Sponseret af Danske Tegl

Gitte Krusholm Nielsen, DANSKE TEGL. Foto: Büro Jantzen.

Fjern nu den popsmarte sminke

Store transformationer skyller i øjeblikket ind over byggebranchen – båret af et stærkt øget fokus på bæredygtighed, klima, cirkulær økonomi, digitalisering og nye samarbejdsformer. Udsigterne er lyse, men der er stadig et par bump på vejen.

Hele den europæiske teglbranche var her i september ­samlet i København til en 2-dages konference om cirkulær økonomi og bæredygtighed. Målet var at ryste et par grundvolde og få nogle alvorlige snakke, så vi i fællesskab kan kickstarte nye fremtidstanker i én af de ældste og mest traditionsrige brancher.

Historiens vingesus og blestadie

Ganske symbolsk blev konferencen afholdt på hhv. Admiral Hotel og Skuespilhuset i København.

Admiral Hotel oser af historiens vingesus og er med sine 230 år på bagen et smukt og stemningsfyldt vidnesbyrd om værdien af gode lokale råvarer og godt håndværk.
Skuespilhuset, der i aldersmæssige sammenhænge nok nærmest bør omtales som i ble-stadiet med sine kun 10 år på bagen, står som den kække og elegante nabo og vidner om, at murværk i dag langt fra kan kaldes umoderne. Tværtimod.

Men hvorfor er det interessant at dele diskussionerne fra vores lille nørdeevent? Det er det, fordi vi i en konservativ byggebranche tumler med de samme udfordringer i vores stræben efter at bygge sundt, smukt og holdbart til fremtidens generationer.

Blæredygtighed

Vi er selv en del af problemet. Det er f.eks. et tilbagevendende problem, at alt for mange af byggebranchens marketingafdelinger har lært at stave til ordet bæredygtighed. Vel at mærke uden først at have forstået ordets betydning. Som konsekvens bliver byggematerialer og -løsninger i flæng omtalt som bæredygtige uden hold i virkeligheden og uden valid dokumentation. Blære­dygtighed kalder jeg det.

Det sminkede bæredygtighedsmærkat udspringer af, at det hidtil har være den skønneste bland-selv-butik at deklarere sine byggematerialer uden hold i data og fakta. For er et byggemateriale i virkeligheden bæredygtigt, hvis det ikke medregnes, at råvarerne er importeret fra den anden side af jorden? Eller når hele bygningens levetiden ikke tages i betragtning, fordi den er kort og der derfor hurtigt bliver ­behov for vedligehold?

Konsekvensen er et forfejlet CO2-regnskab, hvor pærer bliver sammenlignet med bananer, og hvor bygherrerne ikke får den kvalitet, som de troede, de investerede i.

Nummerpladen på min bil?

EN 15804 kunne lyde som nummerpladen på min bil, men det er det ikke.

Det er den europæiske standard, som netop er blevet revideret i Bruxelles, og som definerer, hvordan byggevarer fremover skal deklareres med hensyn til bæredygtighed. Målet er at sikre en ensartet databeskrivelse af byggevarer.

Det er godt for os, som elsker fakta, og som helst ser beslutninger truffet på et oplyst grundlag. Alternativet er nemlig, at det bliver følelserne der bestemmer, og så går det ofte galt. Det ser vi en tendens til herhjemme for tiden.

Skomager bliv ved din læst

Apropos at være i sine følelsers vold, så er der er et gammelt ordsprog som lyder: ”Skomager, bliv ved din læst”. Oversat til nydansk betyder det: Hold dig til det du er har forstand på og overlad resten til de, som ved bedre.

Det bør man netop minde politikerne om, som i disse verdensmålstider – med god grund – elsker at tale om bærdygtighed. Deres vidensgrundlag skal gerne bygge på fakta, så de ikke ender med at forelske sig i kortsigtede løsninger og tale i popsmarte marketingsfloskler.

For huse bør bygges af dem, som har forstand på det, så de rette løsninger fremkommer. Politikere bør have tillid til, at branchen f.eks. godt kan træffe rigtige valg om byggematerialer mv. Beton, træ, glas, murværk osv. har alle deres berettigelse, og vi kan ikke undvære nogen af dem, hvis vi ønsker at bygge bæredygtigt. F.eks. er træ et fantastisk materiale i visse byggerier – men det er ikke den hellige gral. Det ved fagfolket.

Skal vi i mål med den grønne omstilling i byggeriet, kræver det, at byggebranchen fjerner den grønne sminke – og at vores politikere begynder at arbejde med fakta.

Tilbage til Bæredygtigt Byggeri