Tre måder at sikre trivsel hos dine medarbejdere

Har du en stilling med en medarbejderstab under dig, kender du garanteret til overvejelser om, hvordan du bedst sikrer deres trivsel og velbefindende på jobbet. Trivsel kan komme mange steder fra og kan både være forbundet med noget fysisk, socialt og mentalt. Et godt sted at starte kan være at sørge for, at dine medarbejdere er dækket ind af en passende forsikring, når de går på arbejde, hvor et andet og vigtigt element kan være at sørge for deres pensionsopsparing.

Sidst men ikke mindst kan du tage forskellige redskaber i brug for at sikre medarbejdernes mentale velvære, når de går på arbejde.

Er de dækket ind?

Man skal ikke tage fejl af den store betydning og værdi, som ligger i at være dækket af en forsikring på arbejdspladsen. Det skaber en tryghed og bevidsthed for medarbejderne omkring, at arbejdsgiveren værner om medarbejdernes sikkerhed. Dette aspekt er særligt relevant for de erhverv, hvor der er flere risici involveret end ved et almindeligt kontorjob.

Det kan være en god idé at samarbejde med en forsikringsmægler, som kan hjælpe dig med at træffe beslutninger om risikostyring, risikoeliminering og forsikringer. Forsikringsmægleren kan hjælpe dig med at sætte tingene i perspektiv og gennem sin ekspertise hjælpe og guide dig til at træffe vigtige beslutninger.

Pensionsopsparing

Dine medarbejderes pension er en anden vigtig ting, som har stor betydning for deres trivsel og tryghed omkring fremtiden. Ved at placere en andel af medarbejdernes månedsløn på deres pensionsopsparing bidrager du til, at de har en økonomisk sikkerhed for deres fremtidige pension.

Dette er som oftest først relevant, når dine medarbejdere får en vis alder, da det ikke er nødvendigt, at de helt unge medarbejdere påbegynder deres pensionsopsparing i en ung alder med lange udsigter til pension.

Mentalt velvære

Dine medarbejderes mentale velvære er en ting, der nemt kan blive glemt og forbigået i hverdagens stress og jag, men samtidig er det en ting, som er meget væsentlig. Du kan vælge at imødekomme dette på mange måder, men en god idé vil være, at du som arbejdsgiver sikrer en god dialog med dine ansatte. Ved at lægge op til en åben dialog vil det være nemt for dig at henvende dig til dine ansatte, og det samme gælder modsat.

Derudover er det også anbefalelsesværdigt at planlægge en fast turnus for samtaler med dine ansatte for derved ikke at lade dialogen og samtalen blive en forglemmelse men i stedet som en planlagt del af skemaet.