Christina Hvid

Når byggeriet skal nedbringe CO2-udledningen, kommer vi heller ikke uden om at kigge kritisk på de materialer og deres vægtningsparametre (LCA), vi i dag bruger i byggeriet, mener hun.

”Det handler om at vælge materialer med større databaseret indsigt. Vi er ved at løbe tør for vigtige råstoffer, som i dag udgør store dele af traditionelt byggeri, og det tvinger os til at kigge efter materialer, der enten er fornybare eller som efter endt brug kan forædles, indgå i en ny teknisk cyklus og genanvendes”, mener Christina Hvid.

Materialer skal vælges og dokumenteres med digital CO2-indsigt

CO2-regnskab og ambitiøse krav til CO2-aftryk vil give incitament til at optimere etableringsfasen betydeligt. Det kan betyde, at vi vil se øget brug af andre og mere klimavenlige byggematerialer end dem, vi er vant til at bruge. Når det kommer til større anlægsarbejder, bliver det dog svært at komme uden om klimatunge materialer som beton, mener Jesper Kristian Jacobsen, der selv kommer fra anlægsbranchen.

”Vi kommer stadig til at bruge meget beton til at bygge fundamenter og broer – men vi skal bruge nye og mere klimavenlige betontyper og bruge mindst muligt og overveje alternative materialer med mindre CO2-aftryk”, siger han og præciserer:

”Når vi skal kigge på det samlede CO2-aftryk for bygning eller anlægskonstruktion, skal vi kigge på hele dens levetid. For at lykkes med det, har vi brug for fælles systemer for alle relevante aktører. Vi skal kunne dokumentere brug af byggematerialer, kunne udveksle tegninger og andre projektmaterialer. Det kalder naturligvis på digitale systemer – og de skal være gode og enkle, så de opleves som en hjælp i det daglige arbejde”.

Dokumentation kræver fælles standarder

Bæredygtighedsklasserne forventes, ifølge Boligminister Kaare Dybvad, indført i Bygningsreglementet i 2023 efter en prøveperiode, der forventes opstartet i foråret 2020. TBST arbejder lige nu på at udvikle ”Bygnings- og materialepas”, som ligeledes baseres på produktdata. Der er med andre ord myndighedskrav på vej – og det vil også flytte udviklingen, mener Christina Hvid.

En hurtig omstilling og digitalisering af byggeriet rummer imidlertid også andre store potentialer, mener Molio-direktøren:

”Vi skal huske, at den digitale omstilling også er midlet til at øge byggeriets samlede konkurrenceevne gennem produktivitet, kvalitet og dokumenterbarhed. Når vi har fælles standarder, kan vi via digitale 3D-modeller bygge digitale tvillinger, før vi bygger i virkeligheden og derigennem sikre et minimalt ressourcebrug og fremtidig sporbarhed, der giver mulighed for genbrug”, siger hun.

Disse positive frugter af digitaliseringen kan høstes, når hele branchen leverer det digitale grundlag hertil i form af data for produkter og ydelser, mener Christina Hvid.

”I den sammenhæng er Molios vigtigste opgave at etablere fælles digitale standarder, som sikrer ensartet produktionsgrundlag med frit flow af data og kommunikation”.

Christina Hvid mener også, at lovgivning spiller en væsentlig rolle i den bæredygtige omstilling i byggebranchen. Men den kan ikke stå alene:

”Lovgivning på området kommer sikkert. Men den kan ikke stå alene uden en bedre digital koordinering af byggeprocesser, materialeforbrug og ikke mindst dokumentation af CO2-udledning og CO2-besparelser på de anvendte materialer i alle faser af byggeriet.

Det handler om, at vi alle skal udvikle en større ressourcebevidsthed – og den får vi bedst ved at få et digitalt og databaseret overblik”.

Tilbage til Bæredygtigt Byggeri